Pebermynteolie mod hoste og snue

21.12.10
Physio JHP Pebermynteolie

Physio JHP Pebermynteolie

Host host hark ralle… ok det her falder nok udenfor kategorien skønhed, men først skridt i at holde sig skøn må være at holde sig nogenlunde rask. Det er svært i denne tid, hvor vi alle deler vira og baktusser ud til hinanden. Jeg er selv hårdt ramt af en virus i hals og lunger, så jeg er ved at hoste både indvolde og lunger op. Min læge gav mig et godt husråd mod det, og da rigtigt mange er ramt af hoste og den slags munterheder lige nu, ville jeg lige videregive det.

Godt gammeldags dampbad med japansk pebermynte olie. En skål med kogende vand, i med olien, hoved og håndklæde henover skålen og så ånd godt ind. Man kan godt blive banket lidt omkuld af lugten til at starte med, det er stærke sager, men min meget dygtige læge nævnte det som behandling på linje med den hostesaft – af den gode slags – han også stak mig. Han siger, det er overraskende effektivt.

Jeg skal i hvert fald prøve det! Japansk Pebermynteolie fra Matas skulle jeg hilse at sige, er det man skal bruge. Den koster 59,95 for 10 ml. i Matas. God bedring derude!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Maria

Det råd har jeg også altid brugt..
Min mor gav det til os da vi var små 😀
I stedet for det helt store dampbad, kan man også bare hælde kogende vand og japansk pebermynteolie i en kop og snuse ind. Evt. bare lade det stå i soveværelset om natten, mens man sover. Når vandet så er kølet af, kan man bide det i sig og drikke det, hvis det altså er halsen den er gal med.
Håber mine ‘ekstraråd’ kan hjælpe.
Knus

Pudderdåse Helene

Efter min mening er eucalyptusolie meget bedre og det er min øre-, næse- og halslæge enig i.

Pudderdåse Katja

Cool Helene. Hvor kan man få det?

Pudderdåse Katja

Tak Maria. Nogle gange har mor bare ret 😀

Pudderdåse Helene

Som regel i helsekostforretninger.

Mildred jensen

Jeg har brugt japansk pebermynte olie i årevis effektivt ved ondt i halsen det er barske sager tager blot en dråbe ren i halsen branden slukker hurtig velbekomme og god bedring fra84 årig

Helene Randløv

Hej Mildred
Ja, pebermynte er kendt for at have effekt på diverse udfordringer med fordøjelsen.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *