Vask kun din hud en gang om dagen

06.11.13
Caudalie Gentle Cleansing Milk

 Caudalie Gentle Cleansing Milk

Overdreven vask og rens af huden er årsag til mange problemer. Hvis du opnår den der dejlige “squeaky clean” følelse på huden, når du har renset den, så har du været alt for hård ved din hud og skal holde igen. Det er et tegn på, at du har flået det yderste beskyttende lag fedt af din hud.

Flere og flere hudplejeserier som for eksempel LING vælger i dag kun at lancere et enkelt renseprodukt til alle hudtyper, og jeg er helt enig med den tilgang. Renseprodukter skal være milde – uanset hudtype. Less is more, især når det gælder rens. Selvfølgelig skal de være effektive (især når vi snakker om at fjerne makeup) men der er også en stor risiko for, at de fjerner det naturlige fedtlag, som huden har, for at beskytte sig selv. Resultatet kan være tør, sart, irriteret eller rød hud.

Nøjes med en gang om dagen
Lige så vigtigt det er at rense huden hver aften – især hvis du bruger makeup – lige så lige gyldigt er det at rense huden igen næste morgen. Du har jo ikke lavet andet end at ligge på din hovedpude, så hvis du har vasket dit ansigt, før du gik i seng, så er det næppe blevet ret beskidt, vel?

‘Jamen jeg har jo uren hud’
Stanford Universitet lavede de en undersøgelse, hvor de satte personer med akne til at vaske ansigt enten 1, 2 eller 4 gange om dagen. Resultatet var, at antallet af gange de vaskede ansigt om dagen, ingen indflydelse havde på deres akne.

Akne har nemlig meget mindre med hygiejne at gøre, end vi tror. ‘Uren hud’ er en af de mest åndede betegnelser – det er en hudsygdom. Og lige meget hvor meget du vasker, kan du ikke vaske den slags “urenheder” væk. Det gælder også hudorme og lignende.

Jeg selv bruger skiftevis en meget mild og ret fed rensecreme til mit ansigt (lige nu er det denne fra Caudalie, jeg er forelsket i) eller min Konjac svamp. En gang om dagen.

Hvor tit vasker du dit ansigt?

Kilde

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
44 kommentarer
Lærke

Hej,
Vil du anbefale at man ikke behøver skylle ansigtet med vand om morgenen, efterfulgt af creme og makeup? Hvis man har renset med gel aftenen inden (samt serum og creme)
Mange hilsner

Helene Randløv

Hej Lærke
Vand gør intet godt for huden. Vælg en god mild toner/skintonic eller en micellar water i stedet.
Kh. Helene

Kira

Apropos det med hovedpuden: Er det egenligt taget ikke en glimrende ide, hvis den altid er nyvasket? Jeg er selv begyndt at skifte betræk hver anden dag, da jeg døjer med akne. Hvad tænker I om det?

Helene Randløv

Hej Kira
Jo, tørklæder, kraver, puder og alt mulig andet der rammer ansigtet er bedst, når det er rent.
Kh. Helene

Emily

Hejsa Pudderdåserne, først vil jeg lige takke jer for jeres super hjemmeside, og derefter spørge, om jeg helt har forstået, hvad I skriver:
Kan man ifølge jer nøjes med at stå op om morgenen uden at rense huden og lægge make-up på? Jeg har selvfølgelig renset huden aftenen inden, men grunden til min usikkerhed er, at de fleste hjemmesider skriver, at man netop også skal huske at rense huden om morgenen, fordi man i løbet af natten udskiller sved og overskydende talg.
Ser frem til at høre fra jer.
Dbh. Emily

Katja Moikjær

Ja 🙂

Mette

I løbet af natten udskiller huden sved og talg og hvis man ikke renser om morgenen, men bare putter makeup på, vil porerne stoppe til. Min hud slår altid ud hvis jeg ikke gør det og det råder samtlige hjemmesider også til

Helene Randløv

Hej Mette
Der er forskel på at rense og vaske sin hud.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *