Tubemascara vol. 2: Ingen pandaøjne eller dryssende mascara

Fredagsfavorit: Tangle Teezer Blow Styling Half Paddle Brush

Tangle Teezer Blow Styling Brush

Det vigtigste, du skal vide, om Tangle Teezers Blow Styling børster er, at de er totalt uegnet til at rede hår med.

Hvis du har læst kundeanmeldelser af dem, vil du se, at den ofte får en del dårlige karakterer med på vejen fra kunder, der klager over, at den er stenhård, dårligere end den originale Tangle Teezer og ødelægger deres hovedbund.

Det forstår jeg dælme godt, hvis man ikke læser produktbeskrivelsen og forsøger at rede håret med den. For Tangle Teezer Blow Styling Half Paddle Brush og den større Tangle Teezer Blow Styling Full Paddle Brush kan èn og kun èn ting: føntørring. Det gør den til gengæld rigtig, RIGTIG godt.

Tangle Teezers Blow Styling børster ligner ikke noget, jeg har set før. Ligesom den oprindelige Tangle Teezer har firmaet her faktisk tænkt over en helt ny måde at lave børster på.

Tørrer hurtigere og giver øget volumen
Børsten er af hård plast med hårde og meget brede pigge på. Formen på piggene og luften imellem giver to fordele: 1) Håret tørrer hurtigere og 2) Håret får ekstra volumen. I modsætning til en almindelig rundbørste eller anden børste tørrer håret klart hurtigere. Det er sandsynligvis det, der giver den øgede volumeneffekt.

Jeg bruger stadig min gamle rundbørste, hvis jeg ønsker at bukke håret og få den effekt, som rundbørsten giver. Men Tangle Teezers Blow Styling børste slår den altså med flere længder på alle andre punkter. Den får håret til at tørre hurtigere og resultatet i sidste ende er øget volumen. Mere glans? Tjah… Det kan godt være. Jeg blev afbleget cirka samtidig med, at jeg fik børsten fra Tangle Teezer, så det er svært at sige.

Jeg kan virkelig varmt anbefale den til at opnå en lækker styling med hårtørreren derhjemme. Men lad endelig være med at forsøge at rede håret igennem med den! Det er den virkelig ikke skabt til. Det er den originale Tangle Teezer der kan det. Den er til gengæld ubrugelig under føntørring.

Børsten findes i to størrelser, half paddle brush og full paddle brush. Jeg har pagelang hår og skal afgjort ikke have den store. Den lille, half paddle brush er mere end rigeligt stor til mit hår.

Her kan du købe det
Jeg har endnu ikke set den forholdsvis nye Blow Styling børste på det danske marked. Heller ikke i webbutikkerne.

Den kan købes på lookfantastic.com for 18 pund. Der er en rabatkode LFNEW der giver 10 procent.

HQhair.com koster den set samme. HQhairDer er en rabatkode 15OFF når du køber to produkter, 20OFF når du køber 3 produkter.

Jeg har købt min hos Feelunique (husk at der kan komme told og moms på, men at Feelunique refunderer).

Jeg vil godt lige dele en af Tangle Teezers produktvideoer med jer. Modellen har krøller, som frisøren glatter ud ved hjælp af en føntørrer og Tangle Teezers Blow Styling Brush. Det er ikke fordi, det er det eneste, den kan bruges til (jeg har selv supertyndt hår, der aldrig har set en naturkrølle), men videoen giver et fornuftigt billede af, hvordan man bruger børsten – uanset hårtype.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

3 kommentarer

  • virker som en god børste til glat hår:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hvis den kan det, som videoen viser, så er den godt nok værd at prøve.
    Tak for jeres skønne indlæg. Det eneste jeg mangler, er en pudderdåse med krøller, som kan teste hvordan produkterne opfører sig i crazy naturkrøllet hår ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja, det ville være praktisk. Det er f… ikke nemt at teste produkter til naturkrøller, når man er os :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tubemascara vol. 2: Ingen pandaøjne eller dryssende mascara