Pudderdåsernes Julekalender 2014: Snart godt nytår

Fredagsfavorit: My Konjac Sponge

My Konjac Sponge

Det er mildest talt upraktisk at være skønhedsblogger, når man falder så grundigt for nogle produkter, at man slet ikke har lyst til at lægge dem fra sig igen. Der er i forvejen sindssygt mange produkter, som står i kø for at blive testet. Selve processen med at teste er i sig selv en langsommelig affære, ingredienserne skal tjekkes, måske skal man vænne sig til at bruge produktet, der skal duftes, føles og beskrives… Alt det elsker jeg! Så er der bare de gange, hvor det bliver til noget andet og mere end en test… produkterne flytter ind i hjertet.

Skål
Bare for at få det på det rene, er det ikke fordi jeg har fået for meget eller bare staver dårligt… Konjac er de fantastiske kartoffellignende fibre, som altså bliver brugt til ansigts- og kropssvampe. Det er uden tvivl det særeste produkt, jeg er stødt på længe. Først og fremmest er det jo bare en svamp… men den kan altså noget!
Hele familien har taget svampene til sig, ældsten bruger den sorte, yngsten og ham den langhårede bruger den grønne, og selv bruger jeg den lyserøde. Selvom det ikke er helt nemt at sætte ord på, så er der virkelig stor forskel på svampene… Og nej, det er ikke farven der gør det! Min sarte hud er ikke begejstret for skift i hvert fald, og ældsten var heller ikke synderlig begejstret over effekten af de to andre. Så vi har valgt at holde os til de anbefalinger, som står på de forskellige svampe.

De forskellige farver
På facebook og i kommentarfeltet var der pludselig en masse spørgsmål. Jeg havde glemt et link til et tidligere indlæg, det er på plads ovenfor nu… Der kan du læse om effekten! Og så har jeg svaret i kommentarfeltet :-D

  • Hvordan bruger man den? Det er en svamp, og den skal bruges som sådan… Du gør den våd, du vasker dit ansigt eller kroppen. Den kan fint bruges hver gang du renser ansigtet, selv bruger jeg den om aftenen. Husk at hænge den op, så den kan tørre efter brug.
  • Hvad gør den? Den eksfolierer huden blidt naturligvis afhængigt af, hvor hårdt du trykker. Det giver huden et friskere og mere strålende udseende. Det er et godt alternativ til de hudtyper, som ellers ikke tåler eksfoliering.
  • Hvad er forskellen på de forskellige farver? De forskellige firmaer skriver mere eller mindre det samme og det er det, som jeg umiddelbart har at forholde mig til.
    • Sort: Til den fedtede hud med urenheder og akne. Farven stammer fra aktivt kul fra bambus.
    • Grøn: Til normal og kombineret hud. Farven stammer fra grønt ler.
    • Hvid: Til sart hud for eksempel til baby. Der er ingenting tilsætning af nogen art i denne svamp.
    • Lyserød: Til tør, trist og moden hud. Farven stammer fra rødt og hvidt ler.

Spørg endelig videre, hvis der er andre spørgsmål!

Er du klar?
I det tidlige forår mødte jeg Ling, som står bag de meget lækre produkter fra mærket af samme navn. Hun beskrev, hvordan serum og cremer er hudens føde. Med den tilgang til hudpleje giver det ikke meget mening at smøre lækre og virksomme cremer ovenpå en daggammel makeup… Ligesom de færreste spiser, når de allerede er mætte!
Her på bloggen prædiker vi altid om mild rens, og præcis det er Konjac svampene. Du behøver ikke andet, men de kan sagtens bruges sammen med et renseprodukt, hvis du er mere til det.

My Konjac Sponge
Selvom jeg hele tiden har været svært begejstret for alle de forskellige Konjac svampe jeg har prøvet, så har jeg været nødt til at overgive mig til My Konjac Sponge, som er forholdsvis ny på det danske marked. Først og fremmest er jeg mest glad for de varianter, som er tørre, når man køber dem. Det skyldes simpelthen, at jeg ikke helt forstår, hvordan man kan holde et produkt vådt eller fugtigt så længe uden at konservere det… Derfor er jeg mest tryg ved de tørre varianter.
My Konjac Sponge har også en anden form, og det er her den helt store forskel er. Den dråbeformede svamp er simpelthen lettere at have med at gøre. Den kommer nemt rundt ved næsen og den er også rarere omkring øjnene.

My Konjac Sponge kan indtil videre købes hos Beauty Hero, hvor de koster 135 kroner, her finder du også forhandlerlisten.

Produkter, som vi skriver om og anmelder, er i nogle tilfælde modtaget som gratis anmeldereksemplarer. Meget køber vi dog selv.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

34 kommentarer

  • Camilla

    Har købt en på apoteket og er også sindssyge begejstret for den lyserøde. Men hvor tit bruger man den egentlig? Hvorfor er den våd når man køber den, når det anbefales at den hænger og tørrer efter brug? Og ødelægger det den ikke, hvis den bliver brugt med eks. vaskegele ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Camilla
      Du kan fint bruge den, hver gang du renser huden altså en til to gange dagligt :-)
      Denne svamp er netop ikke våd, og det er derfor jeg vælger den! Jeg går ud fra at det er fordi man skal kunne “mærke” hvordan den føles?
      Nej, den bliver ikke ødelagt af vaskegelé eller nogle af de andre typer rens, jeg har prøvet. Den skal jo stadig renses.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sisse marie

    Men hvad gør den? Hvordan virker det? Hvad har effekten været?
    Syndes lidt der mangler noget info?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sisse Marie

      Der manglede et link i det andet afsnit, vi har naturligvis skrevet om svampene før, og så har jeg tilføjet endnu et afsnit. Det “nye” ved denne svamp er formen og mærket :-)
      Mangler du stadig svar, er du velkommen til at spørge igen :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette B

    Ville gerne vide om dem til 135 kroner er pengene værd i forhold til dem jeg bestiller hjem fra ebay til 10 kroner:) kunne være en interessant test.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mette
      Dem har jeg ikke prøvet, men jeg har prøvet tre andre billigere svampe og de har alle været grovere i strukturen :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad er de forskellige farver så beregnet til? Har I overvejet om en af dem ville være velegnet til “det velkendte armproblem med hvide knopper”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Janni
      Så er der tilføjet et afsnit om farverne…
      Da Keratosis Pilaris er en slags forhorning af huden omkring hårsækkene, vil en blid eksfoliering helt klart have en effekt, hvis den bliver efterfulgt af en god fugtende og let peelende creme f.eks HTH eller vores egen AHA-serum.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maibritt J

    jeg har fedtet næse og hage men ekstremt tørre kinder. Hvilken skal jeg så vælge? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maibritt
      Så ville jeg helt klart vælge den pink!
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva B

    Hej Helene
    Hvordan holder man dem rene – bliver de ikke hurtigt ulækre??
    KH Eva

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Eva
      Nej, det synes jeg ikke! Jeg hælder kogende vand over minimum en gang om ugen. Og jeg skyller dem selvfølgelig grundigt efter hver eneste brug.
      Næste gang den skal renses, har jeg tænkt mig at prøve mikroovnsmetoden, hvis jeg er tilfreds, kommer der mere om det :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Min hud har rimelig mange urenheder, men samtidig er den også ret tør.
    Hvilken en tror du så er bedst at bruge? ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Cecilia
      Min ældste søn har også både urenheder og ret tør hud. Og han bruger den sorte og T-zone Peeling og Alt i en Creme.
      Så længe du husker en god creme, burde det være fint.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor har jeg mange gange stået på apoteket og kigget på de svampe. Men jeg har så sart en hud at jeg ikke har købt en. Er det en svamp du vil anbefale til den meget sarte hudtype?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Louise
      Ja!! Helt bestemt :-*

      Min hud er også helt vildt sart.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Helene.

    Hvor lyder det altså spændende med de svampe! Det må jeg prøve. Jeg er dog en smule farve-forvirret, og forvirret i det hele taget. Den, du kalder pink, og anbefaler – er det den fra My Konjac Sponge, som indeholder hvidt og rødt ler? Og i så fald, hvis nu jeg skulle købe en tilsvarende hos Magasin, ville du så anbefale den med rødt ler, til sensitiv/moden hud, eller den med lyserødt ler, til tør/manglende udstråling?

    Min hud er meget rød og sart, og med tørre plamager, fedtet pande og åbne porrer. Jeg vil mene, den er mere til den tørre end den fedtede side.

    Et andet spørgsmål er, hvordan en konjac-svamp kan indgå i en hudpleje-rutine med jeres produkter? Jeg har planer om at skifte Nivea Sensitive ud med jeres T-zone peeling og Alt-i-en creme, og måske også Antiage. Men er det så nok kun at rense med svampen? eller gøres det før eller efter miscellar-water el.lign.? Lige nu renser jeg med Nivea Sensitives rensemælk, men har hørt at miscellar-water (som jeres) skulle være bedre, da det er fordelagtigt ikke at rense med vand i ansigtet. Men hvordan hænger det sammen med at bruge svampen?

    Jeg undskylder for det lange spørgsmål! Jeg kunne bare så godt tænke mig at det blev i 2015, min hud blev pæn, og jeg stoler meget mere på jeres ekspertise end på diverse dermatologer og Magasin-ekspedienter. På forhånd tusind tak for hjælpen!

    Et rigtig godt nytår til jer begge!
    De bedste hilsener, Sofie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sofie
      Jep, den, jeg kalder pink, har en blanding af hvidt og rødt ler. Det er tilsvarende det lyserøde ler til tør hud :-)

      Ja, den er fint kompatibel med vores produkter. Hvis du bruger makeup, er der en god grund til at bruge Alt i en Makeupfjerner til det, og så er svampen overflødig, i hvert fald om aftenen. Om morgenen kan du fint bruge svampen og derefter Alt i en Makeupfjerner, som en slags skintonic, det gør jeg ofte selv.

      Umiddelbart lyder dine valg i forhold til hvilke af vores produkter, du vil bruge, ret fornuftige. En ting vil jeg dog lige anbefale… Få en tester på AHA-serum og se om du kan tåle den, et kurforløb med den kan måske få styr på tørheden. MEN husk at teste den først!!! Er huden meget sart, kan det være, at du vil reagere på den.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] min veninde, og Pudderdaaserne sværger da også til svampen, som de skriver meget detaljeret om her. Jeg har købt min i sort, da jeg har tendens til bumser og fedtet hud, men svampen burde også […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    My Konjac Sponge fås ikke længere på Beauty Hero – kender I til andre steder, man kan købe mærket? Har søgt lidt, men kan ikke finde lige præcis det mærke andre steder, som sender til DK (udover et par amerikanske webshops som tager 300+ kr for forsendelsen).

    P.S. Tak for alle jeres super-indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Merete
      Nej desværre :'(
      Det er meget ærgerligt, men jeg krydser fingre for, at vi snart kan få dem igen.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Man kan købe dem på webapoteket.dk til 109 kr. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Heidi
      Nej, det kan man ikke, det er en anden svamp.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Kan man bruge den til kroppen? Jeg har netop købt en lyserød til ansigtet, og selvom jeg kun har brugt den en gang er jeg allerede stor fan. Jeg har virkelig sart hud på min krop, så jeg bruger palmolive shower milk med oliven, jeg tilsætter så typisk ekstra olivenolie, hvilket hjælper gevaldigt til at min hud bliver godt gennemfugtet. Jeg bruger pt. en svamp, men jeg synes den er meget grov mod min hud, så derfor tænkte jeg at købe en mere af disse herlige svampe, bare til brug på kroppen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Isabella
      Du kan få en større version til kroppen, og de er lige så lækre.
      Nu skrev du lige Palmolive… du skal være opmærksom på at en sulfatfri showergel nok vil være endnu bedre for en sart hud.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Isabella

      Tak for svaret, jeg fandt den på apoteket :) Jeg har også skiftet palmolive ud med en shower oil istedet, som ikke indeholder sulfat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Det lyder som en god idé :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har prøvet den lyserøde og var rigtig glad for at bruge den :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg er kan ikke helt finde ud af om jeg skal bruge den til at fjerne min make-up med, eller om jeg skal bruge den efterfølgende? Jeg ville synes det, det var dejligt at bruge den til at fjerne make-up med, men ved ikke om der kommer for meget skidt og snavs på den så. Håber du kan hjælpe :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Charlotte
      Personligt synes jeg, det ville være træls at bruge den til øjenmakeup i hvert fald, fordi jeg forestiller mig at det bliver svært at vaske produkterne ud af svampen igen. Afhængigt af hvor fedtet din makeupfjerner er, tænker jeg, at det nok ville gå an til foundation… med mindre det altså er en olierens, sådan en ville jeg heller ikke udsætte svampen for.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Tak for en super brugbar blog :-)
    Skal man vaske huden med vand efter brug af svampen? Tænker om man ikke bare tværer skidtet rund i ansigtet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det behøver du ikke. Huden bliver meget fin og ren

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Hej, ved I hvor svampen, My konjac sponge, kan købes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Det er desværre ikke muligt at købe dette mærke i Danmark længere, på deres hjemmeside kan du se, hvor du kan finde den i verden :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pudderdåsernes Julekalender 2014: Snart godt nytår