Konkurrence: Vind ghd styler i Iconic Eras of Style kit

30.05.11
ghd Iconic Eras of Styler og Katy Perry
ghd Iconic Eras of Styler og Katy Perry
Katy Perry er ansigt for ghd’s Iconic Eras Collection, som du kan vinde her på Pudderdåserne.

De sidste par konkurrencer, vi har haft på Pudderdåserne, har vi hver gang kunne sige, at DENNE var den største. Men denne uges konkurrence bliver næppe slået i den nærmeste fremtid.

For ghd udlodder nemlig en ghd Gold Classic styler fra sommerens store special kollektion til en værdi af 1599 kroner til en af Pudderdåsernes læsere.

Som du kunne læse i weekendens test, er ghd styleren ikke blot et suverænt glattejern, men også en styler med mange facetter, du kan bruge til at sætte dit hår på professionel vis, også selvom du er glad amatør til hår, som jeg er.

Iconic Eras of Style er en kollektion, hvor ghd’s styler kommer i tre gaveæsker i stil fra henholdsvis 50’erne, 70’erne og 80’erne. Kollektionen har Katy Perry som frontfigur og kommer i butikkerne i juni. Du kan vinde et af de tre sæt til en værdi af 1599 kroner, der indeholder:

  • En ghd Gold Classic styler
  • Et beskyttende hylster, der lukker styleren
  • 2 ghd klips
  • En limited Edition taske i tidens ånd
  • Step-by-step guide til de tidssvarende looks

Hvis du vinder, kan du vælge mellem en 50´er Glamour, som er inspireret af klassiske Hollywood looks og glamourøse skuespillerinder og kommer med en smuk clutch i sort satin og  en 70’er Boho Chic, der kommer med en bohemeinspireret, cognac-brun clutch med frynser og repræsenterer de chikke 70’ere.

Derudover findes der også i kollektionen en 80’er New Wave version.

Det, du skal gøre, for at deltage, er at lægge en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver, hvad du vil bruge din ghd styler til. Vi finder en vinder på fredag kl. 20.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
156 kommentarer
Maria Nyholm

Uhm, hvor lækkert.. ;D
Hvis jeg vinder, vil jeg bruge styleren til at ”fjerne” mit krusede hår, ved at glatte det. Eller også vil jeg krølle nogle totter i mit allerede naturkrøllede hår for at give mere definition og mindre krusethed..

Louise Svane

Hvis jeg var så heldig at vinde ghd styleren ville jeg være jordens lykkeligste pige.
Jeg er udstyret med det mest besværlige hår, det er langt, glat og kropumuligt. Jeg er udstyret med nogle sære hvirvler, specielt den i mit pandehår gør mig trist. Den i mit stakkels pande gør at jeg ikke kan få pandehår, og er selvfølgelig udstyret med en lidt stor pande… Dette gør at min foretrukne frisure er en fiks knold på toppen af hovedet.
Tror at styleren ville gøre det meget sjovere at sætte mit hår, og måske kunne jeg så være heldig at finde en fyr hvis jeg fik mulighed for at lave nogle lækre frisure.

natalie k.

hvis jeg vandt, ville jeg give den til min søde veninde, som elsker alt hårprodukt-halløj, og som lige pt. ikke synes hun har råd til en rigtig god styler som denne… jeg bruger ikke selv glattejern mv, men har lidt kendskab til det efterhånden, da min veninde har slæbt mig rundt i diverse butikker for at finde en god en hun kan have råd til! det ville være den bedste venindegave og jeg ved hun ville være så super glad for den! 🙂

Hanne

Min spidser kruser SÅ meget, så jeg ville glatte håret dagligt – jeg har også en del naturligt fald som gør at håret ser pænest ud når det er glattet. Men at lave bløde krøller kunne også være fantastisk ind i mellem.

Caroline H.

Jeg vil bruge styleren til at glatte mit hår til hverdag (Ja, jeg kigger på jer, onde hvirvler i pandehåret!). Jeg vil også prøve mig ud i at lave krøller til festlige lejligheder, for mit nuværende glattejern er simpelthen for tykt og dårligt til krøller. Derudover vil jeg forsøge at lave nogle let bølgede/krøllede totter, som jeg har set i en video på youtube, så jeg kan få det der bølgede strand-hår, og forhåbentligt få lidt mere beach-babe faktor end jeg har 😀

Helene

Åh, GHD altså.
Jeg vil bruge det til alt det, frisøren tryller frem i mit hår når jeg besøger hende. Det være sig krøller, bølger eller almindeligt velsiddende glat hår. Mit hår er fra naturens side enormt stædigt, tykt og egenvilligt – det foretrækker åbenbart sig selv snorelige, men med et uklædeligt halvvejs Bree-fra-desperate-housewifes svirp for enden. Lovely, for det kan mit Braun glattejern ikke rigtig tæmme i mere end et par timer.
Hvis jeg vinder et GHD vil det være for mig, som pisken er for løvetæmmeren.

Christina

Åh en fin fin konkurrence! Hvis jeg vinder, så vil jeg (prøve at) få styr på mit hestehår 😉
Mit hår er langt, ustyrligt med masser af krøl (på den lidt slaskede-wanna-be slangekrølle-måde)
Jeg vil så gerne style mit hår med pæne bløde krøller, til alle sommerens fester, og føle, at jeg ikke ligner et hårbundt med ben 😉

Lotte R.

Jeg vil prøve, hvordan det er at have krøller. Og en pandehårshvirvel der arter sig. Og nogle spaltede ender der i det mindste spalter samme vej. Og at få fylde på toppen (noget med opad og udad samtidig og så nedad – eller noget). Og til at få udadvendte ender der klæder en sommerdag. Og til at bue enderne indad til de 70’er inspirerede middag. Faktisk tror jeg, jeg ville blive indenfor i 14 dage – bare mig og min ghd. For at lære hinanden rigtig godt at kende.

Stine

Jeg ville lave krøller i mit ret lange og meget tynde og glatte hår. Det er så flot med krøller! 🙂

birgitte linstow

Har altid ønsket mig et glattejern, men har aldrig kunnet finde et, jeg ville eje – men nu har jeg set lyset, og vil gerne eje et af disse. Jeg ville elske at lege med mit hår, og få det til at se lidt festligere ud i hverdagen 🙂
Så jeg er med…….

Din kommentar