Fredagsfavorit: Strobe Liquid Lotion i farven Golden Elixir

31.05.13
MAC Strobe Liquid Lotion
MAC Strobe Liquid Lotion
Foto: MAC

Da jeg stod ved MAC counteren i Magasin sidste fredag, og klappede i mine små hænder over Temperature Rising kollektionerne, lod jeg mig overtale, til at købe denne lette glitrende lotion med. Jeg plejer selv at mikse mig frem til denne type lotion ved hjælp af almindelig lotion og pigmenter, bronzer eller highlighter alt efter hvilken effekt, jeg ønsker. Det er ikke besværligt og det har altid fungeret fint. Når jeg alligevel lod mig overtale, var det, fordi det unægtelig er en del lettere bare at trykke en klat creme ud i hånden, end at stå med pigment, pudder og creme. Selvom blandingsforholdet ligger i fingrene, så skal der som regel finjusteres for at finde frem til den helt rette nuance afhængigt af modellens hudfarve.

Smuk hud og lækker glød
Denne lotion er meget let og nærmest vandet og derfor er den super nem at fordele. Huden bliver så fin og ser glat og strålende ud. Og så er den oven i købet drøj i brug, igen er det konsistensen, som vinder.
Farven ser mildest talt sær ud i flasken og det er netop det, som gør den så anvendelig. Den passer nemlig på magisk vis til alle mulige hudtoner. Den passer både til de helt blege, og den er lige så lækker på mørk hud, hvor den ikke får den der kedelige grålige farve, som desværre ikke er helt ualmindelig for denne type produkter.

Hvis du undrer dig over, at billedet ikke er mit eget, er det fordi jeg simpelthen ikke orkede at tage et, da jeg endelig var hjemme her til aften. Måske kommer det i morgen 🙂

Strobe Liquid Lotion koster 270 kroner hos MAC i Magasin og i Salling i Aalborg.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Dorte

Den ser lækker ud. Men enlighten me, please, jeg kender ikke så meget til konceptet. Er det kun til ansigtet? Og putter man så make up på efter. Er det i stedet for dagcreme?

Pudderdåse Helene

Du kan bruge den over hele kroppen. Jeg bruger den primært til arme og bryst ved festlige lejligheder og som highlighter i ansigtet. Men jeg har også prøvet den i stedet for min dagcreme en dag og det så fint ud.
Kh. Helene

Dorte

mange tak, den må jeg prøve

AK

jeg elsker jeres blog! 🙂
Maa dog lige spoerge, om hvad I bruger denne creme til? Bruger I den i hele ansigetet eller?

Pudderdåse Helene

Som jeg skrev ovenfor… Så bruger jeg den over det hele <3
Er vild med den!
Kh. Helene

Hanne

Fåes den kun i en farve? Når jeg kigger på billedet på Macs egen onlineshop ser den nemlig anderledes ud – og den er ikke til salg online i Magasins webshop.
http://www.maccosmetics.dk/product/10993/1701/New-Collections/Temperature-Rising-Bronzing/Multi-Use/Strobe-Liquid/index.tmpl

Pudderdåse Helene

Hej Hanne
Det var præcis derfor, jeg ikke linkede til webshoppen 🙂 Der er nemlig ikke flere tilbage i denne farve. Den “almindelige” Strobe Liquid er også superfin og den har jeg brugt præcis som jeg bruger denne.
Kh. Helene

Honey

Hvad er forskellen på den “almindelige” Strobe cream og så denne?

Pudderdåse Helene

Hej Honey
Den almindelige Strobe Cream har en helt anden farve og konsistens 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *