L’Oreal er nu hoppet med på de sulfatfri shampooer, der tidligere var et nicheprodukt. Og resultatet er blevet fire yderst vellykkede underserier med hver deres fordele for forskellige hårtyper.
Ingredienserne i Hair Expertise
Valg af ingredienser varierer henover de fire serier, men to ting går igen: Der er ikke brugt lauryl sulfat eller laureth sulfat, og de er alle relativt kraftigt parfumeret med æteriske olier.
Derudover varierer ingrediensvalget – methylparaben er valgt som konservering i flere af balsammerne (TAK L’Oreal), shampooerne bruger kathon. Der er en smule silikone i nogle af shampoo’erne.
Helt generelt er det nogle virkelig lækre shampoo’er at bruge. L’Oreal har skabt nogle cremede og let skummende shampoo’er, som har en utrolig lækker konsistens for sulfatfri shampoo’er, der ellers ofte går på kompromis med den sensoriske oplevelse. Duften kan være noget overvældende dog.
Shampoo’erne er bygget op over samme læst, de primære forskelle finder man i balsammen, pånær i EverSleek produkterne, der er anderledes. Jeg ville dog ikke nødvendigvis blande serierne af frygt for total duftforvirring.
L’Oreal bruger også hydrogenated coconut oil, som er et udskældt og billigt produkt i fødevarer på grund af det høje indhold af transfedtsyrer og mættet fedt, men som – i teorien – burde virke på hårstrået, fordi det netop er de lange fedtsyrer i kokosolien, der kan trænge ind i hårstrået. Jeg har dog ikke noget til at underbygge det.
EverRiche Nourishing & Flowing
EverRiche shampoo og balsam er serien til tyndt og tørt hår og absolut dem, der passer vores eget hår bedst. De øvrige produkter i serien er til virkelig tørt hår og virker tyngende på vores fine hår. Ikke EverRiche produkterne. De er en optimale kombination mellem plejende og volumengivende, og der er ingen problemer med fladt hår her. Mit hår og hovedbund har det aldeles fantastisk, min næse knap så fantastisk – duften af kokos er meget overvældende, og jeg kan virkelig ikke lide kokos. Men jeg bruger den alligevel, for effekten er god.
EverStrong Reinforcing & Vitality
EverStrong er til skørt og skrøbeligt hår, og jeg har vitterlig ikke oplevet så glat og fint hår, som efter at bruge den serie. Den er alt for tung til mit fine hår, men tørt og tykkere hår vil sikkert elske den.
EverPure Colour Care & Moisture
Det samme gælder EverPure til farvet hår, og som er stort set identisk med EverStrong serien. Forskellen ligger i at der er tilsat et UV-filter og i duften. I praksis gør det næppe nogen forskel – jeg ville selv vælge efter duften. EverStrong dufter af pebermynte og EverPure dufter af sød rosmarin. Helene har det fx. svært med duften af EverPure, jeg har det selv omvendt.
EverSleek Smoothing & Intensely Nourish
EverSleek shampooen indeholder lidt en anden sammensætning end de øvrige. Hovedingrediensen er cocamidopropyl betaine, og blandt andet det gør den til en utrolig rig og plejende shampoo. Hvis jeg brugte den i mit eget hår, så ville jeg sikkert have wet look resten af dagen, men til Helenes ældstesøns lange, stride halv-iranske hår, der har den gjort usandsynlig lykke. EverSleek er ifølge L’Oreal beregnet til kruset og uregerligt hår, og netop det er den perfekt til. Da Helene og jeg var sammen i går kiggede hun på mig med mord i øjnene, da jeg ville tage Ever Sleek shampooen fra hende for at lave anmeldelsen i dag. Jeg endte med at opgive…
Her kan du købe det
L’Oreal Hair Expertise serien koster mellem 100 og 120 kroner og kan købes i Matas.
I England koster den (selvfølgelig) det halve, og på for eksempel eChemist kan du købe produkterne til 55 kroner stykket med gratis fragt til Danmark. De har også flere produkter – pas på de er nemme at forveksle.
Har I prøvet dem?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Elsker EverPure, er dog heller ikke så vild med duften.
Nej, de er tunge. Jeg synes EverPure er den duft, jeg bedst kan med. Desværre er det EverRiche der passer til mit hår – og jeg haaaader kokoslugt
Jeg elsker tilgengæld kokos. Skal vi ikke bytte næse? 😛
Jotak – det ville være praktisk 😀
nu har der efterhånden været så meget obs på dårlige kemikalier i shampoo og balsam også læste jeg om No’ poo som er en måde hvor man vasker sit hår med en blanding af vand og baking soda og bruger eddike som balsam. Har i hørt om det? Jeg synes det lød meget interessant men også rimelig underligt. Det skulle eftersigende gøre sådan at man aldrig behøver at vaske sit hår med shampoo og balsam igen.
Det lyder sgu lidt tosset, hvis du spørger mig. Bagepulver er for den sags skyld også et kemikalie. Men min skepsis går mest på om det virker, og om det er en behagelig oplevelse?
I de anmeldelser jeg har læst har det taget flere måneder for folk at få det til at virke. Jeg ved ikke helt om jeg kan se formålet med det. Altså man kan jo efterhånden få mange shampoo og balsam uden alt for meget skidt i. Det virker som rigtig meget arbejde for noget så simpelt som hårvask.
Hvorfor kan de ikke styre sig med det parfume?!?
Bliver hos Purely Professional i denne omgang også 😉
Det forstår jeg godt 🙂
Har brugt det sæt til farvet og fladt hår og jeg elsker dem! 🙂
Fedt 😀
Jeg har prøver EverPure, og den kan godt anbefales!
Mit hår er både krøllet og farvet, og den virker rigtig godt på mit hår.
Det er jeg glad for at høre 🙂
Er de drøje i brug?
Hverken eller synes jeg
Hej Nana
Jeg synes de er meget drøje i brug ja! Nok de mest skummende sulfat-frie shampoo jeg har prøvet til dato..
🙂
Hvad dufter EverSleek af?
Den kan jeg faktisk bedst med – den dufter af Elvital. Ret markant men almindelig shampoo-duft, hvis det giver mening?
Hvis man nu render rundt med hår, der har naturlige krøller, hvilket produkt vil i så anbefale at man vælger?
Er virkelig fan af, at de laver sulfatfri shampoo, så er der et lidt billigere alternativ til purely professionals. 🙂
Afhængig af hvor tørt hår, så en af de sidste tre 🙂
Jeg har prøvet EverRiche og er ret så vild med den som et alternativ til Moroccan Oil jeg ellers har brugt til at tæmme håret – fint tørt blond hår men alt alt for meget af det så de her shampooer og balsam er rigtig gode, til at tæmme det lidt :o)
Dejligt at høre Elise
De lyder nu meget lækre, måske det var noget man skulle prøve 🙂
Kig evt. forbi min blog om hårpleje, hvor jeg lige nu har en rabatkode til mine læsere til bellezo.com, hvor der bl.a. kan købes Moroccanoil, som jeg ved i to dåser også er fan af <3