Kender I følelsen af konstant at være bagud i forhold til sit eget liv? Sådan har jeg det for tiden, jeg har kronisk for få timer i døgnet, kommer for sent til alting og har alt for travlt.
Det er selvfølgelig et større problem end en hurtigtørrende topcoat kan løse, men den er altså ret praktisk at have i sådan en tid. Og Caviar 45 seconds Top Coat fra Nails inc er den hurtigst tørrende topcoat, jeg nogensinde har prøvet.
De 45 sekunder passer faktisk. Du lægger din neglelak, lægger Caviar 45 seconds topcoaten på, med det samme du har lagt på den sidste negl, og cirka 45 sekunder efter er din neglelak faktisk berøringstør.
Det er IKKE det samme, som at den er hærdet! Jeg kan absolut ikke anbefale, at hverken tage shapewear, lukke stramme lynlåse eller andet, der ridser lakken med det samme. Den tager længere for at hærde helt, afhængig af hvilke og hvor meget neglelak du ellers har på. Men det er en meget effektiv hurtigtørrende lak. Som også giver en ret god glans.
Her kan du købe det
Nails Inc Caviar Topcoat koster 139 kroner i Sephora. Du kan også købe den online på for eksempel lookfantastic.com for 12 pund med gratis fragt.
Hvilken topcoat bruger I?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej.
Jeg forstår ikke, at en neglelak som nails.inc topcoat og underlak med collagen er så svær at opdrive!
Jeg har aldrig haft så fantastisk neglelak.
Ved I hvor de findes?
Tak for hjælpen.
Mvh
Mette