Fredagsfavorit: The Body Shop Lip & Cheek Dome

15.06.12

Det var uden tvivl de to virkelig fine farver af Lip & Cheek Dome, som fangede mine øjne først, da jeg så Cruelty Free kollektionen fra The Body Shop. Kollektionen er lavet i samarbejde med The Body Shops globale ambassadør nemlig modellen Lily Cole.
Heldigvis var jeg nem at overtale, da den skønne makeup artist i butikken lokkede med at lægge den på mine kinder. Og sikke et fint resultat!
Farverne
Desværre var jeg lidt forvirret den dag, så jeg endte med kun at have den ene af de to vidunderlige farver med hjem, det har jeg heldigvis fået rådet bod på siden. Og i denne uge har jeg altså glædet mig over både Crazy For Coral og Pinch Me Pink.
Photobucket
Jeg er jo ikke helt glad for designet… ikke fordi det ikke er fint, nej for det er det. Jeg synes de to små buttede stifter er så nuttede og der er ingen tvivl om, at folk, som er knap så hysteriske med hygiejne som mig, vil elske det meget praktiske design. For det er da nemt: af med låget, duppe på, smøre ud og færdig. Oven i købet med et dødlækkert resultat. Indtil videre har jeg brugt Lip & Cheek Dome, som nævnt ovenfor, men jeg skal selvfølgelig også have testet den med en pensel. På læberne er den også hurtig og nem at fordele. Farverne er meget diskrete og underspillede elegante til langt de fleste hudfarver.
Lip & Cheek Dome koster 135 kroner og kan købes i The Body Shops butikker i hele landet eller i webshoppen her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Narin

Hej Helene,
Jeg har anskaffet mig Pinch Me Pink, og sidder lidt ligesom dig og synes ikke det er specielt hygiejnisk. Hvad gør du, når du f.eks. har brugt den på kinderne? Bare tørrer den af med en serviet?
Jeg har helt droppet at bruge den på læberne, da jeg bruger den på kinderne, der er urene og dækket med make-up. Tanken om at skulle putte den på læberne efter, er frastødende synes jeg haha 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Narin!
Jeg skraber noget af produktet af med sådan en metalfætter jeg har. Den bruger jeg også til læbestifter og Paint Pots og den slags.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *