Myten om æterisk olie

13.09.11

Lavendel er smukt og dufter dejligt, men det indeholder nogle yderst allergifremkaldende duftstoffer. Foto: Thesagehoney.

Hvis jeg hører en salgsassistent mere sige “det er kun naturlig æterisk olie, så det kan du sagtens tåle”, læser en reklame mere hvor der står “fri for syntetisk parfume” eller ser en lovprisning mere af “rene og naturlige duftstoffer”, så skriger jeg… højt…

Der hersker en udbredt myte, at naturlig parfume er bedre end syntetisk. Producenterne gør deres til at udbrede den myte, og jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg har hørt stakkels parfumeallergikere og folk med sart hud blive villedt af ekspedienter, der har fortalt dem, at “der kun er naturlige æteriske olier i, det er jo noget helt andet, det reagerer huden ikke på”.

Naturlig parfume er mindst lige så allergifremkaldende som syntetisk
Intet kunne være længere fra sandheden. Æterisk olie er parfume akkurat ligesom kunstig parfume og på alle måder lige så allergifremkaldende. Faktisk er den hyppigste årsag til parfumeallergi en helt naturlig æterisk olie, der hedder Oakmoss (kilde: Astma- og Allergiforbundet).

Derudover kan du være stort set sikker på, at når et produkt indeholder æterisk olie, så indeholder det også et af de 26 særligt allergene parfumestoffer, som EU kræver skal stå særskilt på indholdsdeklarationen. Der skal de stå, fordi det er dem, der hyppigst giver parfumeallergi.

Der kan kunstig parfume også stå, men når vi kigger på produkter, ser vi dem hyppigst optræde i produkter med æteriske olier (og hårprodukter, men det er en anden historie).

Så en gang for alle: Æterisk olie og naturlig parfume er på alle måder lige så skadelig og lige så allergifremkaldende som kunstig parfume. Det dufter godt, men lad være med at tro, at det på nogen måde er bedre eller sundere en kunstig parfume.

Se også Astma- og allergiforbundets side om samme emne.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
21 kommentarer
Karina

Super indlæg 🙂
“Snublede” lige over det da jeg ledte OG læste om økologisk æstetisk lavendelolie. Ville bruge olien i min hjemmelavede Body Butter men nu kom jeg da lige i tvivl.
Måske skulle jeg helt undlade duft!
Tænker lidt mere :-)))

Katja Moikjær

Der er i hvert fald ingen grund til det – andet end for duftens skyld alene 🙂

“Jamen det er jo natuuurligt!” | DuftVerket

[…] et indlæg om i lang tid. De kloge Pudderdåser har også råbt op om emnet flere gange (både HER og HER) hvilket forhåbentlig også har rusket op i nogle fordomme. Fedt er det i hvert […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *