Foråret står for døren og dermed også sandalsæsonen. For mange af os betyder det, at vi bliver pinligt bevidste om, at vores fødder ikke er de bløde babyfødder, de kunne være. Så vi går til angreb med fodfil og pimpsten, men det bliver aldrig rigtigt andet end midlertidigt bedre.
Og det er der en forklaring på, for god pleje af fødderne handler mere om, hvad du IKKE gør, end hvad du gør. Jeg har disse råd fra den bedste, nemlig en meget dygtig statsautoriseret fodterapeut, og jeg har selv efterprøvet dem med stor succes. Der er to regler:
1. IKKE file fødderne med fodfil eller pimpstene
2. IKKE opløse fødderne i fodbad
At file hud af fødderne fjerner måske huden til at starte med, men det gør kun ondt værre på sigt og stimulerer huden til at danne mere hård hud. Og huden har ikke godt af at blive opløst i for meget vand. Så det er en anden vej, du skal gå.
Du skal have blødgjort og opløst den hårde hud på anden vis, og det er ved at bruge en god creme, der indeholder en meget højt andel carbamid eller urea, som det hedder på indholdsfortegnelsen. Smør dine fødder ind mindst en, men gerne to gange om dagen og gerne efter du har været i bad. Jeg kan anbefale Matas Fod- og Hælkur, som er den mest effektive, men også temmelig fedtet.
Denne her proces tager lang tid, og det vil tage adskillige uger, før du for alvor vil se resultater.
En køkkensvamp er din bedste ven
Dernæst når du lige har været i bad kan du forsigtigt med den grove side af en køkkensvamp skrubbe døde hudceller af. Det er denne metode, de fleste fodterapeuter anbefaler, og det er også min egen fodterapeut, der har lært mig, hvordan man passer på sine fødder efter denne metode. Jeg har selv været hårdt plaget af hård hud på fødderne, men ikke efter jeg er begyndt at gøre, som der står her.
Hvis du er meget hårdt plaget, kan det være en god idé at få en tid hos en fodterapeut og få hjælp til at starte med.
Så slut med fodfil, pimpsten og fodbade. Hvad siger I til det?
Her kan du købe det
Matas Fod- og Hælkur koster 59 kroner i Matas.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Glæder mig til ikke at bruge filen! 🙂
MEN jeg bor i Paris og kan ikke købe Matas cremen 🙁 Kender du til et godt alternativ, man kan købe i udlandet/Frankrig?
Hej Cille
Prøv Gehwol eller Hansaplast. Dem har jeg begge købt i Tyskland. Kig fod-hylderne igennem og led efter dem, der skriver XXX procent urea. Du skal have fat i en med min. 20 procent. Jeg tror også Scholl har en.
Kh. Katja
Jeg bruger selv, at smøre mine fødder med et tykt lag fed creme inden sengetid, putte hver fod i en 4-liters frysepose og dernæst sokker udover…på denne måde bliver cremen ikke opsuget af sokkerne eller sviner sengetøjet. Jeg har fine bløde fusser!! :o)
Jeg vil bare lige høre om det er godt at bruge svampen både morgen og aften , inden man smører fusserne ind i creme?
KH Pia
Hej Pia
Jeg forestiller mig ikke, at det vil gøre en særlig stor forskel.
Kh. Helene
Jeg er lige faldet over jeres råd her og selvom det er nogle år siden I skrev det, håber jeg på svar. Skal huden være våd eller tør når man bruger svampen?
Hej Jane
Svampen skal være våd.
Kh. Helene
Hej.
Min bude under fødderne har flyttet sig ud under tæerne nærmest sagde en fod terapeut engang.Det betyder så at jeg let for hårde kugler der hvor der skulle være puder, fordi jeg går direkte på knoglerne nærmest.Det går ikke undt, men det gør ondt at gå på bare tær her hjemme eller ikke at have bløde sko på. Lige nu har jeg glæde af Scholls fød fil. Om sommeren er mine fødder trætte og en del hævet efter en lang dag på arbejde.Så jeg bruger Matas fodsalt. Det hjælper rigtig meget. Så smørre jeg mine fødder ind, specielt under fødderne i Niveas den fede på dåse. Men der er ikke rigtig noget der holder kuglerne væk under fødderne..
Hej Angelina. Er det nedsunken forfod du har? Det lyder lidt sådan. Jeg har nedsunken forfod. Det har mange kvinder – især efter vi har fået børn. Så får man netop hård hud på forfoden. Det kan man ikke fjerne uden at behandle den nedsunkne forfod. Det kræver indlæg i skoen.
Tak tak tak!
Var nede og købe fod- og hælkuren igår og selvom jeg arbejder i butik og derfor går meget kunne jeg allerede idag se en forskel. Farvel grim, tør hud på tæer og hæle, og hej sommer uden pinlige fødder! Er helt på røven over hvor godt det virker 😀
Sejt! Hvor er det godt at høre!
Selv om det er et gammelt indlæg, tillader jeg mig lige at skrive en kommentar alligevel. Købte fod- og hælkuren igår, prøvede det af for første gang her henover natten og jeg kan allerede se et en forbedring. Mange tak for tip – selv om det er gammelt 😉
Kære Durita
Den er bare så god den creme <3
Fedt at du kan se en forandring.
Kh. Helene
Hej:-)
Jeg kan se at det er et gammelt indlæg, men har lige et spørgsmål alligevel… hvad gør man med det hårde hud man allerede har? Er det en fordel at få en fodbehandling for at komme i bund inden jeg smidder fodfilen ud? Hvis jeg får en fodbehandling er det så bedst at de fjerne hård hud med skalpel eller maskine?
Håber I vil svare 🙂
Kære Sidsel. Nej. Kun creme. Ikke noget med maskiner eller skalpel. Cremen skal nok gøre arbejdet, hvis du har tålmodighed. Maskiner og file vil KUN gøre det meget værre.
Jeg er også begyndt at smørre mine fødder med creme oftere, og har smidt filen ud. De er blevet fine so. Aldrig før. Jeg er lidt nysgerrig ift hvad I gør når I har smurt creme på og ikke skal i seng bagefter. Altså – jeg synes det er vildt besværligt at amørre fødderne efter bad og så skulle gå gulvet bagefter. Et godt fif her? ☺️
Min fodcreme står på natbordet
Hej Nina
Det afhænger af hvilken creme, du bruger? Det problem har jeg personligt ikke, når bare jeg bruger vores egen Alt i en Fodcreme, der netop er formuleret, så en cremehader som mig, kan holde den ud.
Kh. Helene