Vi glæder os til at se jer...

Makeup og duft fra Ellos

Ellos Februar

Sponsoreret indlæg

Selvom jeg har masser af makeup, så er jeg stadig vildt nysgerrig, og på Ellos.dk er der altså ret meget makeup, som jeg har lyst til at købe. I weekenden gik jeg gennem samtlige produkter i makeupkategorien og hyggede mig med at lægge ting i kurven. Der er særligt et mærke, som var stærkt repræsenteret i min kurv, fordi jeg simpelthen er så glad for alle de ting, jeg har i forvejen…

Makiash
Mærket der var så godt repræsenteret i min indkøbskurv er Makiash. Det er cirka halvandet år siden, jeg stødte på mærket første gang, og samtlige af de produkter, jeg har prøvet indtil nu, har været en fornøjelse at bruge, og jeg har haft lyst til at købe flere produkter fra Makiash længe. Priserne er absolut rimelige og produkterne er pigmenterede og af virkelig god kvalitet.
Det var blushes og en highlighter, der landede i kurven og allerede, da jeg havde godkendt ordren fortrød jeg, at jeg ikke havde købt den sidste blush med… Den ryger nok i kurven næste gang.
De to blushes, jeg købte, er Makiash Blush i farven Fresh Plum (2), der er mørkerød med et pink skær og guld glitter og Makiash Blush i farven Pale Pink (1), der er gammelrosa med helt fint sølv perlemor. Den blush, jeg havde i forvejen, er Makiash Blush i farven Bright Coral (3), der, som navnet antyder, er klar koral med helt fint guld perlemor.

Highlighter
Med Makiash Highlighter kan du give den gas med at markere dine kindben og alt du ellers ønsker at fremhæve, men den fine kølige beige nuance kan naturligvis også bruges sparsomt, så du ender med et let glødende look. Det fine pudder med glitter lægger sig fint på huden og kan let tones ud, så selve glitterpartiklerne er stort set usynlige. Det er første gang jeg har prøvet highlighteren selv, og jeg er godt tilfreds især fordi den let kan tones op og ned efter humør.

Tre genkøb
Hos Ellos.dk fandt jeg også tre skønne ting, som jeg ikke har lyst til at leve særlig længe uden. Den ene er en af mine favorit læbestifter, som jeg tabte for et stykke tid siden. Wet’n’Wild Megalast Lip Color Lipstick i farven Sugar Plum Fairy er en lækker granatrød nuance, som jeg altså er kommet til at savne mere, end jeg havde forestillet mig.
Dufte betyder meget for mig, og der er særligt en duft, jeg forbinder mere med forår og sommer, end andre dufte jeg har… Og det er duften af Nuxe Huile Prodigieux, som heldigvis kan købes som Nuxe Prodigieux Eau de Parfum. Det er rigtig skønt, når man ikke lige er i humør til at smøre huden ind i den ellers skønne og naturligvis velduftende olie med eller uden guld perlemor.
I de sidste par måneder har jeg oftere brugt flydende eyeliner, end jeg ellers har gjort, og det er mod forventning lykkedes mig at løbe tør… Derfor endte Makiash Perfection Liner i Jet Black også i kurven. Den har jeg let ved at tegne med, den holder også rigtig godt, den er tilpas sort, selv første gang jeg bruger den… Den primære grund til, at jeg genkøber netop denne eyeliner, er, at filtspidsen ikke er blevet ulden og tør, som jeg ellers ofte har oplevet, når eyelineren bliver brugt flittigt.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Ellos.dk

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

4 kommentarer

  • HeLene

    Har du prøvet eyelineren fra Kat Von D? Hvordan er så denne sammenlignet med?
    Jeg bruger ikke normalt eyeliner, men planlægger at starte, så at finde en som er nem at bruge er det vigtigste for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej HeLene
      Er det mon Tatoo eyelineren du taler om? Den er jo helt særlig og kan ikke sammenlignes med noget jeg har prøvet… Men denne er god i forhold til prisen, synes jeg.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cendie Dyekjær-Themsen

    Ellos skriger bare støvet katalogvarer i dårlig kvalitet, så jeg har ikke haft lyst til at kigge på webbutikken – jaja selvom jeg godt ved at du har skrevet begejstret om den nye lancering! Men nu fik jeg taget mig sammen og kigget på det – heeeeyyyy ikke dårligt! Jeg har en svaghed for blush så der ryger nok liiige et par stykker ned i kurven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      De er altså rigtig gode! Virkelig pigmenterede og fine <3 Jeg er vild med dem :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi glæder os til at se jer...