Tirsdagstip: Solstift til skilningen i håret

05.06.12

I en solcreme-anmeldelse spurgte Mai i kommentarfeltet, hvordan hun kunne beskytte sin stakkels hovedbund, som altid blev skoldet i skilningen? Som så mange andre har Mai tyndt hår og dermed en relativ blotlagt skilning, der gør hårbunden ekstra følsom overfor solen. DET gør ondt at være solskoldet der, jeg husker stadig med gru en ferie på Kos, da jeg var 17, hvor jeg var smurt ind i faktor 20 fra top til tå – undtagen i midterskilningen. Av!

Uopfindsomme Katja kunne ikke give Mai noget bedre råd end at gå med hat. Men så fik jeg en mail fra Vichy. Som tippede mig om, at solstift er rigtig god i skilningen i håret.

Heureka og selvfølgelig! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? Især solstifterne fra Vichy og La Roche-Posay er nemlig så tørre i konsistensen, at de ikke fedter hovedbunden noget nær så meget, som en solcreme gør. Plus at det bare er meget nemmere at have med at gøre i skilningen.

Jeg har testet selv – i gråvejr. Men det føles behageligt i håret. Jeg har en del forskellige solstifter herhjemme. Som sagt er Vichy og La Roche-Posay klart de tørreste i konsistensen, og det er derfor også dem, jeg vil anbefale til hår-skilningen. Men prøv den, du har derhjemme i forvejen – måske den virker? Selvfølgelig fedter det håret, men SLET ikke i nærheden af en almindelig solcreme.

(På grund af den særlige konsistens er de i øvrigt begge også virkelig gode lip-primere.

Her kan du købe det
Vichy solstift SPF 50+ koster 119 kroner og La Roche-Posay stick SPF50+ koster 109. Men begge dele kan du købe på apoteket.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
rijaH

Dem bruger jeg også men har også en solcreme spray fra vichy som gør det nemt at ramme i skilningen, har lige præcis det samme problem nemlig 😀 så det er to gode måder at gøre det på 😀

Pudderdåse Katja

Hvilken spray er det?

rijaH

Multi positions spray? Faktor 30 også til børn tror jeg der står

Pudderdåse Katja

Jaaa. Det er den vi også bruger (på kroppen)

Signe

Solcreme i pudderform er genialt til skilningen og hårgrænsen i øvrigt. Er meget forundret over, at der ikke er flere firmaer end Peter Thomas Roth som tager det til sig, gad godt have et apoteker-alternativ…
Men ja, en stift kan også gøre det. Synes bare det er lidt fedtet (men har ikke prøvet de to nævnte).

Pudderdåse Katja

Ja DET er smart! Virker det? Har du prøvet i håret?

Signe

Ja det virker og jeg har brugt det i håret, både i hårgrænsen og skilningen, det virker perfekt. Det er en lidt dyr løsning til dagligdags brug, men det er ret genialt når man rejser meget med carryon-baggage, fordi det ikke er flydende og ikke vejer ret meget. Den med spf30 er mere matterende end den med faktor 45, som er mere pudret i det. Det eneste jeg frygter er at jeg ikke bruger ‘nok’ til at få beskyttelsen, men altså, der er ikke noget, der er brændt igennem endnu.

Pudderdåse Katja

Tak Signe, godt at høre. Og ja – hvis du ikke er blevet skoldet endnu, så virker det jo 🙂

Lise

Man kan også bruge Redkens Color Extend Sun Solar Screen SPF 10.
Den beskytter mod UVA og UVB stråler, så hvis man har farvet hår hjælper den med at beskytte det. Derudover så beskytter den også mod pool kemikalier og saltvand 🙂

Pudderdåse Katja

Interessant, kan man købe den herhjemme? Sidst jeg tjekkede var det nemlig ulovligt at markedsføre hårprodukter med solfaktor i EU?

Marianne+L

OMG! Sådan en skal jeg ha hurtigst muligt!! 🙂
Tak 🙂

Pudderdåse Katja

Velbekomme 😀

Svenskofilia

P20 er også rigtig god i hårbunden!

Mai H.

Åh, tusind tusind tak søde dåse-damer! Må straks ud og formøble en del af min SU på apoteket 🙂

Pudderdåse Katja

Hehe. Velbekomme!

Mie

Tak for tippet, det vil jeg helt sikker købe til min ferie! 🙂
Ville lige høre om I kender mærket Lancaster og deres After Sun Tan Maximizer? Kan en aftersun virkelig udrette følgende:
“After Sun Tan Maximizer bevarer din kulør og forstærker den med op til 80 %! Naturlige ingredienser stimulerer hudens egen restitutionsproces og bevarer din kulør på en naturlig måde. Gør huden glat, elastisk og strålende.”
Har svært ved at blive brun, så dette lyder jo som et vidunderprodukt 🙂
God weekend herfra 🙂

maria

Nu ved jeg ikke om i har anbefalet det før, men et godt tip er at “flytte” sin skilning flere gange, så det samme sted ikke bliver udsat for så meget sol 🙂

Pudderdåse Katja

Det er en god ide Maria – det har vi ikke skrevet før, nej.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *