Tør på 45 sekunder: Nails inc Caviar Top Coat

09.12.12
Nails Inc Caviar Topcoat

Nails Inc Caviar Topcoat

Kender I følelsen af konstant at være bagud i forhold til sit eget liv? Sådan har jeg det for tiden, jeg har kronisk for få timer i døgnet, kommer for sent til alting og har alt for travlt.

Det er selvfølgelig et større problem end en hurtigtørrende topcoat kan løse, men den er altså ret praktisk at have i sådan en tid. Og Caviar 45 seconds Top Coat fra Nails inc er den hurtigst tørrende topcoat, jeg nogensinde har prøvet.

De 45 sekunder passer faktisk. Du lægger din neglelak, lægger Caviar 45 seconds topcoaten på, med det samme du har lagt på den sidste negl, og cirka 45 sekunder efter er din neglelak faktisk berøringstør.

Det er IKKE det samme, som at den er hærdet! Jeg kan absolut ikke anbefale, at hverken tage shapewear, lukke stramme lynlåse eller andet, der ridser lakken med det samme. Den tager længere for at hærde helt, afhængig af hvilke og hvor meget neglelak du ellers har på. Men det er en meget effektiv hurtigtørrende lak. Som også giver en ret god glans.

Her kan du købe det
Nails Inc Caviar Topcoat koster 139 kroner i Sephora. Du kan også købe den online på for eksempel lookfantastic.com for 12 pund med gratis fragt.

Hvilken topcoat bruger I?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
27 kommentarer
Christel Johannsen

Rival De Loop som kan købes i Tyskland til 1.49€ (11 kr.)
De har lige lavet en topcoat som også tager 45 sekunder om at tørre, den er meget god til prisen!
Køber genrelt alt mit beauty-grej ovre i Tyskland i Rossmann, da det er billigt og de tit laver nogle varer der er identiske med andre dyre dyre varer + de har en snart 10 m. lang væk bare med forskellige beauty mærker som er så billigt! Så Matas go home!!
http://www.rossmann.de/qualitaetsmarken/alle-kategorien/gesicht-rasur.html
Her er bare noget af det, you gotta love it!

Pudderdåse Katja

Aaaah den må jeg købe næste gang jeg er i Tyskland. Tak

Anette

Har I oplevet shrinkage med denne top coat?

Pudderdåse Katja

Nej. Men det synes jeg heller ikke Seche Vite gør, som alle ellers beklager sig over shrinkage med. Men den er meget tyndere, hvor Seche er tyk. Jeg tror ikke, denne gør det. Jeg forstår bedre, hvad folk mener med shrinkage på Seche.
(Gav det mening?)

Anette

Det gav mening 🙂
Jeg savner SV, men ikke det, den gjorde ved mine negle.

Louise

Den absolutte bedste top coat – i hele verden (ja den er s.. go nok!) – er Super Dry Top Coat fra Tammy Taylor! Ligeså god som den er – ligeså uopdaget er den! Har aldrig hørt den omtalt af andre end min negledame 🙂
Den slår virkelig ALLE – jeg mener det helt seriøst! Den formår at få lakken til at tørre super hurtigt og har aldrig lavet shrinkage. Den er helt igennem fantastisk og alle burde virkelig prøve den!

Pudderdåse Katja

Jeg har aldrig hørt om det mærke før – hvor køber du den henne? (Ja okay hos din negledame vel..) Aldrig hørt om det

Louise

Det er et mærke der primært laver produkter til akryl/gele negle.
Du skulle virkelig prøve den af – den er bedre end noget andet “mirakelmiddel” jeg nogensinde har prøvet. Lakken kikser aldrig med denne.
Den danske forhandler er:
http://www.neppersnails.dk/shop/frontpage.html
Den ligger ikke på shoppen, men hun har den 🙂
En anden anbefaling kunne være Boo Boo Fixer fra Tammy Taylor. Den kan redde “ups’ere” (hakker eller lign.) i en ikke gennemtør lak. Den kræver dog lidt øvelse at anvende.

Pudderdåse Helene

Orv det lyder altså spændende
Tak for tippet Louise!
Kh. Helene

Louise

Jeg har skiftet lidt, men for tiden bruger jeg Sally Hansens Insta-Dri. Kan godt lide den helt tynde konsistens, der gør den let at lægge på den våde lak.

Pudderdåse Katja

Den er også god 🙂

Sabrina G.

Uuh, den ville ikke være ringe at eje 😉
Jeg er lige begyndt at bruge OPI’s topcoat, den er jeg ganske tilfreds med. Før den brugte jeg Sally Hansens Diamond topcoat, den var jeg ikke stor fan af. Den skulle kunne bruges både som base- og topcoat, men fungerede tydeligvis ikke som basecoat, den lavede nemlig bobler i min lak HVER gang. Men den giver nu en flot glans 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg kan ikke fordrage dem, der skal bruges både til det ene og det andet. Virker som regel ikke til hverken det ene eller det andet

signe

jeg bruger essie’s almindelige top coat “no chips ahead”.. intet mindre end fantastisk, og jeg kommer nok aldrig til at bruge andet 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg har kun prøvet Good to go. Måske jeg skulle prøve 🙂

Henriette

Jeg har endnu til gode at finde en topcoat der virker.. Min topcoat plejer at få lakken til at “flage”, så jeg kan hive den af.. Uden topcoat skal min lak slides af..
Måske man skulle forsøge sig med denne? 🙂

Pudderdåse Katja

Hvad er det for en topcoat du bruger? Når den flager af, så lægger du den ofte forkert (på et forkert tidspunkt)

Sarah Holmslykke

Jeg er begyndt selv at lave mine gel lak negle, det er faktisk ret nemt – og der følger en top coat med sættet. det jeg har hedder EZFlow. Inden da brugte jeg en top coat fra Herome købt i frankrig.
Jeg har lavet test af gel lak her , hvis nogen vil læse http://holmslykke.wordpress.com/2012/12/14/diy-negle-projekt/

Pudderdåse Helene

Hej Sarah
Hvordan er det så at fjerne igen?
Kh. Helene

Anette L.

Jeg har egentlig sværget til Seche Vite som den ultimative topcoat, men for ca. 14 dage siden fik jeg en express manicure, hvor denne topcoat fra Nails Inc blev anvendt. Og den er FANTASTISK. Mine negle holdt i en uge uden at skalle – og den uge inkluderede flyrejse, isafskrabning på bil, opvask i hånden og munter julefrokost.
Så jeg er fan og skal have anskaffet mig denne hurtigst muligt.

Pudderdåse Helene

Hej Anette
Hey nu blev jeg også nysgerrig!
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Fedt at den virker for dig 😀

Karen

Hey dåser,
Jeg følger jeres gode blog nærmest slavisk og konsulterer den ofte inden jeg skal ud og investere nyt i til beautyboxen. Jeg har derfor i denne uge forsøgt at bestille top coaten hos lookfantastic uden held! 🙁 Deres kundeservice oplyser at de ikke har lov at sende Nails Inc ud af Storbritannien, så jeres link er tilsyneladende ikke aktuelt længere. Virkelig surt siden den heller ikke er at finde hos Sephora i Illum. Hvor mon I køber jeres henne? Og hvad er det bedste alternativ?

Pudderdåse Katja

ØV! Har de den ikke i Sephora? Det plejer de – så må den være udsolgt. Har du spurgt om den kommer tilbage?

Karen

Hej igen,
Ja, nu har jeg forhørt mig. Og det ser ikke godt ud. Sephora- pigen i Illum fortæller at hun ikke kan huske de ikke har haft den i den tid hun har været der (siden sommer) og at de desuden har haft problemer m leverancerne fra Nails Inc og ikke regner med at få den igen… Hm.
Gik hjem med en OPI RapiDry istedet – nu må vi se hvordan den fungerer! 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Karen
Nu har jeg også forhørt mig og den burde bestemt være på hylderne. Min kilde lovede at kigge på det snarest!
Ellers kan jeg varmt anbefale en hurtigttørrende overlak OG DripDry ovenpå! DripDry er sådan en væske med pipette (der er flere mærker der har det, DripDry er fra OPI), som får lakken til at tørre lynhurtigt.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *