Guide: Sådan lægger du bronzer.

29.04.11
Bronzing Powder fra MAC i farven Refined Golden
Bronzing Powder fra MAC i farven Refined Golden
Bronzing Powder fra MAC i farven Refined Golden

De mest almindelige fejl, når det gælder bronzer, er at anvende pudderet i hele ansigtet og bruge en alt for lille pensel. En lille pensel giver oftest et hårdt og stribet resultat og det ser desværre ikke særlig naturligt ud. Hvis man bruger pudderet i hele ansigtet, ender man med et lidt beskidt look og det er ærgerligt, når man helst vil ligne en beachbabe.
Målet er, at pudderet bliver placeret lige præcis dér, hvor solen rammer ansigtet.

Pudderdåserne giver dig her en guide til, hvordan du lægger bronzer.

Katja forfra med tegningerne i højre side og kraftig bronzer i venstre
Katja forfra med tegningerne i højre side og kraftig bronzer i venstre

Forberedelse
Det er altid en god idé at sørge for, at din hud er jævn (eksfolieret) og velfugtet. Pudder og shimmer vil fremhæve hver en lille knop, tørre pletter og alt den slags.
Når man arbejder med farvede pudderprodukter er det ekstra vigtigt at huske på. En ujævn påføring vil ofte give et lidt grumset look og det ser ikke særlig lækkert ud.
Det er også vigtigt at sørge for, at du ikke er fedtet i ansigtet. Det en god idé at duppe ansigtet med en serviet eller lignende og eventuelt også give huden et let lag transparent pudder, inden du går i gang med bronzeren.

Sådan gør du
Tag en stor, blød og fluffy pensel (jeg bruger en 134 fra MAC). Dup forsigtigt penslen ned i din pudder, den skal ikke køres rundt, med mindre det er en meget hårdt bagt pudder. Der skal kun være ganske lidt pudder på penslen og det er meget vigtigt at huske at slå det løse pudder af (dette gøres for eksempel ved at slå penslen let mod bagsiden af hånden) inden penslen kommer op i ansigtet. Det er meget vigtigt at bygge farven langsomt op.

Jeg har tegnet Katja i den ene side af ansigtet med en eyeliner for at vise, hvor pudderet skal lægges.
Jeg har tegnet Katja i den ene side af ansigtet med en eyeliner for at vise, hvor pudderet skal lægges.

Start med at lægge pudderet på i lette strøg ved hårgrænsen og ned i panden (hvor meget der skal på her afhænger af, hvor høj pande du har), på kindbenene, i tindingerne og ned i siderne, over brynene, ganske lidt midt på hagen og på næseryggen. Læg også lidt på kæbelinjen og træk farven nedad på halsen.

Bronzeren er lagt meget kraftigt på i venstre side.
Bronzeren er lagt meget kraftigt på i venstre side, så I bedre kan se, hvor den skal ligge. Så kraftigt skal den selvfølgelig ikke være.

De sidste tips
Hvis skaden er sket og du har fået for meget bronzer på, kan det reddes ved at tage en ren pudderpensel og forsigtigt børste pudderet af igen. Hvis man gør det voldsomt, kan man komme til at gnide pudderet endnu mere ind i huden, så lette rolige strøg er vejen frem.

Tjek altid hvordan resultatet ser ud fra siderne og i hårgrænsen.

Alle overgange skal blendes grundigt, det er det, der gør resultatet smukt og naturligt.

Hvis du har håret oppe og er nedringet, skal du huske både ører, nakke og décolleté. Igen er det vigtigt at bygge farven op, frem for at give den gas med bronzeren fra starten.

Det færdige resultat
Det færdige resultat

I den kommende uge vil Pudderdåserne gennemgå farver og bronzer typer.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
25 kommentarer
Lika

Er en bronzer = solskinspudder? Beklager min uvidenhed. Ville også høre om I kunne lave en guide til at lægge blush?

Pudderdåse Katja

Ja det er lige præcis det, det er. Solskinspudder er det danske ord, bronzer er det engelske ord, men jeg tror rigtig mange danskere også kalder det bronzer? Vi gør i hvert fald. Men det er det samme 🙂
Og det kan du tro, vi vil. Vi har planer om en i meget nær fremtid.
Kh. Katja

Marianne J

Det er derfor at jeg elsker jer!!!!!!! Anbefaler jer til alle 🙂 man bliver så klog af jeres blog!

Pudderdåse Katja

Årh hvor er du sød Marianne 🙂

Lullumut

Vildt! Jeg er så en af dem, der bare tværer det rundt i hele fjæset! :o)

Sofie

det tror jeg at ALLE piger har gjort mindst en gang 😉

Pudderdåse Katja

Og jeg er en af dem, der bruger en for lille pensel. Jeg skal også liiige have købt en ny pensel 😀 da jeg så hvordan det blev da Helene gjorde det rigtigt… Wow!

Hanne

Rigtig godt og brugbart indlæg! Jeg har en bronzer fra Mac som jeg næsten ikke har fået brugt fordi jeg ikke vidste hvordan.. men har gjort det lidt rigtigt trods alt – bare ikke så mange steder i ansigtet.
Glæder mig til at se det indlæg med bronzere og farver. Måske min er helt hen i vejret 🙂

Pudderdåse Helene

Tak for det Hanne!
Det er ikke nødvendigt at bruge den alle de viste steder, men det giver et mere naturligt udtryk, hvis bronzeren ligger der, hvor solen rammer.
Jeg håber at din bronzer er lige, som den skal være 🙂
Mvh. Helene

Pedersen

Bliver helt flov, når jeg tænker på hvordan jeg gør nu, laver det straks om, shame….

Pudderdåse Helene

Hej Pedersen!
Det er der ingen grund til at blive. Ind i mellem opdager jeg da stadig, at jeg gør ting helt forkert. Og heldigvis for det der er mange af ideerne, som netop opstår ved at tænke ud af boksen og gøre ting anderledes.
Mvh. Helene

Advo

Jeg bruger min bronzer til contouring – så skal det lægges anderledes, ikke?

Pudderdåse Helene

Jo, contouring er noget helt andet. Så du gør det sikkert helt rigtigt 🙂
Mvh. Helene

Advo

Tak for svar! 😀

Julie

Jeg kan slet ikke få armene ned over den sejeste blog i verden!!!
Har så sent som i morges tænk over om jeg mon lagde min bronzer rigtigt. Fandt nemlig ud af i sidste uge, ved at læse her inde, at jeg altid har lagt min blush forkert, og jeg kan virkelig se forskel nu, hvor jeg gør det rigtigt 🙂
Glæder mig vildt til at få bronzer på i morgen!!

Pudderdåse Helene

Mange tak Julie!
Hvor er det bare dejligt at høre, jeg har tænkt mig snart at lave en udførlig guide til blush også.
Mvh. Helene

Julie

Det vil jeg glæde mig til! 🙂

Manja

Jeg har aldrig turdet kaste mig ud i bronzer netop fordi, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle lægge den. Så tusind tak for guiden – nu skal jeg ud at shoppe! 😉

Pudderdåse Helene

Velbekomme Manja, rigtig god fornøjelse!
Mvh. Helene

Aja

Hvilken bronzer er det her? Synes den er utrolig pæn. Kan se det MAC men hvilken?

Helene Randløv

Hej Aja
Som der står under billedet, er det Refined Golden 🙂

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *