Det er meget mod min vilje, ikke at holde hvad jeg lover. Det har været sådan nogle dejlige juledage og aftner både der hjemme og på arbejde. Desværre har det betydet, at jeg måtte svigte jer. Til gengæld har jeg nydt noget tiltrængt kvalitets tid med familien og under dynen. Det betyder også at vinderen fra den 23. aldrig blev fundet og at låge nummer 24 aldrig blev åbnet. Det vil jeg straks råde bod på…
Vinderen
Drengene og min mor har afjulet i dag (dvs. i går) og i den forbindelse bad jeg dem tælle, hvor mange af tingene på juletræet som var lavet af mig. Da jeg er enebarn, er der nærmest kun Helene kreationer på det træ, fordi min mor synes det er SÅ fint og fordi drengene vælger netop disse ting, når træet bliver pyntet. Det betyder, at jeg hvert år skal kigge på:
Den lille grimme nisse, som jeg lavede i børnehaven
Det første skæve hjerte som jeg helt selv flettede
De 3 store stjerner som jeg kreerede i gymnasiet
De 4 små trommer som fik ualmindelig mange skældsord med på vejen
Perle og paillet guirlanden
De 3 kræmmerhusene som skar mine fingre til blods (de er lavet af sådan noget hårdt folie)
De 5 små træfigurer udskåret i sløjd
De 4 krammede metaltråds hjerter med perler
De 5 filtede hjerter
De 3 små engle
De 4 iskrystaller af glas.
Det betyder at der var 34 genstande kreeret af mig på årets juletræ. Forfatteren af indlæg nummer 34 er en af vores mandlige læsere Reza Ismaili, som altså har vundet:
4 styks ShaveSafe, som cirka svarer til et års forbrug.
Rigtig hjerteligt tillykke til Reza, du modtager en mail snarest.
Den sidste låge i Pudderdåsernes julekalender
I anledning af vores julekalender har jeg nævnt Amways hudpleje og makeupmærke Artistry et par gange, jeg er meget imponeret over kvaliteten på de produkter, jeg indtil videre har testet og er glad for at have fået muligheden for at dele det med vores læsere gennem nogle rigtig fine præmier. Den sidste præmie i Pudderdåsernes julekalender er et komplet sæt makeup med ni produkter fra Artistry, bestående af:
Balancing Foundation i farven Natural
Brow Define Liner i farven Soft Brown
Cheek Colour i farven Soft Rose
Eye Shadow Trio i farven Heathered Grey
Eye Define Liner i farven Smoke
Total Mascara Waterproof i farven Black
Lip Define Liner i farven Maven
Lip Colour i farven Pomegranate
Nail Colour i farven Diva
Artistry lancerer to kollektioner årligt, med forskellig emballage og farver. Dette efterår er farverne til øjnene grå og brune og læberne mørke i en lækker transparent bær nuance eller en gylden gammelrosa. Farverne til kinderne er henholdsvis mørk beige og pink begge med en del shimmer, men ikke sådan noget der glitrer i hele ansigtet. Den lysegrå farve i ovennævnte trio er simpelthen så smuk og anvendelig, den har ligget fast i min makeuptaske siden jeg fik den i midten af november. Den mørke har det smukkeste glimmer og er meget anvendelig til smokey eyes. Du kan skabe mange fine looks med disse tre farver, både når du anvender dem enkeltvis og især når du kombinerer farverne. Jeg har endnu ikke testet mascaraen, men børsten ser rigtig god ud.
Reglerne
Mon ikke reglerne efterhånden er på plads? Ingen links eller e-mail adresser i din kommentar. Kommentarfeltet lukkes umiddelbart før trækningen af vinderen, hvilket kommer til at ske onsdag den 28. december klokken cirka 20.00. I din kommentar skal du fortælle om dine nytårsforsætter på beautyfronten, også hvis du ikke har nogen.
Rigtig glædelig jul!
Mit nytårsfortsæt på beautyfronten må være at smide alt, hvad jeg har af foundation og pudder ud – min hud kan simpelt hen ikke tåle det stads, og jeg kan ikke lade være med at bruge det, når det er tilgængeligt.
Mit nytårsforsæt på beatyfronten er at bestræbe mig på at være lidt mere ligeglad med mascara på øjnene hver dag, og måske finde nogle alternativer til min daglige make-up.
Mit nytårsfortsæt er: IKKE at købe al mulig random make up fordi det ser sejt ud, da jeg VED at det er kun er det mest basic jeg bruger
MEN jeg vil også stå 5 min tidligere op, og bruge lidt mere end bare mascara
OG så vil jeg sætte en aften af, for at rydde op i mit make up og eksperimentere med det jeg ikke bruger så ofte 🙂
Klem Jane
Jeg skal blive bedre til at pleje min hud! Simpelthen!
Mit nytårsfortsæt på beautyfronten må være: Flere kvalitets produkter, mindre skrammel og så kun købe det jeg har behov for (men det er jo også en del, host host) 😛 Derud over vil jeg være bedre til at få fjernet min makeup om aftenen og få holdt mine bryn ved lige! Nemlig!
Håber at I begge to havde en god jul! 🙂
Mit nytårsforsæt vil være krøller og atter krøller.. Måske jeg skulle overveje en permanent??
Mit nytårsforsæt må være at rense og pleje min hud bedre. OGSÅ når det er blevet sent og jeg derfor er meget træt;-))
Jeg har ikke noget nytårsforsæt. (:
Jeg vil være bedre til at sætte mit hår, end bare lave den sædvanlige knold.
Jeg skal huske at smøre min ansigt i en fed creme inden jeg gør i seng, så min tørre hud får noget tiltrængt hjælp, uden at jeg behøver at have skinnende hud at den fede creme om dagen.
d
Desuden vil jeg gerne være bedre til at lege lidt med makeuppen, også til hverdag. Har til dét formål købt tre farvede eyelinere (lilla og to grønne), som ligger hos min hverdagsmakeup.