Kvindernes Kampdag: Tissemænd til alle!

08.03.12
Tissemænd

Tissemænd

Det er med stor undren, at Pudderdåserne har læst SF’s forslag om missoir i København, så kvinder også kan tisse stående. For der er gode kræfter, der for længst har løst det problem på en meget billigere, nemmere og bedre måde.

Og i anledning af at SF selv har bragt emnet på banen, vil vi hermed bringe Pudderdåsernes løsning på problemet. Officielt hedder det vist kvindelige urineringssystemer. Vi kalder det tissemænd.

Det er meget simpelt en lille plastiktragt, som du kan have med dig i din taske, når du er ude på steder, hvor det ikke er helt nemt at komme til at tisse.

Hold op hvor ville jeg ønske, jeg havde kendt til det her noget før. På det nattog i Vietnam hvor jeg stod og kiggede ned i et hul med et virkeligt nasty sæde ovenpå og spekulerede over, hvad sandsynligheden var for, at jeg kunne holde mig til næste dag. Eller alle de mange lange timer, jeg har tilbragt i toiletkøen på Roskildefestival i stede for at høre musik.

Rigtig mange personer med forskellige sundhedsmæssige problemer har også glæde af dem. Hvis du er generet af irritation i skridtet, så er især Pibella Travel (den tynde, grønne) god. Kvinder med smerter, der gør det uoverskueligt at komme op og ned fra toilettet kan være rigtig glade for bare at kunne forblive stående.

Men for langt de fleste af os så er det bare virkelig rart at kunne springe over toiletkøen på Roskildefestivalen.

Og så koster en plastik-tissemand væsentligt mindre end at installere nye toiletsystemer i hele Danmark. Rigtig glædelig kampdag!

Her kan du købe det
Pibella Travel kan du købe på Apodans webshop for 119 kroner. Whizzfreedom kan du købe hos Aveda Beauty Avenue (respekt Stella for at sælge den slags også!) for 149. Du kan få den tilsendt med posten for 200 kroner inkl.

PS. Helene siger, at Whiz Freedom (den lilla) er af silikone, hvilket gør det til et snuptag at rense den mellem brug.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Sarah

Det der missoir… Hvordan fa’en fungerer det lige? Ved ikke om jeg synes at forskelsbehandlingen på netop dét område er uretmæssig – vi er jo altså nu engang indrettet forskelligt anatomisk… Det kan man vel ikke lige sådan ændre på.

Pudderdåse Katja

Wel… pas!

Julie

Næste gang jeg skal på festival ved jeg godt, hvad der skal stå øvers på huskelisten sammen med solcreme og hovedpinepiller!!!
Men jeg kan nu ret godt lide ordet missoir 😉

Pudderdåse Katja

Ja, det er ret fint 😀

Maria S

“Tissemænd til alle” – fantastisk kampråb 🙂
Har I prøvet dem i praksis? Eller er der andre læsere, der har erfaringer med dem?
Jeg er en anelse skeptisk over for, om det et muligt at undgå tis i bukserne. Specielt på Roskilde med et par øl indenbords. Men måske det bare kræver lidt øvelse.
Og i øvrigt dejligt, at I er vendt stærkt tilbage til bloggen. I har været savnet, mens I var sygdomsramte.

Pudderdåse Katja

Jep! De virker 😀
Den med efter nogle øl på Roskilde har jeg ikke testet… det kommer an på mængden af øl vil jeg sige. Sandsynligvis på samme niveau som mændene ikke kan styre deres efter en vis indtagelse 😉
Og tak, vi er glade for at være tilbage!

Minja

Til dette indlæg vil jeg altså gerne lige slå et slag for Tisletten. Det smarte ved den er at den er til engangsbrug OG der er både serviet og “håndvask” med! Jeg kunne forestille mig, at det er rimelig upraktisk at dem i plastik skal rengøres før de kan komme i tasken igen…
Man kan læse mere om tisletten på tislet.dk
Jeg har selv afprøvet stangstiv på Roskildefestival 😉 Og igen, det med servietten er et hit, så man ikke skal finde et sted at vaske hænder bagefter!

Pudderdåse Katja

Det er dælme et godt produkt! Tak! Må prøve

Simone

Den skulle jeg også til at linke til!
Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skulle komme til at vaske et tisserør på en festival. Adr!

Pudderdåse Katja

God pointe. Men har de ikke stadig de der hånd-vaske-render på Roskilde?
Men klart fan af pap-ideen

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *