Jeg har i årevis haft et kæmpe udvalg af virkelig ringe rejsehårtørrere – den ene værre end den anden. Derfor har det været en kæmpe fornøjelse denne gang på min rejse til Barcelona at have en med, der bare virker. Det gør ghd’s nemlig.
Den har 1400 watt, hvilket næsten er på højde med det, man siger, en god hjemmehårtørrer skal have – nemlig 1650 watt. Den kan stilles om fra europæisk strøm til amerikansk strøm, hvis man skal den vej i verden. Og den tørrer håret bedre og mere effektivt end langt de fleste hotelhårtørrere.
Det, den ikke kan, i modsætning til de store hårtørrere til hjemmebrug, er kold/varm luft og justering af temperatur i forhold til luftstyrke. Men derudover lader den ikke dem meget tilbage at ønske Jeg elsker min nye rejsehårtørrer, der i den grad får mine gamle af slagsen til at se lige så forkølede ud, som jeg er blevet af al den aircondition i Barcelona.
Her kan du købe det
Det bedste af det hele er, at den lige nu er massivt nedsat til 199 kroner alle de steder, jeg kan finde den. Jeg forstår ikke helt hvorfor? Måske den er ved at udgå? Jeg har hørt at den i normalt kun sælges i sæt, så det er måske ikke helt efter bogen?
Under alle omstændigheder er det et regulært kup af en rejsehårtørrer lige nu. Find den for eksempel her på billigvoks.dk til 199 kroner, og det er samme priser på lignende webshops. Af fysiske butikker er de nye StyleBox butikker en god mulighed, når du kigger på ghd.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Ved du om der er diffuser med eller om det er noget med kan købe til? Umiddelbart kan jeg nemlig ikke se noget :/
Nej det mener jeg ikke. Men jeg har netop fået at vide, den kommer fra ghd’s sæt. Måske der er et sæt med sådan en?
Tak for tippet! Jeg har længe ledt efter en god rejsehårtørrer til en fornuftig pris, så det er nu bestilt. 🙂
Man kan godt få en softstyler/diffuser til, dog ikke fra GHD, men også i rejse udgave. Jeg forventer at vi får dem i salonen, hvor jeg arbejder i næste uge. Ring endelig og få lagt en til side, de er meget efterspurgt. Bor man ikke i Kbh, sender vi meget gerne. Ituri, Esplanaden 6-8, 1263 Kbh k, 33912888.
Hej Cecilie
Har i mon stadig diffusere i rejsestørrelser + føntørrer, hvor du arbejder?
Vh Diana
Kære Diana
Du må hellere prøve at ringe til salonen.
Kh. Helene
Nøj hvor er det smart! Lige hvad jeg manglede.. Og havde oven i købet et gavekort på 50 kr. liggende til nicehair. Så heldigt :)!
Perfekt – dejligt at du kunne bruge det
Hos mig Katja, ER denne her min faste føntørrer – og enig, den er fin med sine 1400 w.
😀
Jeg har også kraftigt overvejet at nøjes med denne. Mine triceps er ikke, hvad de har været, og den vejer jo ingenting!
Overvejer meget at købe denne rejseføntøre 🙂 Men tænkte om du kunne fortælle mig hvor meget den vejer?
Hej Maria
Nicehair siger ca. 350 gram: http://nicehair.dk/ghd-rejsefontorrer-rejsehartorrer-1400w.html
Kh. Helene
Hos NiceHair.dk koster den også 199 kr, hos Billigvoks koster den 249 kr i dag.
På nicehair.dk skriver de at den har koldluft funktion – er det forkert? Og hvor varm er den – hvis man kan sige det 🙂 Jeg bruger altid kun kold luft og mellem temp. på min hårtørrer, fordi jeg har så fint hår, at det nok ikke helt kan tåle de alt for høje temperaturer.
Har længe overvejet at købe den, så håber det er okay, at jeg lige benytter mig af, at du allerede har den 😀
Hej Zenia
Du er altid velkommen til at spørge 🙂
Min har i hvert fald ikke koldluft-funktion. Der er en enkelt knap, hvor man kan skrue op og ned for styrken (der er to indstillinger). Helt plain. Men den bliver generelt ikke for varm. Du kan jo også altid bruge den på halv kraft. Men du kan ikke regulere temperaturen seperat, det kan man kun på de store modeller som fx. Aura. Jeg vil dog ikke udelukke at der findes en ghd rejsemodel der kan – der har været mange limited editions med diverse sæt. Men min kan ikke.
Kh. Katja
Hej
Kan jeg bestille GHD rejseføn hos jer endnu? Er prisen stadig 199 kr.
Venlig hilsen
Lilian
Kære Lillian
Vi sælger ingenting her. Vi skriver bare om den. Indlægget er gammelt – jeg håber du kan finde den et sted.