Den skønneste Eva og jeg har virkelig længe talt om, at vi skulle på ekskursion… Helt ud til Fisketorvet… Ja, det lyder helt åndssvagt, men selvom det kun tager cirka tyve minutter at komme der til (kortere tid hvis jeg cykler), så sker det uhyggelig sjældent.
Både Eva og jeg er jo temmelig glade for makeup og Make Up Store er bestemt en ekskursion værd og det var også grunden til, at vi ville på Fisketorvet.
Make Up Store
Om det er overskueligheden eller alt glitteret, som får mig til at elske Make Up Store, aner jeg ikke. Det er dog helt sikkert, at mærket efterhånden fylder en del i samlingen. Det er altid øjenskyggerne og glitteret, som fanger min opmærksomhed først. Og det var det også denne gang… Matte øjenskygger gør mig blød i knæene og der var tre nye, som jeg blev nødt til at eje: Den mørkegrå Mountain, Den lyse beige Desert og den smukke mørkegrønne Plateau. Da turen kom til glitteret, var der også tre, som skulle med mig hjem. Den orange Venus har jeg ikke opdaget før, den skønne blå Space er ny og den sære babylyserøde Cosmonova, var den jeg kom for. Der var også et par neglelakker, som hoppede ned i posen, det var Margret en wannabe nude med holografiskeffekt og Anders en virkelig flot dyb blå med masser af glitter.
Matas
Der er tilbud på min nye favorit deodorant i øjeblikket og derfor købte jeg to styks Sanex Dermo Sensitive. Eva gik mere amok… det var noget med nogle nødvendigheder fra Chanel.
Derefter blev vi enige om at skilles, inden det gik helt galt…
MAC
Man skal holde, hvad man lover… og derfor skulle jeg lige i Magasin efter en læbestift og et par testere af lidt forskelligt til søde Nuria. Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg skulle have en ny vippelim (jeg bruger Duo Eyelash Adhesive), og så blev jeg enig med mig selv om, at nogle af de nye farver af Pro Longwear Paint Pot(Tailor Grey, Stormy Pink og Clearwater ikke ville få et rart liv, med mindre de kom med mig hjem (KØB DEM…De er fantastiske!!!).
Kiehl’s
Det er nu rart med sådan en virkelig god undskyldning som Nuria… Det var jo de der testere… Og så fik jeg øje på en maske, jeg ikke har lagt mærke til før. Ansigtsmasker er et af mine fix og især fugtmasker bliver købt ind i litervis. Algae Masque virkede SÅ rar, så den blev også nødt til at komme med hjem.
Bobbi Brown
Mens jeg kiggede hos MAC, kom dejlige Anne fra Bobbi Brown over og sagde hej… Hun er ualmindelig smuk, med sit lyse hår og store blå øjne <3 Vi talte om nye kollektioner og alt mulig andet. Hele tiden stirrede jeg på hendes fantastiske læbestift. Sheer Lip Color i farven Pink Blosson er simpelthen så smuk. På en lækkermås som Anne med porcelænsteint, ser det helt fantastisk ud. Så jeg blev selvfølgelig fristet nok til at købe den med hjem.
Det er ikke særlig tit at jeg storshopper på den måde, men hvor er det vildt at gøre det en gang i mellem. Hvad er dine nyeste beautykøb?
Mit nyeste køb er Ruby Woo fra MAC – savnede en rød læbestift, der holdt!
Men nu kigger jeg lidt på den, du har købt fra Bobbi Brown… Satans. Er blevet for vildt læbestift-oholiker de sidste par år, bruger det i skole og på arbejde flere gange ugentligt. Det er farligt!
Hej Sarah
Jeg har ikke testet den endnu, men den havde siddet på Anne i mange timer <3
Ruby Woo er ellers også en ret skøn læbestift <3 Den kan du godt være glad for
Kh. Helene
Lækre køb! <3
Ja ikk’! Og så har jeg ikke en gang haft tid til at lege med det endnu…
Det GLÆDER jeg mig til <3
Dejligt, sådan at kunne gå amok 😉 Jeg er også så,heldig at have nogle gode gavekort i min pung til Matas. Går og overvejer hvad jeg skal købe, men jeg har tyvstartet og købt Clarins Instant Light nr 06. Super lækker konsistens og smag, og farven er perfekt nude. Overvejer at købe BB cream fra samme mærke.
Bh ulrika
Elsker når man har muligheden for at slå sig løs og kaste en masse penge efter beauty produkter! Selv et sted som Føtex og Bilka er også helt perfekte at gå på rov i.
Jeg har lige investeret i en BB Creme, en saltvandsspray og så blev jeg altså nødt til at prøve den nye ansigtsvoks fra Veet, så den kom også med hjem :)!
Jeg var ogsaa forbi MAC i gaar, og der faldt jeg ogsaa over de nye Paint Pots. Har laenge ville have en neutral farve, men har aldrig faaet kobt en, saa jeg fik Layin’ Low med hjem <3 Den er fin sammen med Satin Taupe ojenskygge 🙂
Sorry men Magasin ligger desværre ikke på Fisketorvet – går udfra at du forsatte ud til Fields….
Sikke nogle lækre køb!
Kan man ikke lokke dig til at vise os nogle swatches, gerne af det hele? 🙂
Jeg er nysgerrig efter hvordan du bruger glitteret? Jeg undgår det nemlig selv, fordi det hurtigt bliver for “ungt”, hvis du forstår?
Og hvad er det geniale ved de paint pots? Beklager alle spørgsmålene 🙂
Hej Helle
Mange tak! Det synes jeg også 😀
Det kan du tro…De kommer hen af vejen 😛
Jeg har samme frygt med hensyn til glitter, så det forstår jeg udmærket! Jeg vil meget gerne et look med en af dem, det er hermed skrevet på listen :-*
Paint Pots er geniale, fordi de er sindssygt gode som base/primer, men også sagtens kan stå alene som ultra holdbar øjenskygge… Det er en gave til de travle morgener 😉 Der er masser af lovprisninger rundt omkring på bloggen, hvis du søger på Paint Pot 😀
Kh. Helene