La Roche Posay har siden lanceringen af deres makeup kollektion i Danmark sidste år, skaffet danskerne nogle rigtigt fine og allergivenlige makeup-produkter. Og en af de nyeste i serien – Toleraine Teint Concealer Pen – er ingen undtagelse. Det er en virkelig god concealer.
God og naturlig dækkeevne
Den har en god dækkeevne, men ser stadig pæn og naturlig ud på huden. Jeg kunne meget nemt dække både mørke rande, bumser og andre ujævnheder med den. Og uden at den kagede, så unaturlig ud eller den slags problemer, der ellers kan opstå.
Faktisk er jeg meget positivt overrasket over dækkeevnen. For en flydende concealer i en pen er det en af de bedste dækkeevner, jeg har prøvet, uden at den pudrer, krakkelerer eller på anden måde bliver grim.
I et meget unaturligt tykt lag, så I bedre kan se farverne, er det fra venstre til højre: Olive, Fair, Redness corector og Darc Circle corrector
Begrænset farveudvalg
Det eneste negative, jeg kan sige om Toleraine Teint, er som med resten af La Roche Posays makeup udvalg i Danmark, at farveudvalget er ret begrænset. Denne concealer findes i fire farver: En gul corrector til mørke rande (du skal bruge en anden farve ovenpå også, den kan ikke stå alene), en grøn til at udjævne røde misfarvninger, en concealer til lys hud og en concealer til oliven hud. Det vil sige, at den ordinære concealer reelt kun findes i to farver, og mange vil derfor gå forgæves.
Men hvis du kan finde et farvematch her, så pris dig lykkelig, for det er en keeper.
PS: Husk at du ikke kan bruge børsten på denne type concealer til at påføre din concealer. brug den til at lægge et par klatter, og brug så fingrene eller en rigtig pensel til at fordele den med.
Her kan du købe det
La Roche Posay Toleraine Teint Concealer Pen koster 129 kroner. La Roche Posays makeup kan købes på et af de cirka 100 apoteket, der forhandler et begrænset udvalg af La Roche Posays makeup. Se her på La Roche Posays hjemmeside, om dit apoteket forhandler La Roche Posays makeup.
Ærgeligt at der kun er få farver at vælge i mellem, men ellers lyder det da som en man sagtens kunne hoppe på, for at dække de mørke rander 🙂
Sjovt at i lige har opdateret med et indlæg om LRP. Sad netop og kiggede på deres hjemmeside, under produkter til kroppen. Forlod den dog hurtigt igen, da deres produkter indeholder parfume. Skuffet!
Det er ikke alle produkterne til kroppen der indeholder parfume, Lipikar Baume (creme til tør hud) og Lipikar Syndet (badegele) indeholder ikke parfume 🙂
Se præcis! Sarah var bare klogere end mig. Tak 🙂
Overhovedet ikke, jeg plejer jo at bøje mig i støvet over al jeres viden 🙂 Men lige La Roche-Posay burde jeg kende en smuuule til, da jeg er ansat på et apotek 🙂
Mht parfumen i produkterne, så er jeg ellers enig med jer. Firmaet anvender syntetiske duftstoffer, som skulle være mindre allergifremkaldende end naturlig parfume, men der er jo stadig mange der foretrækker produkter uden duft (allergi eller ej).
Kh Sarah
(som kom til at købe concealeren med hjem fra arbejde.. jeg blev fristet)
Præcis 🙂
Og spændende! Glæder mig til at høre, hvad du synes!
Mange tak for dit svar Sarah 🙂
Jeg er helt enig! Jeg fatter ikke med den profil de har, at de vælger at bruge parfume i deres produkter. Det giver ingen mening.
Men der er parfumefri produkter i deres linje, så vidt jeg husker. Man skal bare lede godt.
Er den bedre end YSL?
Har I hørt noget om og hvis er det så sandheden, at YSL egentligt kun skal bruges i en farve til alle? Min matasdame var nemlig ved at overbevise mig om, at alle kan bruge nr. 1. Asiater, europærer, etc.
Jeg hader YSL Touche Eclat… Så ja! YSL er tynd, dækker ikke specielt godt og er fyldt med bittesmå glimmer. SÅ JA! Meget bedre 🙂
Hvis jeg lige må komme med et lille pip, så er det en generel misforståelse at Touche Eclat er en concealer – det er en highlighter og er derfor slet ikke beregnet til at skulle dække noget, men i stedet fange lyset. Den kan dog godt bruges oven på en concealer, hvis man gerne vil lysne området under øjnene og den kan med fordel bruges på kindbenene, næseryggen, osv. Det var bare et lille pip fra mig 🙂
pip mere! Jeg har nemlig aldrig hørt andet end at det er en concealer!
Anne, Kathrine har ret. Det er en highlighter og ikke en concealer. Nogen har bare desværre glemt at fortælle det til salgspersonalet….
men helt ærligt hvordan pokker finder jeg ud af, hvilken farve jeg skal bruge?
Af denne La Roche-Posay? Hvad skal du bruge den til? Er du lys eller mørk i huden? Du er lys, ikke?
Denne grønne concealer er den bedre end de farvede? Kan den dække/skjule bedre?
Nej, den kan skjule rødme. Men ikke alene, du skal bruge noget over. Jeg har dog ikke testet lige den funktion i praksis, for det problem har jeg ikke, men det har Helene, så jeg overdrager den til hende.
Har i testet, hvordan den gule virker under øjnene?
Jeg har leget lidt med det, og jeg synes det virker, men jeg er jo ikke den bedste testperson længere efter min restylane behandling 🙂
Du skal i hvert fald have en anden concealer ovenpå
Købte den i går og har haft den på i dag under alm. concealer. Synes faktisk det virker 🙂
Kiggede på den på apoteket, og desværre er der sådan nogle klamme ubrugelige pensler monteret på selve produktet. Testerne så helt horrible ud, så havde ikke engang lyst til at prøve den.
Uf nej, det er så nasty. Jeg bruger aldrig de åndsvage pensler. Jeg lægger den på hånden og bruger så fingrene.