Vask kun din hud en gang om dagen

06.11.13
Caudalie Gentle Cleansing Milk

 Caudalie Gentle Cleansing Milk

Overdreven vask og rens af huden er årsag til mange problemer. Hvis du opnår den der dejlige “squeaky clean” følelse på huden, når du har renset den, så har du været alt for hård ved din hud og skal holde igen. Det er et tegn på, at du har flået det yderste beskyttende lag fedt af din hud.

Flere og flere hudplejeserier som for eksempel LING vælger i dag kun at lancere et enkelt renseprodukt til alle hudtyper, og jeg er helt enig med den tilgang. Renseprodukter skal være milde – uanset hudtype. Less is more, især når det gælder rens. Selvfølgelig skal de være effektive (især når vi snakker om at fjerne makeup) men der er også en stor risiko for, at de fjerner det naturlige fedtlag, som huden har, for at beskytte sig selv. Resultatet kan være tør, sart, irriteret eller rød hud.

Nøjes med en gang om dagen
Lige så vigtigt det er at rense huden hver aften – især hvis du bruger makeup – lige så lige gyldigt er det at rense huden igen næste morgen. Du har jo ikke lavet andet end at ligge på din hovedpude, så hvis du har vasket dit ansigt, før du gik i seng, så er det næppe blevet ret beskidt, vel?

‘Jamen jeg har jo uren hud’
Stanford Universitet lavede de en undersøgelse, hvor de satte personer med akne til at vaske ansigt enten 1, 2 eller 4 gange om dagen. Resultatet var, at antallet af gange de vaskede ansigt om dagen, ingen indflydelse havde på deres akne.

Akne har nemlig meget mindre med hygiejne at gøre, end vi tror. ‘Uren hud’ er en af de mest åndede betegnelser – det er en hudsygdom. Og lige meget hvor meget du vasker, kan du ikke vaske den slags “urenheder” væk. Det gælder også hudorme og lignende.

Jeg selv bruger skiftevis en meget mild og ret fed rensecreme til mit ansigt (lige nu er det denne fra Caudalie, jeg er forelsket i) eller min Konjac svamp. En gang om dagen.

Hvor tit vasker du dit ansigt?

Kilde

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
44 kommentarer
Sanne

Det havde jeg slet ikke tænkt på! Nu vil jeg da lige genoverveje mine vaskerutiner en ekstra gang! Vasker (eller må nok hellere skrive vaskede fra imorgen af) både mit ansigt morgen og aften. Følte mig lidt dum der om morgenen, når jeg egentlig tænkte på om hvor “beskidt” mit ansigt egentlig kunne være blevet i løbet ad natten, og alligevel vaskede det. Men da jeg ikke har vidst bedre, troede jeg jo at det var det bedste for min hud. Tak for en dejlig guidende blog! 🙂

Katja Moikjær

Det er dejligt, at du kan bruge det, Sanne

Laila heldal

Den britiske skincare-guru Caroline Hirons er dybt uenig. Hun mener bestemt at man skal rense sin hud morgen og aften. Om natten producerer huden sved og talg. Til gengæld har hun en masse gode forslag til hvad der er godt for ens hud og hvad der ikke er. F.eks. Vil hun og makeup-artisten Lisa Eldridge aldrig blive set bruge facial-wipes.

Katja Moikjær

Der er helt sikkert en masse mennesker, der er uenige med mig 🙂

Louise A

Jeg vasker morgen og aften og har et spørgsmål. Smører man så bare nye cremer på om morgenen, hvis man ikke vasker?

Katja Moikjær

Jep. Lige præcis

Mille

Lidt off topic, men kender I Konjac svampene? Og hvis ja, hvad er så jeres erfaringer?

mille

Ja okay, så lige den aller sidste linje i artiklen, hvor I netop skriver om konjac. Det første man bliver blind på er vist øjnene 🙂 Tak

Katja Moikjær

Det kender jeg godt 😀 Men vi skylder en dyberegående anmeldelse. Men jeg kan godt sige, at jeg elsker min.

Susse

Jeg vil ikke holde op med at vaske om morgenen. Jeg bruger clarins facial soap om morgenen. Meget mild. Om aften bruger jeg en svamp. Kan ikke huske mærket men den ligner den der konjac, min er bare sort.
Tænker nemlig at ens hovedpude betræk næppe er klinisk rent med mindre man skifter dagligt og så føles min hud bare ikke specielt ren om morgenen.

Katja Moikjær

Så længe det virker for dig og din hud føles glad og behagelig, så er det det vigtigste 🙂

Lisbeth Cecilie

Jeg undlader, at gøre for meget ved min hud, fordi den hurtigt bliver rød og irriteret. Jeg fjerner derfor min makeup med en forholdsvis fed creme hver aften, og påfører øjencreme.
2 gange i ugen peeler jeg min hud med Jurliques AHA-peeling.
Hver morgen bruger jeg en dagcreme fra Clinique, som ikke indeholder særlig meget vand, så min hud ikke tørrer ud her i kulden.
Det virker skide godt for mig, og siden jeg begyndte på dette har min hud fået det meget bedre, og mine “urenheder” er blevet mindre 🙂
Så jeg “vasker” vel egentlig aldrig min hud med andet end vand 🙂

Sabine

Min erfaring er at kost har en ekstremt stor indflydelse på min hud. Jeg har en svag mælkeallergi og det første der rammes er altid min hud. Derudover får sukker min hud til at gå helt amok, så det holder jeg mig fra med mindre der er en særlig anledning.

Marie

Kan man således både putte en serum og en creme/solcreme på huden uden at have vasket den først?
Eller bør jeg måske lige vaske hurtigt med konjac-svampen (kun med brug af vand) inden påføring?

Katja Moikjær

Ja, det kan du sagtens

Josephine

Jeg renser hud i intimsæbe. Er det effektivt nok? Er det godt?

Helene Randløv

Hej Josephine
Hvis det virker for dig, så ja… men værd opmærksom på om huden bliver tør.
Kh. Helene

Mette

Hej med jer!
Jeg bruger ikke makeup, burde jeg blot vaske mit ansigt i lidt vand om aftenen, eller burde jeg bruge en ansigtsvask eller Konjac-svamp?

Helene Randløv

Hej Mette
Nej, du bør undgå vand 🙂 Brug en micellar water i stedet. Men ja… du bør bestemt rense huden, også selvom du ikke bruger makeup.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *