Lørdagslook: Sweet Enough

Sådan vælger du koralvenlig solcreme

Koral

29 procent af The Great Barrier Reef er blevet ødelagt i løbet af de sidste par år ifølge en artikel i Nature. Og billedet er det samme på koralrev over resten af verden. Korallerne bliver afbleget og dør.

Jeg ville ønske, at forklaringen var så simpel som solcreme, men det er den ikke. Som artiklen i Nature også beskriver, så er forklaringen klimaforandringer. Det er opvarmningen af havene, der afbleger og ødelægger koralrevene, og at vælge en koralvenlig solcreme er at bruge verdens mindste plaster på et kolossalt sår. Solcremer er ikke forklaringen på den nuværende katastrofe, og de er heller ikke løsningen. Det er den globale opvarmning, der ødelægger vores koralrev. Hvilken solcreme du vælger, gør ingen forskel i det store regnskab, når du flyver på dykkerferie til den anden ende af jorden.

Men forskning viser, at visse solfiltre kan være skadelige for korallerne, og så er der jo ikke nogen grund til at bruge dem – især ikke, når de er meget nemme at undgå, og der ingen fordele er ved netop de solfiltre.

Det er nemlig især de gamle solfiltre, som vi især finder i amerikanske solcremer, som forskerne har fundet bevis for kan skade korallerne. Og det er bare endnu en af mange grunde til ikke at bruge disse filtre. Øverst på listen over solfiltre, som der er fundet skadelige effekter af, er oxybenzone – også kaldet benzophenone-3. Det er et omdiskuteret UVB-filter, fordi det også har ry for at være hormonforstyrrende, men vi ser det primært i amerikanske produkter. I Europa har vi efterhånden fået langt bedre og mere moderne UV-filter på markedet.

Også octinoxate har vist en effekt i undersøgelser, men dog knap så udpræget som benzophenone-3. Octinoxate hedder også kaldet octyl methoxycinnamate eller ethylhexyl methoxycinnamate på ingredienslisten, og det er også en ingrediens, som vi meget sjældent ser i europæiske solcremer. Det kan dog findes i en del makeup med SPF.

Det er primært disse to solfiltre, som har vist sig at have haft skadelige effekter på koraller i undersøgelser, og de er meget nemme at undgå.

Jeg kan kun finde dem i ganske få solcremer, der alle stammer fra enten USA eller Asien. USA har et helt særligt problem, når det kommer til solcremer. I USA er solfiltre reguleret som et lægemiddel, hvilket gør det til  ekstremt kostbart, kompliceret og i praksis helt umuligt at få godkendt nye UV-filtre til brug i USA. Derfor kan amerikanerne ikke få lov at bruge de moderne solfiltre, som vi bruger i Europa. Det er et stort problem, og forklaringen på at de amerikanske produkter indeholder solfiltre, som europæiske producenter ikke kunne drømme om at bruge.

Løsningen er altså også i dette tilfælde helt enkel: Køb europæisk.

Hvis du køber en dansk miljømærket solcreme, så er den lavet på en kombination af solfiltre, som ikke indeholder nogle af de ovenstående solfiltre.

Apoteket er også et godt sted at købe solcreme. Avène bruger de samme solfiltre, som du finder i danske miljømærkede solcremer. L’Oréal bruger en anden kombination af solfiltre, men heller ikke med hverken octinoxate eller oxybenzone.

L’Oréal har udført et studie af langtidseffekterne ved den særlige kombination af solfiltre, som de bruger i blandt andet La Roche Posay og Vichy og fandt ingen skadelig effekt på koraler. Læs hele studiet her.

Kilder:

International Coral Reef Initiative

Nature

Labmuffin

Eksperimentarium

Coral Reefs



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

6 kommentarer

  • Sofie

    Hvad med Riemanns P20? Det er dansk så vidt jeg ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg kan ikke umiddelbart se nogle af de to solfiltre i deres – men tjek lige selv ingredienslisten også, for jeg har ikke kigget på dem allesammen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Tak for et interessant og yderst vedkommende indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Dermalogica – er så vidt jeg kan læse mig til amerikanske, men kan ikke finde ingrediensliste på deres sport-solcreme. Er ellers lige blevet forelsket i den :( kan i måske hjælpe?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagslook: Sweet Enough