Her kan du købe HTH – billigste kemiske peeling i DK

14.01.14
HTH Original Lotion
HTH Original Lotion
Foto: Cederroth

Efter Dansk Supermarked har fjernet HTH fra hylderne (indsæt her rigeligt med forbandelser), er det blevet svært at få fat i dette fantastiske produkt.

HTH Lotion indeholder en blanding af carbamid (urea) og AHA i form af mælkesyre. Begge ingredienser virker eksfolierende og blødgørende, og da HTH Lotion samtidig er i en passende lav PH, er det et af de billigste bud på en effektiv kemisk eksfoliering, vi har.

Den er særligt effektiv til tør hud og til røde knopper på overarmene (keratosis pilaris).

Alt sammen til under 50 kroner – og så lader Dansk Supermarked den udgå? Kvajpander…

Heldigvis betyder det ikke, at HTH ikke findes mere. Man kan stadig købe det, man skal bare lede lidt efter det.

Her kan du stadig købe HTH:

Webshops
Ganske få webshops sælger HTH. På shopping4net.dk kan du købe den til 48 kroner og 39 kroner i fragt (gratis fragt over 499 kroner). (affiliate link)

Webapoteket sælger den til 38 kroner og 29 kroners fragt.

Butikker
Apotekerne – enkelte apoteker sælger HTH. Nogen vil måske være villige til at bestille den hjem. Deres grossist har den.

Kvickly – enkelte Kvickly har HTH. Jeg ved at Kvickly i Allerød for eksempel har den.

Lærernes Indkøbscentral LIC forhandler HTH, hvis du har kort dertil.

Har du set HTH andre steder?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
54 kommentarer
Rikke

Jeg kan se at min netto har den i denne uge under spotvarer til en 20’er stykket 🙂 både den blå originale og en i en grøn udgave 🙂
Så måske flere steder end bare her i netto, vodskov 🙂

Katja Moikjær

Fedt! Tak

Ditte

De har både lotion og creme til 30 kr. i Normal! 🙂

Julia

Er det her den samme? Altså vil den kunne hjælpe på Keratosis Pilaris? https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/kropspleje/hth-bodylotion-p-217969

Mia

Kære pudderdåser
Vil lige starte med at sige tak til den fantastiske blog ☺
Jeg er klar over at det er et gammel indslag, MEN butikken Normal forhandler HTH også i en parfumefri udgave, fandt jeg ud af sidst (yeaaey!!) Og så var det jeg kom til at tænke på jeres, det her, indslag.
For at se om den indeholder de samme gode eksfolierne ingredienser, skal jeg så se om der står urea og AHA, eller kan det stå på andre måder?
😊

Katja Moikjær

Hej Mia
Det gør de nemlig!!!! Jeg har også opdaget det i min <3
Carbamid hedder UREA og den form for AHA, der er i HTH hedder "lactic acid". Det er creme og lotion, som Normal forhandler – du kan roligt købe dem.

Laura Some Number

Fandt den idag 30kr for 400ml i netto idag

Helene Randløv

Hej Laura
Sejt, jeg håber, du får glæde af den :-*
Kh. Helene

Marie

Ved I, om den skulle virke mod skæleksem?

Katja Moikjær

Det tror jeg ikke? Det har jeg aldrig hørt om i hvert fald.

Mette

Tak for jeres artikel og alle de gode kommentarer på denne creme 🙂 Jeg købte den som bodylotion, da den havde gode anmeldelser til tør hud uden at kende til den kemiske peeling.
Så den blev smurt på hele kroppen i går aftes, det begyndte at svie lidt og jeg endte med at gå tidligt i seng, da jeg ikke kunne holde ud at have tøj på. Hele natten har jeg haft det varmt og været urolig, så jeg var klar til at kassere lotionen i dag, da den ikke var noget for mig. Nu ved jeg heldigvis hvad der er sket, og hvad jeg fremover kan bruge den til. Den bliver i skabet til de røde knopper og så vil jeg læse om hvilken lotion, som jeg skal købe i stedet for 🙂
Om ikke andet så ved jeg at den virker 🙂

Helene Randløv

Kære Mette
Det lyder som en meget skidt idé at bruge den creme nogensinde igen! Det lyder som om, du har haft en allergisk reaktion.
Kh. Helene

Anna

Jeg har fundet den i Normal! Glæder mig til at prøve den 🙂

Helene Randløv

Hej Anna
Ja, det er det eneste sted, man kan købe den 🙂
Kh. Helene

Pia

Den er i fast sortiment ved helsebutikken med24.dk 🙂
https://www.med24.dk/hth

Helene Randløv

Hej Pia
Ja, det er også der jeg altid linker til 🙂
Tak for hjælpen
Kh. Helene

Hanne Frederiksen

Jeg køber HTH hos Med24 på nettet.
De har også tonsvis af andet.

Helene Randløv

Ja, det har de 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *