Tirsdagstip: Få din veninde til at vælge din makeup

Elf Baked Blush
03.09.13
Elf Baked Blush
Foto: Elf

I går havde jeg den store fornøjelse at få lagt makeup af den dejlige Malene Windekilde, som arbejder som makeupartist for elf (mere om det senere). Ikke nok med at det var super fint, så lagde Malene en makeup, som var markant anderledes end den makeup, jeg selv lægger.

Friske øjne
Det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er at se sig selv med friske øjne. Det er ikke spor let at tænke ud af boksen, når det gælder ens eget look. Derfor kan det være en god idé at få en veninde til at kigge med over skulderen. Dine veninder har oftest en helt klar holdning til om dine øjenbryn er brede nok eller om din yndlings læbestift er helt outdated.

Pagten
Det er vigtigt, at den veninde, som kigger dig over skulderen, tør at være ærlig over for dig. Derfor kan det være en god idé at I laver en pagt, som kan forhindre uvenskab, hvis nu dine eller venindens meninger er lidt kradse.

Nye sider
Det gode ved at få hjælp er selvfølgelig, at du kan komme ud af den daglige tummerum og endda finde helt nye og attraktive sider ved dig selv.
Jeg er rigtig dårlig til at få brugt gyldne farver, især hvis de samtidig er med perlemor, men det var lige præcis de farver, Malene valgte til mig. Det var virkelig fint og jeg nød godt af masser af komplimenter resten af dagen.

Makeover
Selvom du måske ikke har helt samme muligheder for at prøve nye produkter, som jeg har, så er der alligevel god grund til at få kigget vanerne igennem. Du kan få hjælp i de fleste parfumerier, Matas eller stormagasiner, noget af hjælpen er gratis, men du kan også betale for hjælpen. Bobbi Brown, MAC, Make Up Store, Make Up For Ever, The Body Shop og Nars er bare nogle af de mærker, som tilbyder makeovers.

Tak for nogle rigtig hyggelige timer og et nyt syn på mig selv til de skønne elf’s Emilie og Malene <3 <3. Blushen på billedet er bare en af mange skønne produkter fra Elf.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Evelina

Har inget från elf… Borde kanske ändra på det hehe 🙂

Helene Randløv

Det synes jeg bestemt Evelina 🙂
Jeg er virkelig glad for RIGTIG mange af produkterne <3
Kh. Helene

Bodil P

Personligt foretrækker jeg at betale mig fra at få nye øjne på min makeup – eller at få lagt en af de mange gratis muligheder. Veninderne er helt andre typer en jeg og derfor fungerer deres makeup ofte ikke på mig!
Kunne I ikke snart lave en anmeldelse af hvad der er godt fra elf, så vi ved hvad vi skal gå efter. Har lige købt elf HD Blush, som er en cremeblush som klart kan anbefales -selv om der ikke skal ret meget på.

Helene Randløv

Yea Ma’am 😉
Du har helt ret Bodil, den guide er “loooong overdue”, skal nok….snart!
Mange knus Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *