Al makeup med sort farve i indeholder nikkel, og mange nikkelallergiker er desværre ikke opmærksomme på det problem.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har talt med kvinder, der har undret sig over, at de ikke kan bruge mascara, indtil jeg spørger dem, om de kan tåle nikkel. Og de så svarer “nej”.
Makeup med sort farve i indeholder jernoxid (eller iron ixode på engelsk). Det er det sorte farvestof. Nikkel er et reststof i jernoxiden, og det er ikke muligt at lave 100 procent nikkelfri sort makeup. Man kan ikke garantere en nikkelfri mascara. Der er tale om forskellige niveauer af nikkel. Der står heller ikke “nikkel” på ingredienslisten. Men hvis produktet er sort eller mørkt nok til at du kan se, at det må indeholder en form for sort farve, så kan du være sikker på det.
Andres erfaringer
Hvis der er sort farve i din makeup, er der altså en risiko for, at du som nikkelallergiker kan reagere på den. Du har ikke en jordisk chance for at se på produktet på forhånd, hvor meget nikkel det pågældende produkt indeholder. Der kan du kun stole på andres erfaringer og tests.
Mascara og eyeliner er højrisiko produkter. Makeup, som tydeligvis ikke indeholder sort farve, indeholder typisk ikke nikkel som for eksempel blush, lys øjenskygge osv.
Det, jeg selv har hørt, fra hudlæger og nikkelallergikere, jeg kender, er at Jane Iredales mascara og eyelinere er gode til nikkelallergikere.
Men da jeg selv tåler nikkel fint, så har jeg ikke personlig erfaring. Jer, der ikke tåler nikkel – hvad bruger I? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at samle gode erfaringer i kommentarfeltet.
PS. Lise kan fejre et års fødselsdag på sin Beautyblog. Ønsk hende tillykke og vær med i konkurrencen om Lancômes Advanced Genifique serum.
Jeg har selv store problemer med nikkelallergi, men er aldrig slået ud af make-up, selvom jeg altid har brugt sort mascara.. Og jeg har altså brugt en del forskellige mærker igennem tiden.
Dejligt at du er sluppet for det 🙂
Jeg har ikke nikkelallergi – i hvert fald ikke andre steder end i og omkring øjnene – men på det seneste er jeg begyndt at reagere ret voldsomt på (sort) mascara og mørk grå/sort øjenskygge. Fik anbefalet mascara fra Nilens Jord, og den kan jeg tåle, så jeg tør ikke bruge andet.
Hvilken Nilens Jord? for jeg prøvede også Nilens Jord, da jeg både er allergisk overfor nikkel og parfume og jeg bestemt ikke tåle den jeg har købt 🙁 som jeg ellers var ret glad for.
Jeg bruger en mascara fra IDUN, som jeg har købt på Frederiksværk apotek. Den består af 100% højrensede mineraler og er renset for nikkel og krom.
Den bruger jeg også, den er rigtig god. Jeg har ellers store problemer med nikkel og mascara. Denne kan jeg også gå i seng med uden at der sker noget.
Mine ører er ikke glade for nikkel, men kan ikke lige huske hvornår jeg har haft mascara problemer. Det er dog rart at vide, så kan jeg da holde øje med det, og får jeg problemer med en eyeliner eller mascara kunne det jo så være derfor 🙂 tak for info, i er skønne!
Tak Chanie 🙂
Det er fuldstændig rigt, hvad du skriver Katja!
Har dog erfaring for, at nikkelallergikere kan bruge denne mascara fra Couleur Caramel http://www.couleur-caramel.dk/cca/24-couleur-caramel/ojne/47-mascara.
Jeg er importør, og derfor kan jeg forstå, hvis du som læser af dette indlæg er liiidt pas på, hvad jeg skriver.
Men efter at have solgt produktet i 5 år på apoteket uden at have fået klager over allergi, vover jeg pelsen.
Held og lykke
Marianne
PS Hvis du vil have yderligere info kan du træffe mig på 45 56 69 29
Tak Marianne – vi vil altid gerne høre fra jer også 🙂
Er der nogle, der har erfaringer mht nikkelallergi og farvning af vipper? Jeg har tidligere reageret kraftigt ved blåsort farve (mine øjne kløede, blev røde og jeg hævede op omkring øjnene), men kan godt tåle ren sortf farve?
Nej ikke her. Måske nogle andre kan hjælpe?
Men det lyder som om, du skal være meget MEGET forsigtig
Jeg ville aldrig gøre det. Astma og Allergiforbundet fraråder også alle former for farvning, hvis man har allergi eller har reageret før.
Jeg har selv meget slemt nikkelallergi omkring øjnene og skiftede derfor til Jane Iredales mascara og eyeliner i sort, og det har intet godt gjort mig! Jeg håber da den kan hjælpe andre, men det har helt sikkert intet godt gjort for mig, desværre.
Hej Sara
Det er jeg ked af at høre, den hjælper ellers en del, som døjer med nikkelallergi.
Kh. Helene
Jeg har pt røde øjne, der svier og løber i vand. Jeg aner ikke hvorfor, og det har stået på noget tid. Så efter en en ellergitest hos lægen, der intet viste, tænkte jeg, om det alligevel kan være min mascara, selvom allergitesten ikke kunne fortælle noget?? Nogen af jer, der har fået taget en allergitest – og i så fald, hvad viste den så? Jeg bruger i øvrigt sort mascara fra Dior…
Hej Maria
Det afhænger jo af, hvad du er blevet testet for? Da jeg blev testet for allergi på grund af høfeberlignende symptomer, reagerede jeg kun minimalt på hest!?!?!?!
Alligevel var mine øjne røde og løbende. Det, jeg skal være forsigtig med, er forskellige farver øjenskygge (især lilla). Og så kan jeg ikke bruge vat til at fjerne øjenmakeup (eller gå med uldne sweatre). Der er såvidt jeg husker parfume i Diors mascara, så jeg ville nok starte med at købe en anden mascara.
Kh. Helene
Hej 🙂
Jeg er også nikkel allergiger, og har store problemer med mine øjne. Det er først i dag, at jeg har googlet lidt om make up, og det første jeg har læst, er på denne hjemmeside. Det har været vildt givende for mig – tak til jer alle.
Jeg tror, at jeg vil forsøge mig med Jane Iredale…
Ellers kan jeg anbefale denne fra Nilens Jord, den er lige blevet certificeret af Allergy Certified.
Kh. Helene
Jeg bruger brun mascara fra mirenesse