Pudderdåsernes julekalender den 20. december

20.12.11

Af hjertet tak for jeres søde lykønskninger, jeg er virkelig rørt over de meget søde ord. Det gjorde mig også glad, at så mange af jer tog i mod udfordringen og målte håret. Det er af og til lidt sært at sidde her og skrive til så mange og i går blev jeg pludselig grebet af en trang til at vide, om der faktisk er nogen der læser det. Ja, sådan kan man åbenbart blive helt paranoid en gang i mellem. Sædvanligvis bekymrer det mig overhovedet ikke, men det gjorde det altså i går. Bekymringen viste sig selvfølgelig at være ganske ubegrundet, mange tak for en overbevisende respons.

Det er overraskende, at jeg ikke er gået kold i julemusikken endnu, det er det værste ved december, jeg kan nemlig ikke fordrage julemusik, gys! Hvis vi kalder julemusik en genre, så er det nærmest den eneste, jeg ikke lytter til. Deltagelse i Pudderdåsernes julekalender i dag kræver derfor en kommentar om din yndlings sang, men det er forbudt at nævne julesange. Jeg elsker at blive inspireret og præsenteret for nyt (eller gammelt) musik. Du skal ikke være nervøs for at skrive din ærlige mening. Min musiksamling fylder langt mere end min makeup samling og er meget mere varieret.
Din kommentar må stadig ikke indeholde e-mail adresse og links. Lodtrækningen finder sted i morgen mellem 18-20, hvor kommentarfeltet bliver lukket.

Vinderen
Det var rigtig sjovt at læse jeres besvarelser, men jeg var jo også nødt til at komme op med en eller anden sjov måde at trække vinderen, når nu jeg havde givet jer opgaven. Min ældste foreslog at vi regnede den gennemsnitlige hårlængde ud.
Er du klar over hvor langt håret er i indlæggene herunder? Vi taler om cirka 42 meter hår. Det er altså ret meget hår. Da sønnen havde fået lov til at regne alle længderne sammen, havde han glemt at tælle indlæggene, så vi droppede gennemsnittet. Efter lidt flere matematiske løsninger skar min yngste igennem og sagde at vinderen bare skulle have samme længde hår som ham. Vi regnede med begge længder, hans hår er nemlig asymmetrisk. Og der var én læser, som nævnte netop disse to mål: 7-8 og 15 cm. Vinderen er Birdie, som altså har vundet EcoTools Bamboo 6 Piece Brush Set består af fem pensler:

Blush Brush
Eye Shading Brush
Eyeliner Brush
Lash and Brow Groomer
Concealer Brush

Stort tillykke til Birdie, du modtager en mail snarest.

Den 20. låge i Pudderdåsernes julekalender
Der er noget så sjældent som dansk makeup bag dagens låge. Makeuppen kommer fra Nilens Jord, som jeg for ganske nylig har stiftet bekendtskab med igen efter mange år. Jeg gik fejlagtigt og troede, at mærket stadig mest var kendt for særdeles orange bronzere. Jeg er meget glad for, at det slet ikke er tilfældet, mærket har nemlig fået en gevaldig ansigtsløftning de seneste år og er oppe på beatet både med matte øjenskygger, fede neglelakker, gode pensler til fordelagtige priser og meget andet. Præmien vi har fået lov til at udlodde er et sæt bestående af følgende produkter:

Heartshimmer no. 514
Jumbo macara no. 783
Lipstick no. 731
Nailpolish no. 689

Jeg har endnu ikke prøvet alle fire produkter, men de er virkelig fine alle sammen. Jeg satser på en anmeldelse og et look, når vi er kommet over julen. Nilens Jord indeholder ikke parfume eller parabener og har en meget klar holdning til brugen af disse. Nilens Jord fokuserer på mineral makeup og det fungerer rigtig godt. Produkterne er drøje og holdbarheden er god.
Heart Shimmer er en rigtig fin bronzer. Bronzeren i bunden er mat og det fine hjerte i midten er fuld af glimmer. Det er heldigvis meget fint og diskret guld glimmer og farverne harmonerer også virkelig smukt. Det er kun muligt at bruge farverne hver for sig, hvis man bruger en helt lille pensel. Farverne egner sig også fortrinligt til en neutral øjenmakeup.
Læbestiften er en kølig rosa nuance, meget smuk og holdbar. Formlen er cremet men mat og har derfor en rigtig god holdbarhed.
Neglelakken matcher læbestiftens rosa nuance rigtig fint, de er et meget smukt par til hverdag. Nilens Jords neglelakker forskrækkede mig lidt første gang, jeg prøvede dem. Første lag dækker nemlig meget let og jeg blev bekymret for at det krævede mange lag at få neglelakken til at dække. Det gjorde det heldigvis ikke, allerede andet lag dækkede fint.
Nilens Jord har kigget godt og grundigt på de kendte mærkers børster og det ligner en succes. Desværre har jeg ikke selv prøvet mascaraen, men det er bestemt noget, jeg glæder mig til. Børsten er stor og kraftig, præcis som en god volumen mascara skal have. Det kan kun være et hit. Læs meget mere om produkterne og se sortimentet på Nilens Jords eget site.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
138 kommentarer
Karolina

det ser godt ud!

Line S

Sikke nogle skønne kalendergaver i kommer med.. jeg har selv et par af lakkerne.. og synes du er lette at lægge og har en god holdbarhed – er klart en fan!
Jeg er helt vild med Andee, http://www.andee.dk/ nat og dag og luk mig ud…
Fortsæt det gode arbejde, elsker jeres anbefalinger af produkter! Og jeres åbne diskussion om at købe et renseprodukt i ved der noget møg blot ved at se på ingredienserne, men for læsernes skyld måske bør lægge pengene.. det er sgu service… lååve it!

Pudderdåse Katja

Tak Line. Det er pænt af dig at sige. 🙂

Maria S

At komme på een sang, der skal gøre det ud for min alle tiders favorit er simpelthen umuligt. Og favorit-kunstner afhænger gevaldigt af humør…
Men mine nyeste musik-opdagelser er Jenny Wilson og Florence + the Machine. Altså af den slags opdagelser, der har vist sig stadig at holde vand længe efter opdagelsen egentligt har fundet sted.
Det blev lidt snørklet forklaret.
De er i hvert fald begge et lyt hver, og jeg lover, at der ikke er noget julet over det:)

Kathrine LL

Super lækker præmie 🙂 har faktisk aldrig prøvet
nogle produkter fra Nilens Jord, så kunne være lækkert
at vinde 🙂 krydser fingre
Hmm min yndlingssang.. nu er jeg ikke den store
musikhører, men ‘Kom tilbage nu’ af danseokestret
er altid et hit der kan få mig i godt humør og
op og danse 🙂

Lou

Er fan af naturlig make-up og har længe gerne ville prøve Nilens Jord – så jeg krydser poterne og håber på lidt juleheld 🙂
Lou

Cecilia

ELSKER virkelig Nilens Jord, og ved ikke hvad jeg skulle gøre uden deres solpudder og fantastiske bløde børster:) desværre kan en 16-årigs økonomi ikke helt klare at der bliver købt Nilens Jord, men til gengæld er det en næsten fast ting på min ønskeliste til jul og fødselsdag 🙂
Vil helt klart anbefale alle at prøve deres pudder!
Og så også god jul & godt nytår allesammen :D:D:D:D

Cecilia

ups, nu glemte jeg jo helt at skrive min ynglingssang i begejstringen over at dagens præmie var Nilens Jord.
Men min ynglingssang er Riverside af Agnes Obel, den rører virkelig noget i mig! :))

Maria - Garderobeskabet

Min yndlingssang? Hmm, den er svær, for det er på en eller anden måde så ultimativt at vælge en bestemt ud. Lige pt. må det dog være Baby Says med The Kills 🙂
Og så kan jeg på det varmeste anbefale Nilens Jords jumbo mascara. Efter en godt en uges brug blev jeg mere og mere glad for den (hvorfor er det egentlig, at mascaraer altid skal bruges lidt, før de rigtig virker?).

Kat

With ot without you – U2. Verdenshistoriens bedste sang

Mette

Dette ville helt sikkert forsøde min jul!!

Honi

Lige nu er min yndligts-sang “Friday I’m in love” med The Cure. Den spiller jeg hver fredag, lige som en tradition til at starte en god weekend 🙂

Din kommentar