Jeg snakkede engang med den skandinaviske chefstylist for et meget kendt, dyrt og prestigefyldt britisk hårstyling-brand om, hvorfor det pågældende mærke ikke lavede en tørshampoo. Hun svarede:
“Det er svært, når man kan købe den allerbedste tørshampoo til under 3 pund i Boots”
Hun talte selvfølgelig om tørshampooen fra Batiste, og jeg bliver nødt til at erklære mig absolut enig. Jeg har endnu ikke oplevet noget mere effektivt.
Den ultra-billige tørshampoo, der desværre ikke findes på det danske marked, har opnået velfortjent kultstatus. Den er simpelthen hamrende effektiv.
Flere varianter
Prisen, du betaler for det, er et tydeligt hvidt skær ved flere af varianterne. Derfor findes den også i flere farvede versioner til både mørkt og mellembrunt hår.
Min egen favorit er XXL Volume, der er suveræn til tyndt og fedtet hår som mit eget. Jeg er dronningen af fedtet morgenhår. Helenes ene søn har engang sagt “guuud har du farvet hår?” efter jeg havde vasket mit hår – så fedtet bliver det. Fra børn og fulde mennesker…
Samtidig med at Batiste XXL Volume affedter håret, så giver den også volume til håret. Det er langt fra alle tørshampooer, der gør det, og jeg ender ofte med affedtet, men fladt hår. Ikke med denne.
‘Hemmeligheden’ er udover de helt almindelige gasser, som altid er i tørshampoo, risstivelse, silica og talk, som affedter håret, giver fylde – og giver det hvide skær. Så vælg varianterne til mørkt hår, hvis du vil undgå det. Den almindelige Batiste indeholder ikke talk som XXL Volume gør og er mindre slem ifht. hvidt skær.
Heftig duft
Alle varianterne er kraftigt parfumeret og dufter af en mindre blomsterbutik. Jeg holder under alle omstændigheder både næse og mund lukket, når jeg bruger spray af denne slags.
Her kan du købe det
Batiste forhandles generelt ikke på det danske marked, undtagen når der popper parallelimport op med jævne mellemrum til forhøjede priser. Stort set ingen engelske webshops sender til Danmark på grund af problemerne med at sende sprayflaske med post.
MEN Asos sender Batiste til Danmark – guderne må vide hvordan, men af hjertet tak for det. Hvilket gør, at vi kan købe Batiste til engelske priser og gratis fragt.
200 ml. koster mellem 27 og 37 kroner alt efter variant og 400 ml koster 46 kroner.
Bruger du tørshampoo? Hvilken en virker for dig?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Elsker virkelig også batiste tørshampooerne! Bruger selv versionen ‘Blush’ fra batiste. Den dufter bedst efter min mening, i hvert fald af de 3 jeg har prøvet (blush, original og tropical). De fungerer rigtig godt i mit forholdsvis lyse hår, og er let at børste ud.
Savner nu stadigvæk en tørshampoo med en normal, standard, ‘shampooduft’. Nogen som kan anbefales?
– køber dem forresten på asos. Nemt og billigt!
Tak for tippet. Har nu købt et mindre lager 🙂
Hvor er din make helt vildt fin…
Har også været stor tilhænger af Batsiste i et par år nu – bruger den mellembrune ofr at undgå hvidt skær (dne lugter heller ikke sååå slemt)
Men! Har dog haft mindre brug for den efter jeg investerede i Redkens hvide shampoo – den er fuldstændig fantastisk til sådan nogle som os der får fedtet hår igen allerede næste morgen! Med den der redken shampoo behøver jeg kun at vaske går hver 6. eller 7. dag!
Det er virkelig et fantastisk og anbefalelsesværdigt produkt 🙂
Clara
Jeg har endnu ikke prøvet en tørshampoo endnu da jeg ikke har fundet en uden parfume. Kender i nogen? Jeg får også ekstrem fedtet hår, men jeg vil helst ikke vaske det hver dag, da jeg døjer med meget tør og sart hovedbund.
Jeg kunne ikke være mere enig – er selv dybt afhængig af Bastiste, har aldrig prøvet en bedre (og billigere) tørshampoo! Vil lige tilføje, at det hvide skær den afgiver godt kan være en positiv ting, hvis man som jeg er “falsk blondine” og derfor har en udgroning man ønsker at camouflere lidt 😉
Er 100% enig, og da jeg boede i Australien i et halvt år var det her en af mine store afhængigheder. Gik også og troede, at man ikke kunne få dem herhjemme i DK, men for et par uger siden aflagde jeg Matas i Frederiksbergcenteret et besøg og der lå de sørme i en kurv. Behøver jeg at sige, at jeg straks købte et mindre lager med hjem?? 🙂 Så skynd dig der forbi – måske der er flere tilbage. Håber så inderligt, at de skal til at være en fast del af deres sortiment, for Matas’ egen tørshampoo kan man da godt stikke skråt op et sted, hvor solen ikke skinner. Ens hår knækker jo for et godt ord, efter man har haft den i brug!
Nej hvor dejligt, det er bare den bedste som findes, plager folk som skal til England om at tage en med hjem, så jeg må fluks have gang i kortet og bestille. Ellers bruger jeg den fra Tresemmè, selv om jeg ikke har kunnet finde den i Føtex her på det sidste eller Matas.
Tak for tippet !
Nej hvor dejligt, det er bare den bedste som findes, plager folk som skal til England om at tage en med hjem, så jeg må fluks have gang i kortet og bestille. Ellers bruger jeg den fra Tresemmè, selv om jeg ikke har kunnet finde den i Føtex her på det sidste eller Matas.
Tak for tippet !
Endelige et indlæg om min yndlings tørshampoo, som jeg også bestiller fra Asos. Den affedter mit hår og giver mig volumen, når jeg springer en hårvask over. Det er lige før, at jeg foretrækker mit hår, når jeg tør vasker det. Jeg køber den i begge størrelser, da den lille (som ikke er så lille endda) er nem at have med i håndtasken. En Bonus er, at Asos leverer super hurtigt, og så er forsendelsen gratis.
Jeg kan huske, at I tidligere har skrevet et indlæg om jeres tidligere yndlings tørshampoo fra TRESemmé. Den blev jeg skuffet over. Den gjorde intet for mig. Måske var den årsagen til, at det føltes som mit hår blev endnu mere klistret til hovedbunden. Jeg testede den tre til fire gange – derefter røg den ud. Den gjorde intet for mig.
Hvis man skal en tur til Sverige i nærmeste fremtid har Kicks lige nu 20 pct rabat på tørshampoo her i blandt Bastiste der kan fås overalt i Sverige, har selv købt en stor på tilbud til 24 sek i öB der har dem i fast sortiment og hvor de ofte er nedsat….
Lille tip til shopping turen i min by….