Med Sephora har vi fået en sand overflod af nye mærker til Danmark. Mærker som vi den grad har savnet og glædet os til. Det er selvfølgelig mærker, som vi vil skrive meget mere om.
På den liste er ikke mindst Benefit. Benefit er et amerikansk mærke fra San Fransisco med alt, hvad det indebærer af girly attitude. Men bag de nuttede karton æsker gemmer der sig også nogle virkelig gode produkter. Mine favoritter er:
Benefit They’re Real Mascara!
Dette er nok den til dato mest dramatiske mascara, jeg har prøvet, og det gør den også automatisk til min yndlingsmascara, når jeg har så korte vipper, som jeg har. Den er anderledes end nogen anden mascara, jeg har prøvet. Man skal arbejde med den – ellers klumper den. Til gengæld kan du næsten bliver ved og ved med ekstra lag i en uendelighed.
Der er en ulempe – den bliver ret hurtigt brugt op og er derfor dyr i brug. Det er heller ikke en billig mascara.
Jeg kender desværre ikke prisen i danske kroner.
Benetint, Poseitint og Chachatint
Benefits Lip Tints er sjove og et super fint multi-produkt. Det er en flydende substans, som du kan bruge på både læber og kinder til at give en diskret og piget rødmen begge steder. Det bliver superfint og meget holdbart. Det er et perfekt sommerprodukt.
Pris 260 kroner stykket.
Benefit Face Powders
Med Benefits bronzere og blushes er halvdelen af fornøjelsen indpakningen. De fine små kartonæsker med de søde tegninger på er ikke til at stå for. Farverne og konsistenserne er også super fine. Coralista er en klassisk koral blush, som de fleste vil være meget glade for. Hoola er en super god bronzer uden glitter eller shine. De er parfumerede og har typisk søde eller blomstrede dufte – lidt anstrengende synes jeg, jeg var bestemt hellere foruden. Men det matcher selvfølgelig de pigede æsker.
Pris 260 kroner.
Hello flawless oxygen wow! brightening makeup, oil-free SPF 25
Det er en virkelig god foundation – den er uden parfume, med bredspektret faktor 25 og en superfin let til medium dækkeevne, som er let at fordele og ser yderst naturlig ud. Den holder godt, kommer i en praktisk pumpe, ser superfin ud på og farverne er neutrale og oxiderer ikke. Fantastisk godt lavet – den er en keeper! Når jeg er færdig med mine mange farveprøver og har besluttet mig for en nuance vender jeg afgjort tilbage og køber en i min farve. Jeg er fan.
Men det med Oxygen wow! er selvfølgelig noget vås. For det første kan en foundation selvfølgelig ikke øge iltindholdet i huden, for det andet har du ikke lyst til det! Al moderne anti-age forskning handler om anti-oxidanter, og hvordan man mindsker iltens skadelige effekt på huden i form af de frie radikaler. At øge iltens effekt på huden, er det sidste, man har lyst til. Men bare rolig – det gør denne heller ikke.
Pris 260 kroner.
Her kan du købe det
Indtil videre kan du kun købe Benefit i Sephora i Illum i Danmark. Hvis du vil købe det online, er lookfantastic.com en god mulighed.
Læs mere om Benefit på deres amerikanske hjemmeside.
Har du prøvet nogle af Benefits produkter? Hvad synes du?
Jeg har også været svært glad for Benefits, lige siden jeg opdagede dem i starten af 00´erne.
Første gang jeg hørte om mærket, var i en “Favourite things” udgave af Oprah, hvor hun anbefalede mærket generelt, men fremhævede især cremen “Touch me and then try to leave”. Jeg syntes bare, at det var et genialt navn til en creme, og blev helt vildt optaget af, hvor jeg kunne få fat i den.
Men ak, det var tilbage i “de gode gamle dage”, hvor det slet ikke var til at skaffe her til lands, eller over nettet. Så jeg måtte pænt vente…
Siden er cremen blevet indkøbt flere gange – den er fast på min “dullehylde” 🙂 Og mange andre Benefits produkter er kommet til i samlingen.
I Paris sidste år, købte jeg en shimmercreme i fast form, som man lissom polerer på huden med en lille, medfølgende, yndig lyserød svamp. Selve indpakningen er jo æstetik i den reneste form, og den dufter af det samme, som min føromtalte creme. Og så hedder den “Take a picture – it lasts longer!”
What´s not to like 🙂 🙂
Kærlige hilsner fra Lærke
Bliver helt glad af at læse det, du skriver, Lærke 🙂 Glæder mig til at prøve meget mere
Hej Pudderdåser
Jeg ville lige høre om man kan købe urban decay naked paletter i Illum stadig?? For vil da helt sikkert helst stå med varen i hånden når jeg køber den end at få den sendt.
Forresten ville den benefit Hoola bronzer passe til en med meget lys hud?? 🙂
Med kærlig hilsen Helene
Hej Helene
Den var der sidste jeg var der. Men det er jo ikke fast sortiment, så jeg vil ikke love – prøv at ringe og spørge.
Hoola Bronzer er helt sikkert fin til lys hud. Både Helene og jeg er blegfiser begge to. Brug en let hånd 🙂
Kh. Katja
Hej, super fin side du har, mange gode ideer tak, kan du fortælle hvor man får fat i Vera Cure muskel creamen du omtalte sidste uge?
Hej Anne Sofie
Tak for ros, jeg kan ikke flytte din kommentar over på det pågældende indlæg, men jeg har opdateret indlægget med mere information.
Mvh. Helene