I dag har dine helt egne dåser været til et supercool event. Vi legede blandt andet med LED lamper og en nyhed, som jeg glæder mig helt overdrevet meget til at dele med dig. Det er simpelthen noget af det mest fantastiske, jeg har leget med længe. Du kan ROLIGT glæde dig.
Som du måske kan regne ud, betød det, at jeg havde fokus på mine negle og hænder. I den forbindelse opdagede jeg, hvor absurd tørre mine stakkels neglebånd og håndrygge egentlig er. Her går man og prædiker, at ens veninder, læsere, mor, bekendte, børn og mand skal smøre sig med creme og så sniger man sig selv uden om. Hvad ligner det?
Selvom jeg på INGEN måde vil være ved det, så er sommeren nok slut nu. Det betyder skift i vejret og det betyder ALTID urimelig hud. Den er mere tør, mere fedtet (på næsen), mere irriteret og mere rød. Det er bare træls og på en eller anden måde kommer det bag på mig hvert eneste år.
Det er som om, min bevidsthed om sæsonernes skift bare stikker fingrene i ørene, kigger den anden vej og synger “lalalala…”.
Egentlig er det lidt pinligt, hvordan kan en ellers pertentlig dåse helt miste grebet og forsømme sin egen hud så groft? Svaret er lige om hjørnet. Grunden er nemlig den, at jeg kender en magisk creme. Cremen kan nemlig forvandle selv de tørreste hænder og neglebånd til en ny og meget mere behagelig og velfugtet eksemplar på en enkelt nat.
Det er vist ikke en hemmelighed, at fodcremen, vi anbefaler her på bloggen, er Matas Fod- og Hælkur og det er netop den, som bliver smurt på mine hænder, når jeg går i seng. Det er det høje indhold af carbamid, som gør hele forskellen og netop det, som holder både fingre og hæle hele og fri for revner hele vinteren.
Hørt! Og alle andre steder – næsten…
Til albuer virker den sg også 😀
Lige præcis….det er næsten magi 😛
Kh. Helene
Sejt, det skal prøves i aften :o) God dag.
Hej Julie
Jeg håber, at det var en succesoplevelse!
Kh. Helene
Jeg er den der er smuttet i Matas! (Når jeg altså lige har rejst mig fra mit dårligdomsleje).
Hej Sacha
Rigtig god bedring :-*
Kh. Helene
Den tror jeg da vist ryger i kurven næste gang jeg er i Matas 🙂
Men kan I svare på om der er meget parfume i ejler om den fås uden parfume? Mine hænder går nemlig helt amok om vinteren (Som i at jeg skal smøre dem ca. 2 gange i timen) og det svier som ind i h****** når der er parfume i, selvom jeg normalt ikke har noget med parfume :-/
Hej Mette
Så bliver du glad for den uparfumerede variant <3
Kh. Helene
Der er en uparfumeret variant – GENIALT 😀
Tak for info 😉
– Mette
Har længe brugt den til neglebånd og albuer…og så er den god til at samle spidserne af flyvsk hår – det bliver sådan lidt mat i det….men IKKE FOR MEGET!
Den er SUUUPER!
Vil lige komme med en anbefaling til alle jer smukke dåser.
Har købt skinOcaere carabamid 10% creme. Den er super! Uden parfume, billig og effektiv. Måske også mere nem til at smøre ben, albuer og andre tøre steder med.
Carbamidcreme 10% er fantastisk. Det er klart en af de ting, vi har anbefalet flest gange 🙂