GOODIEBOX en æske fuld af lækkerier

03.09.12
GOODIEBOX

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg har et blødt punkt for gaver. GOODIEBOX giver dig mulighed for at forkæle dig selv med en gave fuld af overraskelser måned efter måned, samtidig med at du bliver oplyst og prøver spændende produkter. Hvem drømmer ikke om at få lov til at prøve nye produkter af uden at blive ruineret samtidig?

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvad der har været i de fint indpakkede æsker indtil videre. Kan du klikke ind på menupunktet ProdukterGOODIEBOX’ site og se indholdet fra samtlige kasser. Det er også på denne side, du tilmelder dig konceptet, som kun koster 119 kroner per måned. Det synes jeg er rigtig godt givet ud, med tanke på de mange full size produkter jeg har modtaget.
Måske har du allerede bemærket GOODIEBOX bannere på Pudderdåserne? Hvis ikke skal du vide, at jeg har kæmpet hårdt for dem. GOODIEBOX styrer!

Månedens Goodiebox
Til dig som så billedet af månedens Goodiebox på facebook… Katja har fået skældud, hun undskylder mange gange og er naturligvis frygtelig ked af at have lagt en dæmper på overraskelsen. Lesson learned! Hvis du endnu ikke har modtaget månedens Goodiebox (og ikke har set vores billede på facebook), så er det NU du skal stoppe med at læse!

I stedet kan du nyde synet af ’dåsernes pausefisk, som jeg i dagens anledning har døbt Dan.

Photobucket

 

Anmeldelse
I fredags lovede jeg at lave en kort anmeldelse af produkterne. Det, indså jeg ret hurtigt, er umuligt. Denne måneds GOODIEBOX indeholder nemlig intet mindre end seks forskellige hårprodukter. Hvoraf de tre John Frieda Frizz-Ease produkter helt sikkert skal testes i sønnens meget lange krusede hår og ikke i mit korte glatte hår. Det er også rigtig svært at teste kosttilskud på to dage…

 Z.One Milk_Shake Conditioning Whipped Cream
Mine tænder løb i vand, da jeg stod med dette skum i hånden. Det dufter kraftigt af flødekaramel og det krævede en hel del viljestyrke ikke at smage på det. Det er en leave-in skumbalsam, det er ikke noget, som jeg er stødt på før. Skum konsistensen gør, at det skal arbejdes ind i håret, men det er nemt og helt problemløst og håret føles straks blødt og medgørligt. Bortset fra det faktum at jeg virkelig har lyst til at spise skummet i stedet for at fordele det i håret, så er der en stor chance for at Z.One Milk_Shake Conditioning Whipped Cream får en fast plads på min hylde.

Davines Oil Absolute Beautifying Potion
De fleste af de hårolier jeg er stødt på dufter orientalsk med et strejf af vanilje og her skiller Davines Oil sig klart ud, den har en meget mere frisk men stadig sød duft. Davines har baseret olien på silikone ligesom de mange andre på markedet og silikone er godt. Silikone lægger en hinde på håret, så det fremstår mere sundt og velplejet. Det skal naturligvis bruges i længderne og hører ikke hjemme i hovedbunden.
Selvom vores husstand hår et tårnhøjt forbrug af hårolie, er det ikke i mit hår olien ender. Derfor overraskede det mig en del, at denne olie på ingen måde tynger håret, dog kan jeg ikke prale af det helt store sammenligningsgrundlag, så den skal naturligvis på prøve i ældstens hår, inden jeg kan udtale mig.

Gosh Light ’n Shine Lip Glaze
Farven er en meget mørk bordeaux nuance helt i tråd med trenden denne sæson. På læberne er den dog meget afdæmpet og ikke spor mørk, så lad dig endelig ikke skræmme. Emballagen har spejl på siden og lys i låget, så du let kan se, hvad du laver, uanset hvor du er. Lip Glaze smager ikke af noget, men dufter sødt af karamel.

Cacharel Catch Me
Det er med et smil på læben, at jeg finder Cacharels nye duft Catch Me i min Goodiebox. Cacharel står som bekendt bag den legendariske duft Anais Anais, som dannede duftscenen i gymnastikomklædningen, da jeg gik i folkeskole. Senere var det LouLou og da jeg gik ud af gymnasiet, duftede alle af Eden. Cacharel fulgte mig også ind i mit nuværende forhold og Noa var i flere år ”min duft”.
Catch Me har en super fin flakon og er duftmæssigt ikke særlig langt fra LouLou (frit fra hukommelsen, jeg har ikke duftet til den i over tyve år). Det er en meget kraftig, krydret og ret sød duft. De mest fremtrædende noter er appelsinblomst og jasmin, men den får noget dybde af træ efter lidt tid.

Her er et billede af indholdet fra månedens Goodiebox <3
Photobucket

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
28 kommentarer
Ditte

HVis I har tålmodighed og tid til det, så tag et kig i denne lange tråd. Der er en del der virkelig har problemer med Goodiebox, og det lader til at der er meget der ikke er styr på, deriblandt i høj grad deres kommunikationsevner. Jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke meldte mig til i sin tid da det startede op, selv om tanken om en gaveæske hver måned lokker meget. Det bliver i hvert fald ikke ved Goodiebox 🙂
http://dindebat.dk/skoenhed/780341-goodiebox-traaden.html
– Ditte

Stylekat

Jeg har været medlem, men var skuffet så afmeldte mig i sidste måned ( synes slet ikke der blev skelnet til det skema man som kunde skulle udfylde, når man tilmelder sig, på den måde modtog jeg masser af produkter som jeg ikke brugte). Synes selv at Glossybox virker enormt lækker, men ak de sender stadig ikke til DK. Har hørt om Luxe Box, men det koncept er alt for dyrt (250 kr), dér var Goodiebox trods alt rimelig. Indholdet i denne måneds Goodie æske ser dog godt ud, men fortryder dog ikke jeg meldte mig ud.

Negle Lir

Jeg sprang hurtigt væk fra fb forsiden i fredags da i linkede til opslaget her. Jeg har nemlig først fået min her til morgen (mandag). Jeg havde MASSIVE startproblemer med GOODIEBOX da jeg meldte mig ind i Maj. Men da jeg så modtog min første box for ca 1½ mdr. siden var jeg solgt <3 En anelse skuffet da jeg i sidste uge så de havde skrevet på deres fb-side at pakkerne blev sendt ud onsdag, og fredag havde jeg jo endnu ikke modtaget. Så var jeg jo godt klar over at min august-box blev til en september-box (det må jo så betyde jeg får 2 i denne mdr. :-p) Men da jeg åbnede min box imorges var de fuldstændig tilgivet igen 😀
Har I set at der er dukket et par nye skønheds-abonnementer? Er det nogen I vil tilmelde Jer? Det er LUXE BOX og MYBEAUTYBOX jeg har set…

Pudderdåse Helene

Hej L
Ja, jeg har hørt om de andre, men jeg ved ikke rigtig…
Jeg er kæmpefan af Goodiebox <3
Kh. Helene

Signe

Ej, pudderdåser, nu må I lige grave i hukommelsen. Aldrig hørt om leave-in skumbalsam før? Hvor var i så henne i start 90erne, da L’Oreal tæppebombede landet med sine skumbalsamreklamer. “Elvital skumbalsam – skal ikke skylles ud”. Det var faktisk et ok produkt syntes jeg dengang…
Men ellers tak for anmeldelserne. Jeg er også en af dem der er lidt skræmt dels af tonen, de kører på facebook, og at det tilsyneladende er umuligt for dem at sende boxene ud i ordentlig tid (selv efter de strøg en måned i sommer). Det er bare ikke særlig professionelt i mine øjne.

Pudderdåse Helene

Hahaha Signe
Næææ jeg kan slet ikke huske det, i start 90’erne brugte jeg kun Respons….tror jeg nok 😛
De har problemer med leveringen, de prøver virkelig og så er DHL bare…. ikke særlig samarbejdsvillige. Øv!
Kh. Helene

Signe

Det lykkedes at finde en TVreklame for vidunderet fra 1992, det er nu sjovt med de gamle reklamer. Enjoy: http://www.youtube.com/watch?v=0vgaJAqHlxI
Men er det ikke GLS de leverer med? Dem har jeg i hvert fald dårlige erfaringer med.

Pudderdåse Katja

Ej hvor er den fab altså! 😀 Den kan jeg godt huske!
Hvem har ikke dårlige erfaringer med GLS…. Men hvem skal man ellers bruge på det danske marked? Fantastiske Post Danmark? 😀
Og jo det er GLS – Helene er bare så træt at hun ikke kan kende forskel på bogstaverne :-p

Pudderdåse Helene

Du er en stjerne….totalt genial reklame og jo den kan jeg godt huske…min mor siger, at jeg brugte Kerastase dengang, hun stjal nemlig min shampoo :-O
Og Katja har ret…jeg kunne ligeså godt have skrevet GHD 🙂 eller NLF eller….
Kh… 😛

Pwinsesse

Jeg overvejede også at tilmelde mig, jeg eelsker overraskelser. Men efter at have læst om andre medlemmers vanskeligheder andetsteds på nettet, som spændte over manglende levering, dobbelt levering, levering på forkert adresse, dobbelt opkrævning for kasserne, dårlig kommunikation, besvær med at melde sig ud osv. så er jeg rigtig glad for at jeg ikke meldte mig til.

Pudderdåse Helene

Æv, jeg har hørt en del utilfredshed. Jeg har kun positive oplevelser og Goodieteamet er søde og hjælpsomme <3
Kh. Helene

Lisa

Vil i bruge silica? Har hørt man kan få lange hår andre steder på kroppen af det, så jeg ved ikke om jeg tør bruge det 🙁
Desuden hvornår vil i putte olien i?
Og skal skummen bruges som almindelig skum til at lave tekstur i håret, eller er det i stedet for balsam? 🙂

Nanna Frank

Hvis du vasker håret som normalt og bare følger din normale rutine i badet – så smider du den i i håndklædetørt hår.. Har ikke lagt mærke til om den giver tekstur, men dit hår bliver dejlig blødt og dufter skønt!

Pudderdåse Helene

Hej Lisa
Man kan jo ikke retningsbestemme virkningen af vitaminer og mineraler, så ja det kan da godt være at hårene på benene bliver fine og stærke…det opdager jeg ikke alligevel 🙂
At du skulle få hår, steder hvor der ikke er hår i forvejen, tvivler jeg godt nok stærkt på. Så ville der næppe findes et eneste skaldet menneske.
Jeg bruger olien ved at dryppe få dråber ud i hånden, fordele det i hænderne og kramme spidserne med det. I sønnens lange hår bruger jeg en stor spiseske, i mit hår er et par dråber tilstrækkeligt.
Skumbalsammen skal bruges som balsam, jeg oplever ikke den giver hold.
Kh. Helene

Lisa

Med hår andre steder, men jeg om håret der i forvejen er i hovedet f.eks. begynder at blive stærkere og vokse hurtigere, eller at jeg vil få lange hår på armene.

Pudderdåse Helene

Hej Lisa
Jeg har spist Silica og B-vitaminer før og har aldrig oplevet den effekt. Jeg ville nok kigge på hormonerne, hvis det er tilfældet.
Kh. Helene

Nanna Frank

Først og fremmest, tak for en skøn blog! Og dernæst: Kan i så komme igang med at fortælle Danmark om Milkshakes produkter! Både deres shampoo, balsam, kur, håndcremer osv er helt fantastiske og de dufter allesammen skønt! Min kære storesøster blev uddannet frisør da jeg var en 13-14 år og har lige siden prædiket om Milkshakes produkter – og de er endda gode til extensions (brugte dem til at pleje mine tape-extensions, da jeg havde dem i) og ja.. Jamen, åh, jeg kan ikke rose dem nok!
Og som du nævner, så er duften virkelig lækker! Moussen plejer og er skøn og da jeg åbnede min goodiebox idag, hoppede jeg op og ned af glæde over at den var med!
Og lige en fun fact: Jeg har ofte stået i Fitnesscentret, hvor der pludselig spreder sig en duft af karamel omkring mig. Simpelthen fordi jeg sveder og ja, ved ikke hvad der lige sker, men så kan man altså pludselig dufte moussen igen. Haha ;-).
….. Og nu stopper jeg! Næsten.. For tak fordi i introducerede mig for konceptet Goodiebox! Glæder mig til at modtage den hver måned!

Pudderdåse Helene

Hej Nanna
Yes Maam!
Så må jeg vel se, om jeg kan støve nogle produkter op! Når nu du er så overbevisende 😀
IIIhh hvor er det dejligt at høre de gode tilbagemeldinger også :-*
Kh. Helene

LouiseH

Hihi….Katja er tilgivet. Nåede lige at klemme øjnene i 😉
Må også tilslutte mig fanklubben. Har været mellem fra start og synes kun indholdet er blevet bedre fra gang til gang.
Kommunikationen har også været til UG med kryds og slange…føler næsten jeg var pennevenner med Tessa en overgang, så synd at de har fået så meget kritik. For søren…al begyndelse er svær!

Pudderdåse Helene

Hej LouiseH
Det er virkelig rart at høre, at du er ligeså glad for Goodiebox som mig.
Kh. Helene

Mette L. T.

Jeg har lige modtaget min Goodiebox her til morgen, da jeg trådte ind af døren på arbejde – og er også helt begejstret! Jeg er vild med hårtemaet i denne box (enig i kritikken af at der har været lidt overvægt af cremer).
Jeg har været med fra starten og er ret vild med konceptet Goodiebox – jeg har ikke oplevet problemer eller manglende respons på de (få) mails jeg har sendt om adresseændringer osv.
Min glæde til morgen blev toppet af, at jeg også modtog hele 3 DKNY parfumer, som jeg vandt på en anden blog for et par uger siden – topmålet af forkælelse? Det tror jeg nok ;o)

Pudderdåse Helene

Hvor skønt med både Goodiebox og præmie samme morgen, Weehee!

Bibs

Ved I hvor man kan købe Z.One whipped cream? Er allerede totalt hooked! Duften er osse helt fantastisk 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Bibs
Nu er sagen undersøgt og alle informationerne står på Goodiebox’ site lige her:
http://www.goodiebox.dk/index.php/produkter/goodiebox-august.html
Mange knus Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *