Ny mild Clearasil anmeldelse og konkurrence

29.05.12

Sponsoreret indlæg

Hvad er det første, du tænker på, når du hører navnet Clearasil? Jeg ser en hel reklamefilm for mit indre blik… Fortvivlet bumset teenagedreng kigger sig i spejlet og inspicerer det nyeste krater i sit unge ansigt. Derefter vasker han efter råd fra super hot ven ansigtet i Clearasil og vupti nu er han selv damernes ven.

Når man lider af uren hud og står der og kigger sig i spejlet, er der ikke noget, man ønsker sig mere end flot og ren hud. Problemet er bare, at rigtig mange af de renseprodukter, man kan købe til netop denne hudtype, er alt for skrappe og udtørrende. Det hjælper på ingen måde på den urene hud, det eneste, du opnår, er måske endnu mere uren og nu også knastør hud.

Det er vigtigt at rense sin hud, det skal der ikke herske tvivl om og det skal både gøres om morgenen og selvfølgelig også om aftenen. Clearasil har derfor lanceret en ny serie af mildere, men stadig effektive renseprodukter. Derfor har jeg i den seneste uge testet i et væk, heldigvis er produkterne præcis så milde, som Clearasil lover. Ellers havde min hud IKKE haft det særlig sjovt nu, for jeg er både stresset, har arbejdet for meget og ikke været særlig flittig med andet pleje end solcremen.

Konkurrence
Herunder vil jeg anmelde samtlige produkter i serien, men det er ikke kun mig (og min familie), som skal glædes over nyt legetøj på badeværelset. Pudderdåserne har nemlig fået lov til at trække lod om intet mindre end ti styks startersæt bestående af PerfectaWash Touch-free dispenser med en Superfruit Splash refill til.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare på, hvem der er ansigt for Clearasil PerfectaWash i USA? Svaret finder du her på Clearasil PerfectaWash Testimonials.

De ti vindere bliver trukket om en uge, det vil sige tirsdag den 5. juni.

Clearasil PerfectaWash
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er vild med gadgets og derfor er Clearasil PerfectaWash Touch-free dispenser faldet i rigtig god jord her hjemme. Vi brugte næsten en kvart refill på at lege og så har vi ellers vasket ansigterne næsten religiøst morgen og aften.
Særligt min ældste har taget PerfectaWash til sig og det siger faktisk ikke så lidt. Han synes nemlig, at jeg er ikke så lidt fjollet, fordi jeg mener, at han skal vaske sit ansigt både morgen og aften.
Problemet har hidtil været, at det har været svært for ham at dosere ansigtsvasken. Når han trykkede på flasken, kom der en ordentlig klat ud og så havde han besvær med at få det vasket af igen.
I forbindelse med aftenrutinen i weekenden sagde han: ”Nu er jeg ikke længere nervøs for at bruge for meget sæbe mor”. Det må siges at være en succes… for han har selvfølgelig allerede hørt om både den ene og den anden sulfat og hvorfor det er så vigtigt at dosere rigtigt og skylle sæben godt af igen.
Nu er jeg jo ene høne i hønsegården, men jeg kan altså rapportere absolut tilfredshed med PerfectaWash fra de tre herrer i husstanden også.
Der er ikke noget som afmålte doser, som kan sætte tingene i perspektiv… Jeg har i hvert fald måttet erkende, at jeg hidtil har brugt alt for meget produkt til den daglige vask af ansigtet.
Dispenseren bruger tre styks almindelige AA batterier, den har en tænd og sluk funktion på bagsiden og en sensor foran. Heldigvis er sensoren ikke så følsom, at dispenseren bare spytter sæbe ud i tide og utide. Det er ret praktisk, når man glemmer at slukke. Der er hundrede doser ansigtsvask i en refill.

Superfruit Splash og Soothing Plant Extracts
De to varianter af ansigtsvasken deler vandene i vores lille hjem, de kære små elsker Superfruit Splash, min mand og jeg er mere til Soothing Plant Extracts. Den røde Superfruit Splash dufter ikke overraskende friskt af bær og det er egentlig en behagelig duft, men Soothing Plant Extracts er bare lidt mere afdæmpet og dufter bare rent.
Katja har skrevet utallige artikler om, hvad en ansigtsvask skal kunne. I bund og grund handler det om at få huden ren og dette skal naturligvis ske så skånsomt som overhovedet muligt.
Som nævnt ovenfor, har jeg nærmest mishandlet min hud i de seneste uger. Det betyder kontant afregning i form af super fedtet T-zone og ellers skællet, irriteret hud så tør som en ørken. Det er ikke særlig behageligt og det er absolut værst efter afrensning morgen og aften.
Normalt er jeg noget stram i betrækket efter vask af ansigtet, men mens jeg har testet disse to varianter af Clearasil PerfectaWash, har problemet været nærmest ikke eksisterende. Om det skyldes de afmålte doser eller de mildere produkter, vil jeg ikke udtale mig om, men et eller andet har i hvert fald virket.

Clearasil Wash & Mask
Det er første gang jeg prøver et renseprodukt, som også kan bruges som maske. Som ansigtsvask virker den noget skrappere end de to ovennævnte, men stadig mild nok til at jeg kan bruge den.
Når du bruger den som maske, skal den smøres på tør hud og sidde i cirka fem minutter. Så modig var jeg ikke, men effekten var alligevel tydelig. Tre minutter dristede jeg mig til og efterfølgende var min hud babyblød. Langtidseffekten kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men der er ingen tvivl om, at den gør en forskel på synligheden af porerne.

Clearasil Face Scrub
Eksfoliering er et vigtigt led i en god hudplejerutine. Hvilken slags eksfoliering man vælger er en smags sag. Denne type er en kombination af afrundede partikler, som altså fysisk skrubber de døde hudceller af og en kemisk peeling, som virker mere skånsomt. Den er meget effektiv og det er det eneste af produkterne, som jeg ikke har testet i ansigtet.
Det er et tilfælde, at det var førnævnte tube, jeg fik fat i først. Derfor turde jeg ikke bruge et så kraftigt eksfolierende produkt efterfølgende. Jeg prøvede den på hals og décolletage, hvor huden blev blød og fin.

Clearasil Cleansing Wipes
De er perfekte til tasken, på rejsen, til træning og til en overnatning. Jeg elsker konceptet og har prøvet utallige fabrikater uden held. Min hud bliver ildrød og svider, som havde jeg dyppet servietten i syre. Derfor kom det som noget af en overraskelse, at jeg uden problemer tåler disse. Clearasil lover, at de både kan fjerne ansigts- og øjenmakeup, men det voldte mig lidt besvær at få min nye vandfaste eyeliner, cremeskygge og mascara af uden brug af vand. Det er selvfølgelig også lidt tarveligt at teste servietterne på ekstra holdbar makeup. Jeg brugte også en til at rense en masse swatches af min arm og det gik fint, så jeg satser på, at det også gælder i ansigtet.

Clearasil PerfectaWash Touch-free dispenser i et startersæt med en Superfruit Splash refill koster cirka 130 kroner. De øvrige renseprodukter koster cirka 80 kroner stykket og renseservietterne koster cirka 40 kroner for en pakke med 25 servietter. Clearasil kan du finde i Føtex, Bilka og i Matas ellers kan nærmeste forhandler oplyses på telefon 44 44 97 01.

Sponsoreret indlæg – men som altid udtryk for vores egen mening

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
167 kommentarer
Laura P

Det er sangerinden Joanna Levesque – JoJo der er ansigtet for Clerasil

Ida V.R.

Joanna Levesque – bedre kendt som JoJo 😀

Nicole Aupke

ååårh, en fed gevinst – lige hvad jeg mangler 🙂
Svaret er: at det er Joanna Levesque – JoJo der er ansigt for clearasil i USA 🙂
krydser fingre og deler på facebook også, så endnu flere kan deltage i konkurrencen 🙂

Heidi Wickmann

Det er Jo Jo, der også er kendt som Joanna Levesque i USA som er det kendte ansigtigt i reklamen.

Kristina K

Det er Jojo, der ansigt for Clearasil i USA.

Julie Morville

Det er Jojo, der er ansigtet for Clerasil i USA. 🙂
Fed konkurrence! Det kunne være lækkert at få produkterne, de lyder rigtigt gode. Ellers må jeg købe det selv!
Dejlig blog forresten!
/Julie Morville

Caroline

Det er JoJo!
Det lyder lige som nogle produkter til min hud, uren men sensitiv 🙂

Mette

JoJo 🙂

Louise Spejlborg

Joanna Levesque som gå under kunstner navnet JoJo er ansigtet for Clearasil PerfectaWash i USA.
– Louise

Louise

JoJo er ansigtet for Cleasil PerfectaWash i USA

Din kommentar