Efter Dansk Supermarked har fjernet HTH fra hylderne (indsæt her rigeligt med forbandelser), er det blevet svært at få fat i dette fantastiske produkt.
HTH Lotion indeholder en blanding af carbamid (urea) og AHA i form af mælkesyre. Begge ingredienser virker eksfolierende og blødgørende, og da HTH Lotion samtidig er i en passende lav PH, er det et af de billigste bud på en effektiv kemisk eksfoliering, vi har.
Den er særligt effektiv til tør hud og til røde knopper på overarmene (keratosis pilaris).
Alt sammen til under 50 kroner – og så lader Dansk Supermarked den udgå? Kvajpander…
Heldigvis betyder det ikke, at HTH ikke findes mere. Man kan stadig købe det, man skal bare lede lidt efter det.
Her kan du stadig købe HTH:
Webshops
Ganske få webshops sælger HTH. På shopping4net.dk kan du købe den til 48 kroner og 39 kroner i fragt (gratis fragt over 499 kroner). (affiliate link)
Webapoteket sælger den til 38 kroner og 29 kroners fragt.
Butikker
Apotekerne – enkelte apoteker sælger HTH. Nogen vil måske være villige til at bestille den hjem. Deres grossist har den.
Kvickly – enkelte Kvickly har HTH. Jeg ved at Kvickly i Allerød for eksempel har den.
Lærernes Indkøbscentral LIC forhandler HTH, hvis du har kort dertil.
Har du set HTH andre steder?
Jeg bestilte HTH på shopping4net før jul, og trods nogle af de dårlige erfaringer folk havde, tog jeg chancen og blev heldigvis positivt overrasket. Leveringstiden var et par dage længere end typiske danske webshops, men cremerne kom, som de skulle! 🙂
Og en lille sød HTH-ting. Cremerne var faktisk til min 87-årige farmor, som jeg gav en håndcreme i julegave i 2012 år fra HTH. Da jeg så snakkede med hende et stykke tid før jul, så ville hun meget gerne have at vide, hvor jeg havde købt den, for det var den bedste creme, hun nogensinde havde brugt! Hun har meget tør hud på hænder og fødder, der gør, at hun har svært ved at bruge hænderne, fordi de gør ondt. Men når hun smurte cremen på, så hjalp det altså! Åh, det var så sødt altså.
Men måtte jo desværre fortælle hende, at DS ikke sælger den mere, men jeg skulle nok prøve at skaffe den og hun blev yderst glad, da der var masser af creme i julegave – også en A-derma, der måske kan klare lidt mere 🙂
Så hermed bekræftet: Problemer med at finde på en julegave til de kvindelige bedsteforældre (og min farmor er typen, der ALDRIG ønsker sig noget og er umulig at købe gave til) – gode cremer – de kan virkelig gøre lykke!
Jeg stemmer også for HTH tilbage i DS igen! Fik dog heldigvis købt mig et lager på 8 stk på tilbud inden det var slut 🙂
Var så usigelig heldig at falde over 400 ml udgaven til den nette sum af 38 svenske kr i Ica Maxi – hinsidans. Det må være et tip til alle i Sverige – sælg HTH i DK 😉
Jeg har set den i Fleggaard blandt alt deres shampoo, makeup osv. Tror ikke den koster mere end 30 kr. 🙂
Nu har jeg gået med de skide knopper på armene hele mit liv uden at vide der var en løsning?! Lægen kaldte det “sandkasseeksem” og sagde jeg voksede fra det.. Min bare! Tak for informationen kære Pudderdåse! Du har gjort mit liv meget nemmere!! <3
Jeg døjer med knopper på lår og baller og min læge anbefalede det. Men det er jo ikke til at se nogle steder, så nu køber jeg dem hjem fra webapoteket og prøver lykken 🙂
Vedd et er snyd, men min fætters kone arbejder på fabrikken…;)
Sidst fik jeg TRE store poser med mig hjem 🙂
Kan du ikke åbne en shop? 😀
Fedt indlæg!! Men har endnu et spørgsmål.. Er der evt andre cremer som i har prøvet mod de irriterende knopper på armene? Og hvis man er glad for sin bodylotion, nøjes med at bruge denne på sine arme?
Pft 🙂
Jeg har prøvet mange andre cremer med peeling i, og de virker helt sikkert – men de koster mange gange, hvad HTH koster. Brug den endelig pletvis på fx. armene. Den har nemlig også sine begrænsninger. Cremer med syre i som denne er decideret smertefuldt på nybarberede ben
Kan man bruge den til andet en knopper på kroppen? Tænker ansigt, hvis det er en kemisk peeling?
Jeps absolut. Dog kun til tør hud, den vil ingen effekt have på fx. hudorme eller akne.
De fleste apoteker er villige til at bestille den hjem, hvis du beder dem. Og så slipper I for fragten.
De kan købes direkte hos distributøren: http://www.cederroth-shop.dk/personlig-pleje/kropspleje/hth