Det var faktisk en af vores læsere, Julie, der gjorde mig opmærksom på denne lille juvel for snart meget lang tid siden. Jeg bestilte den på nettet (hey den koster jo kun 80 kroner), og så har den ellers ligget i mine meget store skuffer med to-do test-produkter og levet en hensygnende uåbnet tilværelse siden. Indtil jeg for en måneds tid siden fandt den frem. Og dammit – det skulle jeg have gjort for meget længe siden!
Når man ser på ingredienslisten forstår man ikke, hvorfor denne creme koster 80 kroner. Eller også forstår man ikke, hvorfor alle andre koster meget mere? For denne indeholder en sand overflod af fantastiske ingredienser, som er guf for huden og indeholder absolut intet, som kan genere den – ikke engang parfume.
Der er fem interessante ingredienser i A-Derma Epithéliale (og faktisk ikke så pokkers meget andet).
Hyaluronsyre og retinol
Først og fremmest er der 0,2 % sodium hyaluronate. Det er en form for hyaluronsyre, som du kender fra fx. filleren Restylane. Der er ingen sammenligning mellem at sprøjte hyaluronsyre i indenfra som med Restylane og bruge det udvendigt. Men hyaluronsyre er en af mine yndlingsingredienser af mange andre årsager. Det kan vand i huden og reducere tabet af væske fra huden. Det gør ikke, at dine rynker forsvinder, men din hud bliver gennemfugtet, ser sundere, mere glødende og derigennem yngre ud.
Derudover er der retinol i. Ikke stor mængder men lidt. Det er en af de mest gennemtestede og tjekkede anti-age ingredienser, vi kender til. Den er smæk-fyldt med antioxidanter i form af squalane og e-vitamin og ikke mindst er den næst-største ingrediens i produktet shea smør. Samtidig har den de samme beroligende ingredienser, som A-Derma Exomega.
Effekten har været ret dramatisk for mig. Min hud, som har været fuldstændig udtørret og udsultet af en række forskellige årsager, suger denne creme til sig. Og resultatet har været gennemfugtet, glødende hud med mindre rødme, som generelt ser meget bedre ud og har det dejligt.
Det er en meget fugt-givende creme, men på en ikke-fedtende måde. Den trænger meget hurtigt ind. Det er uden sammenligning en af de allerbedste ansigtscremer, jeg har prøvet. Og den kunne med rette komme med anti-age påstande, men gør det ikke – den bliver solgt som en reparerende creme til småskader hos voksne og børn. Til 80 kroner på apoteket. Og det kan du såmænd også bruge den til.
Her kan du købe det (opdateret)
A-Derma Epithéliale A.H er udgået fra det danske sortiment, men kan heldigvis stadig købes i udlandet. Den er fravalgt i Danmark, fordi den indeholder parabener, og det er de danske forbrugere bange for. Så nu må vi altså til udlandet efter den (skide tak!!!). Det er heldigvis ikke så svært.
Opdateret oktober 2012: Det skifter hele tiden, hvor den er udsolgt og på lager. eChemist og hos Escentual.
Har du prøvet den?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Du anbefalede den jo til min i mailen forleden dag, og efter at have læst dette indlæg er jeg solgt! Den skal jeg da have! Og den ødelægger ikke ens økonomi!
Måske man skulle prøve den, har altid haft fin hud aldrig problemer med acne eller noget. Men nu er mine kinder begyndt at klø og er rug og tørre så det klør sindssygt meget. Bruger normalt HTH cremen som i anbefalede engang, men mon denne kan hjælpe? 🙂
Ja det tror jeg. Hvordan virker HTH for dig? Du kan sagtens bruge dem sammen (HTH først)
HTH cremen virker fint, men de dage det er rigtig slemt så svider det at få HTH cremen på. Det er som om at min hud går helt amok hvis jeg bruger pudder eller mineral Foundation. Kan man godt pludselig blive allergisk over for det?
Ja det kan man godt, eller bare blive irriteret af det – pudder kan udtørre huden (og mineralsk foundation er bare pudder). Helene oplever det samme med mineralsk pudder fx.
Hej Katja din skønne dåse – jeg læste godt dengang hende Julie anbefalet den og straks købte jeg den. Jeg bruger den på min hals og bryst fordi jeg har tendens til at blive rød netop der og hold da op min hud på halsen er blevet så meget bedre/pænere at jeg er blevet helt afhængig af cremen. Også kan man forøvrig købe de samme produkter som på de danske apotekter men bare meget billigere på denne hjemmeside her: http://www.apo-rot.de
Hej Tina. Fedt at høre! Ja jeg kender godt Apo-rot, men denne kunne jeg kun finde til 15 euro der, så den er af en eller anden grund billigere i Danmark? Det er lidt sært, men det sker engang i mellem.
Har selv fundet den på en engelsk webshop billigere, men efter fragt var det meningsløst.
ØV er den dyre – altså jeg ved fx. at Vichy solcreme er billigere på hjemmesiden. Jeg har også lige været i Berlin og gik ind på en af deres Apotekter for at se om der var noget at spare på den solcreme jeg bruger fra Vichy der var ca. 25 kr at spare desværre fik jeg ikke lige kigget på cremen her nu ærger jeg mig over jeg ikke gjorde HI HI!!
Ja det skulle du have gjort – især nu hvor jeg ser at den er udgået :-S Så skal vi til Apo-rot!
Hej Katje
Hvor er jeg glad for, at mit indlæg kunne bruges, så andre kan få øjnene op for dette skønne produkt!!!!
Hilsen julie
Der skulle selvfølgelig stå “Hej Katja”
Sorry…
Hej Julie. Du kan tro jeg er dig taknemmelig. Den creme holder jeg godt fast i! Kram Katja
Har længe haft lyst til at prøve en creme, der gør mere end bare at fugte. Men af en eller anden grund er de bare enten helt enormt dyre eller proppet med parfume, parabener og jeg-ved-ikke-hvad.
Vil klart prøve denne! Og hvis den giver yngre hud, så må jeg få babyhud – for jeg er kun 18 😉 Og hvis jeg ikke kan lide den, så vil min mor garanteret blive glad for den.
Jeg tænkte i øvrigt på, om I har nogle tips mod talgknopper i ansigtet? Jeg er den heldige indehaver af ret fin ansigtshud (på trods af lidt tørhed), men jeg har altså et par talgknopper. Og jeg bliver tit rådet til at prøve skrubbecremer, men jeg synes overhovedet ikke at det virker? 🙂
Hej Charlotte
Når du siger talgknopper – hvad mener du så? Hvor sidder de helt præcis? Og hvordan ser de ud?
Kh. Katja
Jeg tror i hvert fald, at det er talgknopper. Det er især omkring næsen og sommetider ved øjnene. Det er bittesmå, hvide buler. Jeg har (en gang eller to) prøvet at prikke hul med en nål, og så har jeg set, at det er en lillebitte hård kugle, der er indeni. Helt lille som et sandkorn 🙂
Okay. Prøv at læse her: https://pudderdaaserne.dk/2011/08/21/forstorrede-porer-og-hudorme-eksfoliering-og-peeling/
Jeg ved godt, der står hudorme og porer, men løsningen er helt den samme 🙂
Den må jeg prøve!
Det er et godt valg
Øv, cremen er udgået 🙁 Ekspedienten på apoteket mente, at det kun var i DK, og at det var muligt, at den stadigvæk blev solgt i udlandet. Så det er tid til at hamstre, hvis man finder rester på et apotek.
Ja, hun har ret. Undskyld I er gået forgæves 🙁 Se opdateringen – man kan heldigvis købe den i udlandet og online
Nogen der har fundet den på et apotek i Kbh. området eller har et godt link til hvor den kan købes?
Se opdateringen Bodil i indlægget 🙂
Ej hvor lækket, den tror jeg lige skal afprøves, ville være dejligt hvis den hjalp 🙂
Apotekeren fra Svaneapoteket i Holstebro siger den er udgået???
Ja og det har han ret i, at den er i DK. 🙁 Se min opdatering – heldigvis kan den fåes online!
Det er også det der står i indlægget jo 😉
Hov, der blandede jeg mig for hurtigt. Undskyld 😉