Det er meget mod min vilje, ikke at holde hvad jeg lover. Det har været sådan nogle dejlige juledage og aftner både der hjemme og på arbejde. Desværre har det betydet, at jeg måtte svigte jer. Til gengæld har jeg nydt noget tiltrængt kvalitets tid med familien og under dynen. Det betyder også at vinderen fra den 23. aldrig blev fundet og at låge nummer 24 aldrig blev åbnet. Det vil jeg straks råde bod på…
Vinderen
Drengene og min mor har afjulet i dag (dvs. i går) og i den forbindelse bad jeg dem tælle, hvor mange af tingene på juletræet som var lavet af mig. Da jeg er enebarn, er der nærmest kun Helene kreationer på det træ, fordi min mor synes det er SÅ fint og fordi drengene vælger netop disse ting, når træet bliver pyntet. Det betyder, at jeg hvert år skal kigge på:
Den lille grimme nisse, som jeg lavede i børnehaven
Det første skæve hjerte som jeg helt selv flettede
De 3 store stjerner som jeg kreerede i gymnasiet
De 4 små trommer som fik ualmindelig mange skældsord med på vejen
Perle og paillet guirlanden
De 3 kræmmerhusene som skar mine fingre til blods (de er lavet af sådan noget hårdt folie)
De 5 små træfigurer udskåret i sløjd
De 4 krammede metaltråds hjerter med perler
De 5 filtede hjerter
De 3 små engle
De 4 iskrystaller af glas.
Det betyder at der var 34 genstande kreeret af mig på årets juletræ. Forfatteren af indlæg nummer 34 er en af vores mandlige læsere Reza Ismaili, som altså har vundet:
4 styks ShaveSafe, som cirka svarer til et års forbrug.
Rigtig hjerteligt tillykke til Reza, du modtager en mail snarest.
Den sidste låge i Pudderdåsernes julekalender
I anledning af vores julekalender har jeg nævnt Amways hudpleje og makeupmærke Artistry et par gange, jeg er meget imponeret over kvaliteten på de produkter, jeg indtil videre har testet og er glad for at have fået muligheden for at dele det med vores læsere gennem nogle rigtig fine præmier. Den sidste præmie i Pudderdåsernes julekalender er et komplet sæt makeup med ni produkter fra Artistry, bestående af:
Balancing Foundation i farven Natural
Brow Define Liner i farven Soft Brown
Cheek Colour i farven Soft Rose
Eye Shadow Trio i farven Heathered Grey
Eye Define Liner i farven Smoke
Total Mascara Waterproof i farven Black
Lip Define Liner i farven Maven
Lip Colour i farven Pomegranate
Nail Colour i farven Diva
Artistry lancerer to kollektioner årligt, med forskellig emballage og farver. Dette efterår er farverne til øjnene grå og brune og læberne mørke i en lækker transparent bær nuance eller en gylden gammelrosa. Farverne til kinderne er henholdsvis mørk beige og pink begge med en del shimmer, men ikke sådan noget der glitrer i hele ansigtet. Den lysegrå farve i ovennævnte trio er simpelthen så smuk og anvendelig, den har ligget fast i min makeuptaske siden jeg fik den i midten af november. Den mørke har det smukkeste glimmer og er meget anvendelig til smokey eyes. Du kan skabe mange fine looks med disse tre farver, både når du anvender dem enkeltvis og især når du kombinerer farverne. Jeg har endnu ikke testet mascaraen, men børsten ser rigtig god ud.
Reglerne
Mon ikke reglerne efterhånden er på plads? Ingen links eller e-mail adresser i din kommentar. Kommentarfeltet lukkes umiddelbart før trækningen af vinderen, hvilket kommer til at ske onsdag den 28. december klokken cirka 20.00. I din kommentar skal du fortælle om dine nytårsforsætter på beautyfronten, også hvis du ikke har nogen.
Jeg har influenza og synes derfor at min normale standard sammenlignet med min nuværende standard er ret høj. Men ellers er mine fortsæt: At bruge mere neglelak og huske at bruge ansigtscreme – med solfaktor. Samt at bruge fantasien lidt mere når penslerne svinges 🙂
Skål!
Jeg har ikke et specielt nytårsforsæt… Jeg har det godt som jeg har det, og jeg ved, hvor svært det kan være at lave om på noget! Men som altid vil jeg tænke over hvad jeg spiser, og være sød mod venner og familie:-)
Jeg vil lære mig selv, at påsætte kunstige øjenvipper. Det ser så fint ud og det kan fuldende et perfekt gå-i-byen-look.. Jeg har dog desværre ikke lært det endnu, så det er helt klart noget jeg skal have lært..
Mit nytårsforsæt: at blive lidt bedre til at bruge makeup i hverdagen – bare lige nu kræver det vandfast mascara og en meget solid øjenskygge, da jeg imiterer en søløve lige for tiden 🙂 – Det er ikke kold lungebetændelse, jeg har bare hostet siden november 🙁 – som i “hoster-til-jeg-nogle-gange-er-ved-at-knække-mig-og-så-tårerne-står-mig-ud-af-øjnene” og det kræver jo noget af en makeup :-P. Jeg har en tid ved lægen (igen) her lige efter nytår, så der håber jeg, at han kan komme med et godt forslag (ud over “rejs til Spanien – det danske klima er ikke godt for dig”). Godt nytår!
Mit beauty-forsæt må være at have vellakerede tæer HVER dag i sommerhalvåret.
Og fortsat abonnere på jeres FB – så jeg kan måske bliver inspireret til mere ;o)
Godt Nytår
Efterhånden er jeg begyndt at tænke så meget, over hvad folk tænker. Tænker hud, tænker hår, tænker negle, tænker lår! Er min hud ikke begyndt at blive uren? Er min frisure ikke blevet så kedelig? Har mine lår ikke fået lidt for meget appelsin og lidt for lidt “juice”? Jeg gør mig tanker om, hvad folk mon tænker om mig, og når jeg strejfer et spejl, er fristelsen altid for stor til, at jeg kan undgå at få øjenkontakt med pigen i spejlet og tjekke, om mit ydre nu er perfekt nok til verden.
Den seneste tid er der kommet så meget fokus på det perfekte menneske. Modeller over alt i verden får erklæret spiseforstyrrelser, og teenagere døjer med dårligt selvværd. Og det er midt i dette skønhedsvirvar, at jeg indser hvad skønhed virkelig er.Det er ikke mig, der skal ændre mig for at blive accepteret, men andre, der må acceptere mig! Hvis der er nogen, jeg skal accepteres af, er det mig selv: først det sekund man lærer at acceptere sig selv, vil ens indre skønhed skinne igennem.
Derfor er jeg kommet frem til, at mit nytårsfortsæt må være at acceptere mit fulde jeg – med grimt hår, skønhedsfejl, appelsinhud og andre dejlige mennekeligheder. Men på min rejse til at acceptere mig selv, får jeg brug for lidt hjælp, og den hjælp kunne komme fra kosmetikpakken….
Derfor håber jeg meget, at jeg bliver vinderen, så jeg kan komme et skridt nærmere mit mål!
Mit nytårsfortsæt er, at jeg skal huske at bruge solcreme noget mere selvom det “bare” er vinter. 🙂
Mit nytårsforsæt må være at bruge min nye clarisonic, da jeg allerede nu synes, at huden bliver super lækker af den. Ellers skal jeg spise sundt, hvilket giver mig mere overskud og selvtillid på skønhedsfronten.
Mit nytårsforsæt er at blive bedre til at lege med makeup’en, og blive mere modig med hensyn til mit udseende 🙂
Uuuh, mit store ønske er at blive meget bedre til det med hudpleje. Det kan man vel godt konvertere til et nytårsfortsæt. :o)