Apo-rot: Billige apotekervarer fra Tyskland

07.03.13
Bioderma Sensibio h2o

Bioderma Sensibio h2o

Mange af jer kender nok allerede Apo-rot. Men det er en af de webshops, jeg handler oftest på. Det er et tysk onlineapotek, som også sender til resten af Europa.

Man kan købe alt i håndkøbspræparater, og det gør jeg i stor stil. Der er en del penge at spare. Mine dyre yndlingsøjendråber koster fx. 15-20 kroner mindre på Apo-rot, og endnu mindre, hvis jeg køber dem i pakker af 3. Med kronisk nedsat tåreproduktion er mit forbrug højt og udgiften bliver høj i længden.

Almindelige håndkøbslægemidler er også ofte en del billigere, og hvis du kender indholdsstoffet kan du finde det samme produkt, som du bruger herhjemme. Jeg har også efterhånden nogle yndlingsprodukter, som man ikke kan få herhjemme.

Billigere apoteker-kosmetik
Der er en god del at spare på den kosmetik, du normalt finder på apotekets hylder: La Roche-Posay, Vichy osv. Det er ved at være tid til at købe solcreme, og det er et godt sted at spare her.

Bioderma fra Frankrig
Apo-rot har også en del franske apotekervarer, som vi ikke har herhjemme. For eksempel min yndlingsmakeupfjerner fra Bioderma. Her koster den 12,5 euro for 250 ml. Den franske normalpris er 10 euro for 250 ml, så det er meget tæt på parisiske priser.

Lidt om sikkerheden
Apo-rot er en onlineafdeling af et helt almindeligt tysk apotek med en fysisk beliggenhed også. Tyskerne kan også købe receptpligtig medicin der – det kan vi selvfølgelig ikke fra Danmark. Håndkøbslægemidler er fuldt ud lovligt at købe fra Tyskland til Danmark på nettet.

Tyskland har en meget lang tradition for postordrehandel og internethandel, og da jeg selv er en god procentdel tysk med tysk familie, så ligger det mig lige for. Hvis der er en ting, jeg er tryg ved, så er det tysk effektivitet. Jeg har i hvert fald selv købt hos Apo-rot mange gange uden problemer. Leveringen er overraskende hurtigt, der går ofte kun få dage.

Det eneste, der irriterer mig, er, at det kan være virkelig svært at finde rundt i Apo-Rots meget omfattende webshop med en noget kaotisk menustruktur. Jeg bruger søgefunktionen og bliver ved til jeg finder det, jeg ved gemmer der sig et sted.

Her kan du købe det
Se mere på Apo-rots webshop her. Fragt til Danmark koster 4 euro.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
25 kommentarer
Christel Damkjær Johannsen

Nogle er så heldige at bo lige ved siden af grænsen, det er lågsus!

Pudderdåse Katja

Det er snyd! Heldigvis kommer jeg relativt tit på de kanter – min far og søskende bor i Frankfurt. Men på de almindelige apoteker der er det bare ikke lige så billigt eller godt et udvalg… Det er så også en lillebitte by et stykke udenfor Frankfurt 🙂

Sarah S

Tak for anbefalingen. Jeg brugte omkring 600 kr på siden i sidste uge, men så fik jeg også fyldt mit hudplejelager helt op! 😉

Pudderdåse Katja

Dejligt at I også er andre, der bruger det. Hvad køber du derfra?

Sarah S

Jeg køber Bioderma makeup fjerner, A-Derma Exomega, La Roche Posay Rosaliac AR Intense Serum (fås vidst endnu ikke i DK), La Roche Posay Rosaliac creme samt en Vichy deo. Har ret sart hud og tendens til rødme og efter at have prøvet mange produkter har jeg endelig fundet en række produkter der bare fungerer!

Pudderdåse Katja

Er Rosaliac godt? virker det?

Sarah S

Jeg har brugt serumen i lidt over en måned og jeg kan faktisk se resultater, det er især den permanente røde hud på kunderne der er blevet bedre. Cremen er udemærket, den ligger en rigtig god base inden jeg påfører min Foundation.

Pernille Aaby

Jeg har netop modtaget (endnu) en ordre fra Apo-rot, den hjemmeside er simpelten bare fantastisk, selv om det kan være lidt svært at finde rundt. Her kan jeg få Bioderma og billige produkter fra Avene – inklusiv yndlingscremen Cleanance K. Og leveringstiden er bare perfekt 😀

Pudderdåse Katja

Det er dejligt!

Pernille

På jeres anbefaling har jeg også købt derfra flere gange, men nu har jeg lige bestilt fra escentual, for der var gode tilbud 🙂 deres levering er dog langsommere end aporot.

Pudderdåse Katja

Ja det er den. Men Apo-rot overrasker mig også hver gang med hvor hurtige de er.

Vanessa

Apo-rot er genial. Køber selv min Bioderma derfra 🙂 Forsendelse er også enormt hurtig!

Pudderdåse Katja

Jeg bliver også overrasket over, hvor hurtig den er hver gang

Agnes S.

Virkelig gode priser – tak for tippet!

Pudderdåse Katja

Dejligt at du kan bruge det 🙂

Heidi

Hej – er netop ved at bestille på siden og ville lige checke om det var sikkert nok og så fandt jeg dette 🙂 Alletiders, jeg sender ordren igennem. Har læst at roche posay øjn make up fjerner er god, så den skal prøves. Tak for anbefalingen af de andre produkter, de blvier afprøvet næste gang.

Pudderdåse Katja

Dejligt at du kunne bruge det 🙂

lillelusen74@gmail.com

Hej Katja. Tak for en fed blog med mange gode tips 🙂
Ved du, om Aporot leverer med GLS og om man kan få det leveret til en GLS pakkeshop? Jeg har ledt forgæves efter dette på deres hjemmeside, men kan ikke finde svaret. Vil nødig bestille og så skulle bruge en halv dag på at hente det på et lager lang pokker i vold, fordi man ikke er hjemme, når GLS kommer. Er SÅ fristet af mange skønne ting fra Aporot 🙂

Katja Moikjær

Apo-Rot sender med GLS, og der er ingen særlige felter til at vælge pakkeshop desværre.
Jeg håber, du finder en løsning 🙂

Anja

Fik lige læst på GLS’ses hjemmeside, at de kan omdirige pakken, hvis man ikke er hjemme – feks. til en pakkeshop. Smart! 🙂 Så skal der shoppes….

Helene Randløv

Rigtig god shopping Anja :-*

Elisabeth

Hej, har I erfaringer med Apo-rots egen kontaktlinsevæske?

Helene Randløv

Hej Elisabeth
Nej, det har vi ikke, da ingen af os bruger linser.
Kh. Helene

Dorte

Jeg har lige modtaget en masse Priorin kapsler fra Abo-rot, men jeg undrer mig over, at det ikke er samme startdosis som i de danske pakninger?! Nogen der ved noget om det?

Helene Randløv

Hej Dorte
Ja, det er en af de forskelle, der er på de danske og de tyske piller, der skulle også være et andet indhold af virkestoffer.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *