Det er fedt at have konkurrencer, men det er virkelig en udfordring at vælge en vinder. Både Katja og jeg er overvældede over og glade for den store deltagelse fra vores dejlige læsere, både når vi har konkurrencer og i de sædvanlige indlæg på bloggen. Det gør det blot sværere, når timerne nærmer sig og vinderen skal findes. De to gange vi har udvalgt vinderen ved at læse indlæggene igennem, har vi heldigvis lagt vægt på de samme ting og er overraskende nok rørende enige om, hvem vinderen skal være.
Tak
Alle, som har deltaget i konkurrencen, skal have en stor tak. Pudderdåserne takker for, at I gør det til en stor glæde at blogge.
Som I ved, kan vi kun trække én vinder og denne gang har vi valgt AnneC, fordi hun fik os til at grine og fordi det må være lidt af en udfordring at stå med sådan et hår hver morgen, pyyyhh! Vi ser det levende for os, tak for det billede du frembringer på den indre skærm, haha!
Herunder kan I læse AnneCs kommentar:
Det er jo den bedste konkurrence EVER!
Kan I huske det afsnit af “Venner”, hvor de alle er rejst med til Ross’ konference på Barbados, og den konstante regn giver stakkels Monica en kæmpe afro-høstak-våd puddelhunds hår? Sådan ser mit hår ud HVER DAG!
Min frisør har vist mig, hvordan jeg med et GHD kan forme og trylle mit kæmpe garn om til de smukkeste, mest sofistikerede og sexede krøller….!? Måtte faktisk knibe en lille tåre, da jeg så det endelige resultat!
Jeg krydser både fingre og tæer i håb om at vinde,
Anne
Pudderdåserne ønsker AnneC tillykke, vi skriver til dig, så du kan vælge en af de to clutches. Mulighederne du kan vælge mellem er: 50´er Glamour, som er inspireret af klassiske Hollywood looks og glamourøse skuespillerinder og kommer med en smuk clutch i sort satin eller 70’er Boho Chic, der kommer med en bohemeinspireret, cognac-brun clutch med frynser og repræsenterer de chikke 70’ere.
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Hahaha fed kommentar.. 😀 Tillykke til Anne C..
Jeg vandt! Jeg vandt! Jeg VANDT!!
Nej, hvor er det dejligt! Jeg er faktisk helt overvældet. Tusind tak skal I have – I er altså de aller aller bedste!
Glæder mig til at høre fra jer…. 🙂
Kæmpe tillykke Anne C. Jeg håber du bliver glad for det.
Jeg har et GHD jern og jeg er glad for mit, når jeg husker, at jeg rent faktisk har det.