Essie forårskollektion 2012

15.02.12
Essie forårskollektion 2012

Personligt har jeg aldrig været den helt store fan af pasteller og slet ikke på neglene, så da jeg så de første billeder af denne kollektion, var det ikke den helt store begejstring, jeg fandt frem. Tre af kollektionens lakker er nemlig pasteller og de resterende tre er henholdsvis orange, rød og pink. Så jeg mente at kollektionen ikke havde den helt store nyhedsværdi, men efter at have prøvet lakkerne er jeg heldigvis blevet klogere.

Det, der imponerer mig mest, hver gang Essie lancerer en ny kollektion, er den måde farverne passer til forskellige hudfarver. Det er ligegyldigt, om du er vinterbleg eller sommergylden, på en eller anden måde harmonerer farverne alligevel med din hudfarve.
En anden ting, som imponerer mig med Essies neglelakker, er dækkeevnen. Sædvanligvis dækker de utrolig godt allerede ved første lag og efter to lag, er du sikker på en helt jævn og farvemættet lakering. Det er desværre ikke min oplevelse med de tre pastelfarver i denne kollektion.
For at være helt sikker på at det ikke bare var mig, som var for sjusket, har jeg prøvet adskillige gange, siden jeg fotograferede lakkerne til dette indlæg. Min dom er derfor, at der skal minimum tre lag lak til for et farvemættet resultat. Det er desværre heller ikke helt nemt at få dem til at ligge jævnt. På billederne er de røde nuancer lagt med et enkelt lag på pegefingeren og to lag på resten af fingrene. Pastelfarverne er lagt med et lag på pegefingeren, to lag på langefingeren, tre lag på ringfingeren og fire lag på lillefingeren.

Navigate Her
Navigate Her
Helt spæd grøn nuance uden perlemor. Det kan godt lade sig gøre at få Navigate Her til at dække efter to lag, men først efter tre lag er du sikker på, at farven dækker helt og jævnt.

Orange, It’s Obvious!
Orange It's Obvious!
Heftig orange nuance, rigtig juicy og lækker orange nuance. Det var først sidste forår jeg overgav mig til orange og det har været stor og inderlig kærlighed lige siden. Derfor er jeg selvfølgelig helt solgt til denne. Orange, It’s Obvious! dækker rigtig godt og lægger sig pænt jævnt på neglen allerede efter et lag, med to lag får du et helt farvemættet resultat.

Olé Caliente
Olé Caliente
En rigtig hot rød purpurrød nuance. Den er så smuk og anderledes, at selv min kære mand, som ellers mener, at jeg har mindst tyve helt ens røde neglelakker (det er de sjovt nok ikke!), kommenterede at den farve godt nok er flot (indsæt selv lyden af min kæbe, som rammer gulvet). Olé Caliente lægger sig helt jævnt allerede ved første lag, ønsker du et helt gennemfarvet resultat skal der to lag til.

Tour De Finance
Tour De Finance
Saftig fuchia nuance med blåt perlemor. Hvis du var vild med Braziliant fra Essies sommerkollektion 2011, vil du sikkert også elske denne smukke og kraftige pink farve. Hvis en neglelak bare changerer det mindste, er jeg næsten helt sikkert tosset med den. Og det gør Tour De Finance, den er så fin. Som de øvrige røde nuancer fra denne kollektion lægger Tour De Finance sig fint jævnt ved første lag og bliver blot dybere i farven med to lag.

To Buy Or Not To Buy
To Buy Or Not To Buy
Helt sart lyselilla nuance med små grønne og blå glitterflager i. Det er ikke til at se glitteret ved første øjekast, men det er der og det tilfører neglelakken lidt kant og skær. Som med Navigate Her behøver du tre lag af To Buy Or Not To Buy for at opnå et farvemættet resultat.

A Crewed Interest
A Crewed Interest
En helt lys og cremet ferskenfarvet lak. Det er den af kollektionens lakker, som jeg havde flest problemer med. Den blev stribet og skjoldet, uanset hvad jeg gjorde, blev den først efter tre til fire lag. Der er ingen tvivl om at farven er fin og diskret og jeg håbede at det var muligt for mig at få den jævn, så man kunne nøjes med en fin transparent farve, men det kan jeg altså ikke.
I oversigten over neglelakkerne fandt jeg et tip fra Essie selv, tippet består i at give neglene et lag med den lyse ferskenfarvede lak A Crewed Interest og når det er tørt et lag af den legendariske Ballet Slippers. Da jeg ikke selv har Ballet Slippers, har jeg ikke kunnet teste, men nu er tippet givet videre.

Kollektionens lakker koster 99,95 og du kan blandt andet finde dem i Matas og Magasin fra starten af april måned.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
Malene

Uh den anmeldelse kommer som sendt fra himlen. Er nu i tvivl, når nu kvaliteten på A Crewed Interest er svær at bestemme og når lakken er svær at lægge. Hvordan er farven sammenlignet med Chanels June, synes du?

Christina

Chanels tart deco minder lidt om June. Og lovie dovie om May. De er på tilbud på billigvoks.dk lige nu 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Malene
Uden at have set June vil jeg mene, at den er både varmere, mørkere og mere fersken farvet end A Crewed Interest.
Men jeg har ikke sammenlignet dem side om side 🙂
Mvh. Helene

Malene

Tak, Helene. Det lyder tilat den vil være en kedelig erstatning. Må vist punge ud – june er pisse flot

Pudderdåse Helene

Altså…jeg ved det ikke 😀
Du ved selv, hvad du skal vælge!
Mvh. Helene

Christina

Min kommentar før blev vist lidt uforståelig. Mener selvfølgelig at essies tart deco minder om chanels june:)

Christina

Og lovie dovie minder om May 🙂

Heidi

Christina – har du et bud på en der minder om April? Den er jeg nemlig helt vild med 🙂

Heidi

Hej Helene,
1000 tak for anmeldelsen – som Malene sir – sendt fra himlen 🙂
Jeg tror at jeg må se nærmere på Olé Caliente, Tour De Finance og To Buy Or Not To Buy, men først i næste måned. Ikke flere neglelak til mig i denne måned! 😀
Mon det der med dækkeevner bare er et problem med pasteller? Jeg har lige købt Mint Candy Apple fra essie og den har de samme problemer.

Pudderdåse Helene

Hej Heidi,
Det er ikke et generelt problem med pasteller efter min erfaring i hvert fald. Og jeg havde heller ikke problemer med Essies vinterkollektion. Det er rigtig længe siden, at en neglelak har drillet mig så meget, som disse pasteller gjorde.
Mvh. Helene

Cathrine

Jeg har “Navigate her” – og jeg er virkelig fan! Er normalt ret så kræsen med neglelakker, og synes Essie varierer meget i kvalitet. Navigate her dækker super fint med to lag, ligget rigtig flot og holder tilmed godt (jeg kan have den på i tre dage – normalt holder en chanellak sig kun pæn i en dag på mine poter). Jeg prøvede den også ved siden af Diors grønne forårslak (waterlily?), og det er nærmest kun en smule perlemor der adskiller dem. Jeg kan kun varmt anbefale “Navigate her”.
A Crewed Interest er jeg tilgengæld ikke nær så stor fan af – ikke ligeså nem at ligge – og ikke så fin på mine blege, blege hænder.

Michelle Goodspeed

tak for anmeldelsen 🙂 elsker de nye farver og det er dejligt at vide hvilket dækker bedst. nu kender jeg ikke så meget til de andre kollektion med hvad synes I er en god mørk & elegant neglelak til fest?
Har også lavet en give away med 2 af de nye farverne på min egne blog!
Synes jeres blog er vildt dejlig og hjælper til at gøre nogen bedre køb 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Michelle
Velbekomme og tak for den fine ros <3
Der er rigtig mange smukke mørke lakker, er det en speciel farve du tænker på? Og skal det være Essie?
Mvh. Helene

Michelle Goodspeed

nej det behøver ikke at være Essie… sådan mørke rød eller lilla? bare noget andet end sort.

Pudderdåse Helene

Hej Michelle….
Det er et svært spørgsmål….jeg tænker lige lidt ellers ender det med at jeg anbefaler ti eller flere 😛
Mvh. Helene

Pudderdåse Helene

Hej Michelle
Min absolutte favorit pt. er OPI Mystery, som er en fra Designer Series læs anmeldelse her:
https://pudderdaaserne.dk/2012/03/03/opi-designer-series/
Andre mørke lakker jeg er rigtig glad for er SpaRitual Hypnotic (Gråbrun nuance med sandfarvet perlemor) og Essie Sexy Divide (mørk lilla med pink, blålilla og kobberfarvet perlemor).
Jeg er meget glad for CND Colour and Effect, fordi de kan varieres. Se eventuelt en af mine anmeldelser af seriens lakker her:
https://pudderdaaserne.dk/2012/01/25/cnd-the-look-aw-2011/
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *