Fredagsfavorit: Ciaté Mini Paint Palette

22.03.13
Ciaté Mini Paint Palette
Ciaté Mini Paint Palette
Foto: Ciaté

I november var der en ret fantastisk julekalender fyldt med små Paint Pots og Caviar… Nu har Ciaté gjort det igen. Denne her fine boks kan passende være dit påskeæg. Den er alt, hvad et påskeæg skal være, den er nemlig fyldt med godter af den bedste slags. Måske får de små godter ikke ligefrem tænderne til at løbe i vand, men temperaturen steg da et par grader og solen begyndte at skinne i mit hjerte, da jeg åbnede den lille æske.

Baby Paint Pots
Der er otte små fine lakker i æsken, hvoraf hele fem af lakkerne ikke sædvanligvis findes i sortimentet. Det er særligt to ud af de fem, som får min indre sol til at skinne nemlig Antique Brooch 113 og Heirloom 116. Vi skulle have haft dem til jul, og så skulle vi have haft dem i januar. Det er tilgivet, at de aldrig kom, for nu er de her oven i købet i nuttet mini format.

Garderobe
De otte lakker kan fint udgøre en hel garderobe, der er fire creme lakker: Amazing Gracie 133 som er en helt sart babylyserød, Mistress 016 som er en klassisk rød, Dangerous Affair 013 som er en mørk rød og Power Dressing 054 som er en dyb kongeblå.
De fire andre lakker indeholder alle mere eller mindre fint malet glitter: Spending Spree 108 som er en fin rosegold nuance, den har let duo chrome effekt og changerer mellem rosa, guld og let lysegrøn. Looking Glass 131 er sølv med holografisk glitter og Heirloom 116 som er en dyb kobber glitter med pink og grøn duo chrome effekt.

Legesyg
Selv min mand, som bestemt ikke deler min passion for neglelak, kiggede glad på den lille fine æske. ”Nej, hvor er den fin” var kommentaren, som næsten fik min kæbe i gulvet! Dét er meget store ord, især når de blev ytret helt frivilligt. Når så den lille lyserøde æske samtidig er et skatkammer af skønne lakker, er det særdeles vanskelligt at få armene ned. Kombinér dem, brug dem hver for sig, leg med tape, dotting tools og alt mulig andet.

Påskeæg
Har du en neglelakglad veninde, datter eller mor, er denne æske med garanti et kærkomment om end lidt anderledes formet påskeæg. Jeg kan i hvert fald godt komme på en veninde eller to, som kunne trænge til at blive forkælet lidt med sådan en æske. Er det mere dig selv, som trænger, er der mange gode argumenter for at forkæle dig selv eller få andre til det.

Find Ciaté Mini Paint Palette i Magasin, i Sephora og hos udvalgte tøjbutikker, klinikker og parfumerier, hvor den koster 345 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Signe

Det ville være rigtig dejligt, hvis der var nogle billeder af lakkerne lidt tættere på, så man kunne se farverne. Som det fremstår nu er jeg bare lidt øv over at I ikke viser dem så man kan få et indtryk af dem, er der nogen grund til det? MVH Signe

Pudderdåse Helene

Ja, det er der en grund til 🙂 min computer og netværk gad slet ikke at samarbejde i går. Billederne skal nok komme, men jeg hverken kunne eller ville blive ved med at rode med det i går!
Kh. Helene

Zainab

Hej 🙂
Har I set at Gosh har fået en vippeserum? Er den noget værd? http://www.superdrug.com/gosh-the-secret-of-longer-lashes-serum/invt/613850
Vil enormt gerne prøve en til mine knækkede vipper, men m2 og neulash og hvad de ellers hedder er bare så dyre! Har overvejet at købe MACs, men den her er jo endnu billigere. Tror I den kommer til at virke?

Pudderdåse Helene

Hej Zainab
De resultater, jeg har set og hørt om med Gosh Growth Serum, har været meget fine. Og som du siger er prisen super konkurrencedygtig, så jeg synes, da bare du skal prøve 🙂
Kh. Helene

Zainab

Hej Helene 🙂
Tusind tak for svar! Jeg kaster mig ud i det – det kan være jeg kan give en update, når jeg har testet produktet i noget tid. 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *