Hvis du har læst med på bloggen længe, er du nok snart vant til mine sære tips her om tirsdagen. I dag havde jeg mest lyst til at skrive om uldne trusser, men det er jo ikke særlig (s)kønt. Ikke desto mindre er de et RIGTIG godt valg, når du er ude i kulden. Uldne trusser (ja, jeg mener en klassisk mormortrusse af uld) ER bare ikke sexede, men de er virkelig effektive mod kulde i måsen og dertil hørende urinvejs/underlivsinfektion.
Siden uldtrusser ikke er særlig skønhedsrelaterede!? Må jeg hellere finde på et andet tip denne tirsdag.
Vi bliver i samme boldgade, for det handler lidt om uldne trusser… til huden.
Bonus info: Vidste du, at hvis man søger på ordet uldtrusse under billeder på Google, så finder man et billede af Michael Bolton? Fnis!
Hr. Vinter og Frk. Frost
Forleden kom ældsten hjem med de mest frostbidte små hænder. Jeg fik helt ondt i huden af at se på dem! Og alt det, bare fordi ungen hellere ville se cool ud end at have handsker på (Nej, lige med hensyn til det slægter møgungen overhovedet ikke sin mor på, at du ved det… nå!).
Nu er det forhåbentlig ingen hemmelighed, at en af familiens yndlings cremer er Qua Organic Concentrated Avocado & Shea Butter Body Balm. Det var da også straks den ældsten spurgte til, da vi talte om at få has på rødme og tørhed på de stakkels håndrygge. Og ikke overraskende tog det kun en times tid, så var huden atter fin. Mit kloge barn spurgte selvfølgelig også om, det ikke var en god idé at smøre hænderne grundigt ind i de følgende dage og det gør i sandhed en cremeelskende mor glad helt ind i knoglerne, at sønnen på elleve år er så velovervejet.
Læs ingredienslisten
Alt den snak bare for at fortælle at det er rigtig godt at sørge for velsmurte hænder, kinder, læber, lår eller hele kroppen, hvis du er mere til det. Det er helt vildt, så tør og medtaget huden bliver af kulde, og derfor skal den have en solid mængde fedt. Olie og fedtbaserede cremer er vejen frem og de kan endda lindre en allerede medtaget hud. Derfor er det en rigtig god idé at give dine cremer et vintertjek.
Billedekilde: Billedet er fra Brug Naturens webshop, som sælger disse rigtig behagelige uldtrusser fra Aclima til 299 kroner.
Mine våben mod kulde: Den fede A-derma Expmega og Decubal lips and dry spots. Ren kærlighed til dem! Min mor havde lidt udslæt i på armen forleden og jeg gav hende noget Exomega. Dagen efter kiggede hun mærkeligt på mig: “ej altså, jeg synes det er skræmmende så godt den virker. Har kun brugt den to gange og nu er det væk?!”. Hun lød helt mistroisk og forfærdet, som om hun troede at de nærmest havde puttet et eller andet giftigt elle ulovligt i – så hun måtte forsikre mig om at det selvfølgelig kun var positivt ment! 😉
Hold da mund…hvor cool! Godt gået til især dig, men også til Exomega…gotta love that cream <3
Kh. Helene
Når der er frostgrader i luften bruger jeg altid en natcreme i dagtimerne. Den er lidt federe og den manglende uv-beskyttelse kan jeg nok leve med her i det grå.
Det var et råd jeg fik af en kollega for mange år siden og min hud plejer at komme ret fint gennem vinteren.
Psssst du må ikke sige det til nogen….
Man behøver slet ikke en forskellig creme til nat og dag 😛
Men…det med UV-beskyttelsen er jeg altså overhovedet ikke enig i!
Jeg bruger solcreme året rundt, under min fede creme 🙂
Kh. Helene
Høhøhø…. Gæt hvad jeg har på lige nu
http://www.lace.dk/commodity/9587
Hvis jeg må komme med en anprisning – så er Nødhjælpsdråbecreme fra Dr Bach noget nær en mirakel creme.
Den hjælper mod alle former for trælse ting på huden, men sjovt nok også mod myggestik eller andre former for stik på huden.
Den lindrer lynhurtigt og er super drøj 🙂
kh Karin
Selvfølgelig må du det Karin:-)
Ligesom jeg tillader mig at være komplet uenig 😛
Så længe det virker for dig er det heldigvis ligegyldigt, hvad jeg synes!
Kh. Helene
Det var da en fin version af uldtrussen 😀 Da jeg var barn og i vintertiden konstant gik med blærebetændelse strikkede min mormor da lige et par (eller 5) til mig! Det var ægte mormortrusser 😀
Og har også endelig lyttet til jeres utallige anbefalinger af Avene Cleanance K cremen – og allerede efter 2 dages brug føler jeg næsten jeg har fået en helt anden hud, så ville også lige sige tusind tak for en fantastisk blog!! Synes det er så dejligt med jeres realistiske og fornuftige tilgang til alt! (også uldtrussen)! 😀
ØØØj Frk T! De lyder ellers frække!
Hvor er det bare godt at høre, at cremen har hjulpet dig, Halleluja!!
Tak for ros for både det ene og det andet, det luner altid en gammel dåses hjerte :-*
Kh. Helene
Altså den der famøse Avene Cleanance K creme – jeg støder ofte på den i jeres kommentarfelt, men jeg kan simpelthen ikke finde jeres anmeldelse af den. Og jeg tror gerne, jeg vil have den – jeg vil bare gerne lige vide, hvorfor jeg gerne vil have den 🙂 Så hvad er det lige, den kan?
Nej…. Jeg skal nok, jeg skylder en anmeldelse 😀 Men den kan det her: https://pudderdaaserne.dk/2011/08/21/forstorrede-porer-og-hudorme-eksfoliering-og-peeling/
Hurra for et hurtigt svar. Gotta love this blog. Måske jeg burde give den et forsøg, og så kan jeg jo altid sammenligne med jeres anmeldelse på et senere tidspunkt 🙂
Hov, nu kommer jeg alligevel i tvivl, da jeg klikkede mig ind på et indlæg om denne: Clinique Turnaround Concentrate. Jeg har rimelig tør hud og lidt sart også med større og mørkere porer omkring næse og på hage. Så hvad ku være bedst – Clinique eller Avene? Og nu skal jeg nok vende tilbage til mit speciale og lade jer være i fred 🙂
Hej Louise
Konsistenserne er forskellige, hvad med at få en prøve på Clinique? Så kan du jo prøve den ene i hvert fald 🙂
Kh. Helene