Tirsdagstip: Få din neglelak til at holde længere

28.05.13
Appeal4 No. 19 Pink Torn
Appeal4 No. 19 Pink Torn
Min favorit neglelak lige nu Appeal4 No. 19 Pink Torn

Det er da supertræls at bruge tid og energi på at lakere neglene, hvis lakken alligevel skaller af et øjeblik efter, man er færdig med at lægge topcoat på. Et af de ”gode” råd jeg har hørt flest gange er, at det er vigtigt at vaske hænder, før man lakerer neglene. Der er vist ingen tvivl om, at god håndhygiejne er vigtig, men neglene kan suge op til tredive procent vand, under en almindelig grundig håndvask. Når neglen efter en halv times tid tørrer og dermed trækker sig sammen igen, ja så skal det være en GOD neglelak, hvis den skal blive siddende. Afhængigt af sæben du bruger, kan du også komme til at fedte neglen unødigt. Derfor er helt almindelig alkohol eller acetone langt bedre, fordi det affedter og udtørrer.

Hvad indeholder din neglelakfjerner
For noget tid siden testede jeg en meget mild og plejende neglelakfjerner, og aldrig har jeg haft så mange problemer med holdbarheden på mine lakeringer. Det irriterede mig selvfølgelig grænseløst, og jeg gennemgik mine rutiner igen og igen. Lige indtil det øjeblik det gik op for mig, at den milde og plejende neglelakfjerner indeholder olie. Jeg har nemlig altid brugt min neglelakfjerner til at sørge for ovenstående afrensning.

Det virker for mig
Der er lige så mange råd, som der er folk der bruger neglelak. To af dem, som virker bedst for mig, er altså at holde fingrene fra vand og olie inden lakering.

  • Ingen håndvask, opvask, iblødsætning eller andet vandpjaskeri i cirka en halv time inden du lakerer dine negle.
  • Sørg endelig for at pleje dine negle og neglebånd godt med olie, men inden du lakerer neglene, skal de affedtes grundigt med enten alkohol eller acetone.

Appeal4 koster 79 kroner og forhandlerlisten finder du på Appeal4’s eget site.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Channie

Hvilken topcoat bruger du? Det var et fantastisk godt råd, jeg er allerede igang! Har virkelig døjet med at min lak kun holdt 1 dag max!

Pudderdåse Helene

Hej Channie
Lige nu bruger jeg en udgået lak fra Sally Hansen, jeg er i gang med at finde en ny…. Det er faktisk rigtig sørgeligt :'(
Når jeg har fundet LAKKEN der kan erstatte den, så skriver jeg helt sikkert om det…
Kh. Helene

Amalie

Jeg kommer lige med et lille tillægspørgsmål:)
Hvor lang tid skal lakken tørre før man kommer topcoat på?
Jeg synes nemlig tit det er svært at få den til at tørre ordentligt ind, og så kommer der små hakker i overfladen. P.s. har en fra Opi.

Pudderdåse Helene

Hej Amalie
Det plejer at fremgå på selve overlakken, det er nemlig lidt med forskel fra lak til lak 🙂
Kh. Helene

Mathilde

Hej Helene. Jeg har et stort holdbarhedsproblem med mine chanellakker. Så sent som i går tog jeg ny neglelak på, men i dag – i skrivende stund! – er den allerede ved at forlade mine fingre. Er der ingen terapi til mine negle/lakkers ulykkelige parforhold? Jeg vil så nødig stoppe med at bruge mine lakker, da jeg virkelig elsker farverne.. Har slet ikke det samme problem med essie..
Og for lige at få alle detaljer på bordet bruger jeg Sally Hansens top- og basecoat, og uden den kan jeg allerede erklære skilsmisse indenfor få timer..

Pudderdåse Helene

Kære Mathilde
Jeg forstår din frustration! Desværre har jeg ingen råd eller forslag til, hvordan du får dem til at holde bedre. Selv har jeg accepteret, at fornøjelsen er ultrakort med mine Chanellakker. Farverne er fine, så du må vælge at glæde dig over dem i stedet for holdbarheden. Da jeg klagede min nød hos Chanel, fik jeg at vide, at det selvfølgelig var fordi jeg ikke brugte Chanel Base og Topcoat…Så prøvede jeg det! Det hjalp heller ikke 🙁
Kh. Helene

Mathilde

ØV øvøvøv… Nå, men rart at vide at jeg ikke er den eneste.. Det er bare så trist. Mit alternativ til min sorte chanel er at fylde de afskallede pletter ud med sprittusche.. ikke ligeså stilfuldt som chanel ellers giver følelsen af. Men mange tak for svaret!

Pudderdåse Helene

Det er MEGA øv, håber der måske er nogle andre, der kan hjælpe?
Kh. Helene

Monica

Jeg fik i 2008 den værste pedicure på Kreta; den såkaldte fodplejer smurte vældigt mine fødder ind i alskens fede cremer og uden så meget som at tørre af med papir, kom hun lak oven på. Tre lag. Da jeg senere på dagen gik i poolen – hvad tror I så flød i vandkanten? Mit neglelak. Det sad overhovedet ikke fast. Så thumbs up her fra til affedtede negle. 🙂

Pudderdåse Helene

Hahaha Monica! Jeg kan lige se det for mig. Jeg har også fået lakeret negle på tæerne på den måde… Mine sko havde det mildest talt ikke så godt bagefter.
Kh. Helene

JEG ANBEFALER: | Daniel Ishøj

[…] Få din neglelak til at holde længere “Det er da supertræls at bruge tid og energi på at lakere neglene, hvis lakken alligevel skaller af et øjeblik efter, man er færdig med at lægge topcoat på. Et af de ”gode” råd jeg har hørt flest gange er, at det er vigtigt […]“ Klik her for at komme til indlægget. […]

Mille

Hej Pudderdåser.
Jeg er lidt forvirret omkring, hvordan jeg skal kunne integrere brug af Nail Hardener i mine “neglerutiner”. Jeg skifter neglelak 1-2 gange om ugen og bruger altid Mavalas under- og overlak. Men når jeg skifter neglelak bruger jeg jo neglelakfjerner med acetone til at affedte neglene, og på alle de Nail Hardeners jeg har set, har jeg læst, at hele effekten forsvinder, hvis man bruger neglelakfjerner med acetone. Både hvis jeg bruger den som underlak eller i stedet for en omgang lak, vil jeg jo ende med at køre en omgang neglelakfjerner med acetone på, for at kunne lægge en ny lak.
Jeg håber I kan hjælpe mig i min negleforvirring 🙂

Nana

Hej Mille
Herome har en neglehærder der er rigtigt god og du kan få den i forskellige styrker. De har en neglelakfjerner, der egner sig specifikt til brug med neglehærderen.
Husk kun at bruge hærder i perioder, da neglene ellers vil blive for hårde og knække ved selv den mindste belastning.
Mvh. Nana

Mona

Hej
Jeg har købt 5 neglelakfjernere inden for den sidste måned i håb om at finde en til at affedte (den jeg havde er udgået) men kommer hvergang hjem med enny form for olie/glyserin/fedtstof/glyserol/triglyseride i selvom jeg prøver at søge uden om.
Hvilken bruger du?? Kh Mona

Helene Randløv

Hej Mona
Mine foretrukne er fra Cien (Lidl) og Sally Hansen (Matas), ellers kan du sagtens bruge ren acetone/alkohol, da neglene jo bare skal tørres over inden du lægger lakken.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *