MAC False Lashes Mascara nu i farver

21.02.14
MAC false lashes
MAC false lashes
Foto: MAC

Det er en evig tilbagevendende glæde, når der lander farvede mascaraer hos de forskellige mærker. Når det samtidig er en af favoritmascaraerne, så er det bare dobbelt op på jubelråb, klap i hænderne og sejrsdans! False Lashes Mascara er en af de mascaraer, jeg vælger, når vipperne skal fremhæves. Der er masser af volumen, flot længde og holdbar bue.

Stor effekt
Godt nok overtog selvbeherskelsen, da jeg i sidste uge så de nye farvede False Lashes mascaraer hos MAC, men begejstret det er jeg. Min søde veninde Nuria fandt sig heldigvis i at være prøvekanin og fik bordeaux mascara på, og hendes smukke grønne øjne gnistrede (endnu mere) af liv.
Farvede mascaraer er fabelagtige til at fremhæve din øjenfarve. Det behøver ikke at være kraftige farver for at have meget stor effekt, et hint af rødt vil for eksempel fremhæve grønne øjne og få dem til at lyse op.

Fire farver
Da jeg er typen, som ellers forsager alle andre nuancer (læs brun) end sort til vipperne. Er jeg selvfølgelig meget tilfreds med det sædvanligvis udvalg af False Lashes Mascara nemlig sort. Det er nu sjovt med ekstra fokus på vipperne med så gennemtænkte farver en gang i mellem. Og det er derfor, jeg er så vild med de fire limited farver.

  • Plum Reserve: En mørk blommelilla nuance
  • Blue Charge: Klar koboltblå nuance
  • Counterfeit Brown: Flot brun med et hint af lilla
  • Artificial Aubergine: Smuk mørk bordeauxrød

Hvis du er i tvivl om, hvilken farve du skal vælge for at fremhæve din øjenfarve, så kan du tænke på kontrastfarverne i farvecirklen og vælge ud fra det.

MAC False Lashes Mascara koster 195 og du finder dem i MAC på Kongens Nytorv, MAC Pro Store og online hos maccosmetics.dk.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Nanna

Og hvad er så kontrastfarven til brun? 😉

Mette

Lilla og blå 🙂 Du ser det tydeligst med farvet øjenskygge, om det er det ene eller det andet til netop din brune øjenfarve.

Helene Randløv

Hej Nanna
Du skal kigge på undertonen i dine brune øjne. Er der lidt gult i øjnene er lilla helt genial, er de helt mørke er det tit smukt med blå.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *