Hvis du er en af dem, der følger med i, hvilken skønhedsprodukter der er hypede blandt superstjener i Hollywood, så har du nok hørt om hybenkerneolie. Rosehip Seed Oil på engelsk.
Men i modsætning til mange andre tossede trends, så er der virkelig god grund til at kaste sig over hybenkerneolie. Dens unikke sammensætning gør den nemlig til noget helt særligt for huden.
For det første er en sprængfuld af både antioxidanter og fedtsyrer, der er særdeles gavnlige for huden (linoleic acid blandt andet).
Jeg er sjældent imponeret af almindelige blandede ansigtsolier, som man kan købe fra de fleste mærker. Hovedingredienserne i de fleste af dem er nogle temmelig kedelige olier, der er nødvendige for, at de ikke lægger sig som en fed hinde på huden. Ren hybenkerneolie føles overraskende let i sig selv og trænger hurtigt ind – set i forhold til, at det er en ren planteolie.
Rig på tretinoin
Det særligt interessante ved hybenkerneolie er, at den er naturligt rig på tretinoin.
Tretinoin kender vi fra receptpligtige lægemidler mod akne og det receptpligtige anti-age middel Retin-A. Det er en kraftig ingrediens, der kan genopbygge huden og løse mange former for problemer.
Hvad er så sker på huden, når vi tilfører hybenkerneolie på den? Kan man fjerne strækmærker, rynker og akne? Ja, det har selvfølgelig endnu ikke behaget nogen at lave et seriøst studie på.
Hybenkerneolie loves at kunne fjerne ar, rynker og løse næsten alle problemer. Og vi kan sige, at den indeholder mange af de rigtige ting – men vi har ikke nogle endelige beviser.
På nettet florerer der mange undersøgelser, men ingen af dem viser sjovt nok tilbage til de originale kilder, så jeg har endnu ikke kunnet finde noget ordentligt materiale.
Natcreme og strækmærker
Men min egen hud elsker det. Det er en genial antiage “natcreme” til tør hud, og jeg har også testet den på mine strækmærker. Har der været en dramatisk forskel? Nej – for forskellen er ikke stor nok til at man kan se på den på før- og efter- billeder. Men jeg kan afgjort selv se en – lille – forskel.
Så mens resten af Danmark lader til at være vild med arganolie, så holder jeg mig til hybenkerneolie. Ikke mindst på grund af lugten. Den dufter ikke af noget særligt, men heller ikke decideret dårligt som ren arganolie altså gør.
Her kan du købe det
Jeg har selv brugt hybenkerneolie fra henholdsvis Organic Pharmacy og Pai. Begge er økologiske og begge indeholder lidt andet også. Pai Rosehip BioGenerate Oil indeholder også E-vitamin, og Organic Pharmacy Virgin Cold Pressed Rose Hip Oil indeholder to andre planteekstrakter også.
Jeg kan ikke foretrække den ene fremfor den anden – de er dejlige begge to.
The Organic Pharmacy kosher 275 kroner for 30 ml. i blandt andet Magasin. Du kan også købe den fra Storbrittanien hos feelunique.com for circa 40 kroner mindre.
Pai Rosehip BioRegenaret Oil koster 230 kroner for 30 ml. også i Magasin. Den er lige nu på tilbud til 165 kroner på Beauty Bay. En rigtig fin pris.
Du kan også købe no-name hybenkerneolie i helsekostbutikker. I min lokale fandt jeg en ikke-økologisk til 78 kroner for 20 ml. Økologisk koster selvfølgelig mere, men kan stadig findes billigere i no-name varianter.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej pudderdåser,
Tak for en fantastisk blog! Jeg er efterhånden begyndt at bruge den som opslagsvæk og elsker at I har en kritisk tilgang til de forskellige produkter. Noget jeg ellers savner på andre blogs og i bladene..
Jeg har et spørgsmål jeg håber I kan hjælpe med:
Jeg skal til at i gang med min anden omgang tretinoin-kur mod akne og leder derfor efter en god (men helst ikke for dyr) ansigtscreme, da jeg af erfaring ved en af bivirkningerne er ekstrem tør hud. Jeg overvejer hypenkerne-olien som I anbefaler ovenfor, men er i tvivl om det bliver for meget, når den også indeholder tretinoin. Tror I det bliver et problem? Eller har I et andet godt alternativ?
På forhånd tak for hjælpen.
Mvh Camilla
Kære Camilla
Jeg ville ikke bruge hybenkerneolie, men jeg ved faktisk ikke, om det har nogen betydning?
Jeg har skrevet om det her. Læs især kommentarfeltet https://pudderdaaserne.dk/2012/06/17/sporg-pudderdaserne-3/
Kære pudderdåser 🙂
Nøj hvor har I anbefalet mange gode sager – min tørre og sarte hud elsker alle de gode råd! Har et spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med: Har brugt Hybenkærne olie i 14 dage nu – men hov.. min hud er blevet (endnu) mere tør og har fået et par urenheder steder hvor jeg normalt aldrig har dem. Jeg bruger A-Derma Epitheliale AH (kan ikke takke jer nok for dét råd:) og Balance Me Hydrating Face mist om dagen og så mist+olie om natten. Har tidl. brugt Arganolie (som har været godt til min hud) så var spændt på Hybenkærne olien – vil gerne med på alle vitaminerne i Hybenkærne olien! Men kan det være A-vitaminet der driller? Skal der lidt ’tilvænning’ til?
Hilsen Anja
Hej Anja. Det har jeg ikke nogen logisk forklaring på. Hvilket mærke har du købt? Kh. Katja
Hej og tak for tilbagemelding :)!
købte ‘no name’ Fushi (uk, ca 100dkk for 100ml øko, go pris når der er 40ml i de fleste andre) men valgte den mest fordi en af de få no-name jeg kunne finde som er koldpresset.
Måske er min knas tørre hud bare blevet afhængig af Argan.. men olie (hyben eller anden) er vel som udgangspunkt godt til tør hud? derfor tænke jeg om det kunne være en reaktion på A-vitamin
Jeg har helt ærligt ikke noget kvalificeret bud på, hvad der er årsagen. Jeg tror ikke, du kan gøre så meget andet, end at prøve den lidt tid endnu, og hvis det ikke fungerer – så er argan måske bare bedre for dig?
[…] Det er en ret kraftig ingrediens, der kan genopbygge huden og løse mange former for problemer, ifølge pudderdåsernes indlæg her. Jeg klikkede den hjem for 2 måneder siden og har brugt den inden sengetid hver aften. Jeg bilder […]
Hej Pudderdåser. Først og fremmest tak for alle jeres gode råd. Jeg har ved hjælp af jer fundet frem til hudpleje som min hud er rigtig glad for, nemlig jeres T-zone peeling og Olay total effects. Min hud har i en del år været ramt af en del urenheder på hagen og kinderne, men ser lige nu rigtig pæn ud (ingen urenheder) Men, jeg har dog desværre fået en del ar på kinderne, og tænkte derfor på om hybenkerneolie ville være en ide at bruge? Jeg sys nemlig det lyder meget lovende, også som ekstra anti-age boost. Hvad siger I, skal jeg bruge en olie, eller er der et andet produkt I kan anbefale?
Hilsen Mette
Hej Mette
Hvis din hud er fin nu, tænker jeg at du kunne have glæde af at skifte til AHA-serum i stedet for T-zone Peeling. Den kan i hvert fald det du efterspørger 🙂
Olie ville jeg være forsigtig med, men det er fint at prøve det, hvis du har mere lyst til det… Det er jo også et spørgsmål om hvilken konsistens du foretrækker.
Kh. Helene
Hej Helene
Tusind tak for svar, så tror jeg at jeg vil prøve jeres AHA når T-zone peeling er brugt op.
Hilsen Mette
Hej kære pudderdåser. Tak for jeres dejlige blog!
Jeg vil gerne købe hybenkerneolie, men nu er jeg helt forvirret, efter at have søgt på nettet. Er der forskel på ‘rosehip seed oil’ og ‘rosehip oil’?
Håber I har tid til at svare 🙂
Hej Nina
De to forskellige navne bruges i flæng og er nogen gange det samme andre gange ikke. Derfor er det vigtigt at kigge på ingredienserne.
Kh. Helene
Tusind tak for svar 🙂
Hej skønne pudderdåser! Tak fordi I er min evige redning indenfor alt dejligt dullegear! 😀 jeg har et tidspunkt købt en Pai hybenkerneolie som jeg kun din brugt et par gange og så glemte igen. Nu har jeg lige fundet den frem og ville gerne bruge den igen. Men det slår mig at den har været åben meget længere end den holdbarhed som er angivet bagpå. Der står 6 måneder og den har i hvert fald været åben i et år. Kan jeg bruge den eller er det helt godnat?
På forhånd tak 🙂
Hej Tilde
Hvis den lugter harsk, ville jeg ikke bruge den. Hvis den ikke gør, så kunne jeg nok godt finde på det…
Kh. Helene
Hvad er forskellen på at bruge en ren no-name hybenkerneolie i helsekostbutikker og så de mere skønhedsagtige små flasker, der nævnes? Smøres begge typer bare direkte i ansigtet? Er der forskelle at være opmærksom på?
Bliver man ikke fedtet af at små ren olie i ansigtet – ja undskyld, hvis jeg spørger dumt;-)?
Jeg kan se en anden spørger lidt til det, men kan i uddybe forskellen på hybenolie og hybenkerneoile (I skriver, man skal være opmærksom på ingredienserne) – men hvad er godt til hvad? Er det kerne-oilen I finder bedst?
Og lige et tillægsspørgsmål:
Nogen af egenskaberne minder om dem fra Bio-Oil. Måske et dumt spørgsmål, men kan Bio-Oil bruges i ansigtet i stedet? Hvis ja, hvad er så forskellen til at bruge hybenkerneolie?
Hej Susanne
Der er sandsynligvis forskel på kvaliteten, men det vil jeg ikke gøre mig klog på. Olie er jo olie, så man skal selvfølgelig være varsom med mængden, prøv dig frem, så du ikke får overdoseret, for jo… så bliver det en fedtet affære. Så vidt jeg ved er det to navne for samme olie, jeg har ikke hørt om olie fra frugtkødet…
Du kan sagtens bruge Bio-Oil i ansigtet, men den er meget parfumeret, så det er ikke noget jeg selv ville sætte pris på og derfor anbefale. Hvilke forskelle der er kan jeg ikke udtale mig om, det vil variere alt efter, hvad udgangspunktet er og så videre.
Kh. Helene
Hej!
Tak for en supergod blog.
Jeg er gået i gang med at følge nogle af jeres råd, og har i dag købt jeres T-zone peeling og en hybenkerneolie fra en helsekostbutik, og så har jeg hele 3 spørgsmål 🙂
1) Er det normalt at hybenkerneolie er meget orange, og at huden også bliver betydeligt orange, når den smøres på huden? Den hybenkerneolie, som jeg har købt, er den økologiske fra Naturdrogeriet (150 kr. for 50 ml.). Jeg har lige smurt den på, og min hud får faktisk samme farve som den der franske landkylling fra Løgismose 😀 Så mit spørgsmål er, bliver jeres hud også betydeligt farvet af de mærker, som I bruger? Efter en halv times tid ser det lidt bedre ud, men min hud er stadig orange i det!! Olien er ellers mega god i konsistensen! Jeg har også lige læst på Naturdrogeriets hjemmeside, at der er problemer med afsmitning ved deres hybenkerneolie, og at de derfor arbejder på at lave en ny.
Spørgsmål 2) Jeg har også tænkt mig at købe Bioeffect serummet, men på magasins hjemmeside kan man vælge imellem Bioeffect
EGF Day Serum 30 ml.til 935 kr. og Bioeffect EGF Serum 15 ml. til 865 kr. Hvilken af dem, er det helt præcist, I anbefaler?
Spørgsmål 3)
Hvis jeg fortsætter med at bruge olie til huden (hybekerne eller en anden), har I så et forslag til, hvordan en hudplejerutine kan se ud med følgende produkter: T-Zone peeling (1-2 gange om dagen), Bioeffect serum og ansigtsolie.
Hej Krisser. Selvtak 😀 1) Nej, det er ikke normalt. De er orangefarvede men slet ikke så slemt. Det er ikke havtorn, du har købt vel? Der bliver huden nemlig rigtig orangegul. Men hvis naturdrogeriet selv skriver det, så passer det jo nok. Ærgerligt! Det er ikke standard med hybenkerne, nej.
2) EGF Serum (den dyre) er den mest koncentrerede og den vi har skrevet mest om. Day serum indeholder samme aktive ingrediens, men i en lidt lavere koncentration. Stadig et lækkert produkt dog!
3) Jep! Præcis
Hej Katja!
Det er en hybenkerneolie, jeg har købt, ikke havtorn. Min hud bliver helt orangegul, men det er tilgengæld en virkelig effektiv olie mod rifter og sår. Da jeg brugte den i ansigtet og smurte olien rundt om øjnene (ikke i øjnene), begyndte mine øjne at løbe i vand, og jeg kunne mærke at olien var meget stærk, og jeg fik lidt ondt i hovedet i et par timer. I naturen kan hybenkerner jo klø, så gad vide om olien bare er virkelig effektiv, når den kan have den virkning.
Der står på flasken, at den er udvundet via CO2 ekstration, og jeg tænker, at det med at den er orangegul på huden og kan forårsage smerte rundt om øjnene er fordi, at det er den hybenkerneolie er der udvundet på den mest skånsomme måde og ergo er mest effektiv?
Jeg overvejer at købe en mere almindelig (måske knap så effektiv?) hybenkerneolie til ansigtet og så bruge Naturdrogeriets skrappe olie til sår og rifter.
En anden ting: Ville den ultimative ansigtsolie ikke være hybenkerneolie, jojobaolie og Matrixyl 3000? Jeg synes Paula’s Choice’s ansigtsolie lyder fin, men den indeholder ikke Matrixyl 3000, kun retinol, som I skriver ikke er ligeså effektivt som Matrixyl 3000. Jeres ansigtsolie indeholder tilgengæld Matrixyl 3000 og hybenkerneolie, men også en del Ethylhexyl Stearate og solsikkeolie – hvilket jeg ikke forstår, er det ikke bare fyldstoffer? Ville jojobaolie ikke være et bedre virkestof?
Der er mange gode olier derude. Man kunne også sagtens argumentere for hampeolie og tidselolie og meget andet. Jojobaolie er jeg ikke stor fan af. Jeg synes den er kedelig.
Grunden til at vi ikke laver en ren olie-base men blander ethylhexyl stearate i er, at den ellers bliver for fedtet og tyktflydende til at kunne bruge under makeup, hvilket også var vigtigt for os.
Her er da lavet en undersøgelse;
http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2102/sprog=1/grp=8/menu=3/
Men der står det ikke må bruges på acne hud
Problemet er, at den undersøgelse, der står omtalt, henviser artiklen ikke tilbage til. Jeg kan i listen over videnskabelige artikler i bunden IKKE se den omtalte undersøgelse. Der står en masser undersøgelser af alt muligt andet om hybenkerneolie, men ikke et link til den undersøgelse, som artiklen handler om.
Prøv at google efter de omtalte læger: Carlos Amin og Fabiola Carvajal – der er ingen resultater på andre hjemmesider. Heller ikke i pubmed, som er oversigten over publicerede studier: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed
Det kan godt være de to læger eksisterer og de har lavet den omtalte undersøgelse, men den er i så fald ikke publiceret, og jeg ville gerne vide, hvor Helsenyt har den fra.
Hej pudderdaaserne. Jeg har fået konstateret rosacea og leder efter noget creme jeg kan tåle. Jeg kan ikke tåle de special cremer fra apoteket. Min hudlæge har anbefalet hypenkerne olie og jeg er blevet bekendt med trilogi. De har en dagcreme til sensitiv hud, men der er hyuralsyre i. Mon en sart og glat rosacea hud kan tåle det? Hvis I har nogle forslag til andre cremer tager jeg imod med kyshånd. På forhånd tak. Vh May-Britt
Kære Maybritt. Hvad rosacea-hud kan tåle og ikke kan tåle er desværre ekstremt individuelt. Hvilke ingredienser og produkter kan du ikke tåle? Ved du hvad du plejer at reagere på? Hvis han har anbefalet hybenkerneolie til dig, så er det vel den rene hybenkerneolie, eller…? https://www.magasin.dk/rosehip-oil-antioxidant%2B-30-ml./VA03244852-00000001_061.html