Sponsoreret indlæg i samarbejde med Nelly.com
Indkøb på internettet har aldrig rigtig været noget, jeg har dyrket. Men så mødte jeg Katja… Indtil nu har jeg heldigvis været god til at styre det, men efter jeg opdagede Wet ’n’Wild Fergie, Ciaté, China Glaze, Ardell, Miyo, Viva La Diva, The Balm og alle de andre hos Nelly, går det ikke helt så godt mere.
Da vi fik koden forleden, kastede jeg mig straks over udsalget, men gode tilbud forsvinder som bekendt med lynets hast. Så de fleste af mine favoritter er der nogle andre, som er løbet med. Du skal alligevel ikke snydes, for der er da lidt tilbage. For at få adgang til de mange gode sager, skal du klikke på fanen ‘udsalg’ og skrive koden BLOGGERSDELIGT i feltet, så har du adgang til udsalgsvarene, som først åbner officielt på onsdag.
Maybelline Volum’ Express Falsies i sort
Når jeg ikke lige tester mascara, så er det som regel Volum’ Express Falsies, som ligger i makeuptasken. Den får vipperne til at gøre præcis, som jeg har lyst til. Navnet er heller ikke helt skævt, jeg får altid spørgsmål til mine vipper, når jeg har den på, for de er både lange, fyldige og buede. Jeg synes, den separerer vipperne rigtig fint og klumper ser jeg aldrig noget til.
Volum’ Express Falsies koster 65 kroner.
L’Oréal Paris Color Riche Intense i farven Perfekt Red
I øjeblikket er det ikke meget makeup, jeg går med. Flere dage ender jeg med læbestift alene, fordi jeg makeuppen alligevel smelter af, når jeg pisker af sted på cyklen. En god rød læbestift er i mine øjne en helt essentiel del af makeuppen. Den kan selvfølgelig bruges som læbestift både helt diskret men også til et klassisk diva look. I en snæver vending kan den også bruges som blush.
Der er mange fordele ved Color Riche Intense efter min mening. Den er holdbar, den er cremet og læberne bliver på ingen måde indtørrede trods den store mængde pigment i læbestiften. Det er i mine øjne opskriften på en perfekt læbestift.
L’Oréal Paris Color Riche Intense koster 79 kroner.
Ciaté Sequined Manicure i farven Harlequin
Der er glitter for alle pengene med Sequined Manicure. Pailletterne i rød, grøn, blå og sølv er super fine alene. Supplerer du med en lak i en af farverne, bliver den pågældende farve selvfølgelig fremhævet lidt mere, og det gør Harlequin til en meget anvendelig blanding. Selvom det mest var et tilfælde, at jeg havde henholdsvis blå, grøn og rød neglelak under, da jeg testede Harlequin første gang, er det sådan jeg har brugt den hver gang siden. Læs anmeldelsen af Ciaté Sequined Manicure her.
Ciaté Sequined Manicure koster 89 kroner.
Selvom jeg linker direkte, skal du alligevel logge ind på udsalget, hvis du har svært ved at finde ovennævnte produkter, er de måske allerede udsolgt ellers prøv at søg i søgefeltet til venstre, hvis den anden sorteringsfunktion driller.
Sponsoreret indlæg i samarbejde med Nelly.com
Fik også lige shoppet et par lækre ting, elsker udsalg 😉
Og nu er det heldigvis højsæson. Hvad købte du?