Tirsdagstip: Fjern makeuppen inden du bliver for træt

Her kan du købe HTH – billigste kemiske peeling i DK

HTH Original Lotion

Foto: Cederroth

Efter Dansk Supermarked har fjernet HTH fra hylderne (indsæt her rigeligt med forbandelser), er det blevet svært at få fat i dette fantastiske produkt.

HTH Lotion indeholder en blanding af carbamid (urea) og AHA i form af mælkesyre. Begge ingredienser virker eksfolierende og blødgørende, og da HTH Lotion samtidig er i en passende lav PH, er det et af de billigste bud på en effektiv kemisk eksfoliering, vi har.

Den er særligt effektiv til tør hud og til røde knopper på overarmene (keratosis pilaris).

Alt sammen til under 50 kroner – og så lader Dansk Supermarked den udgå? Kvajpander…

Heldigvis betyder det ikke, at HTH ikke findes mere. Man kan stadig købe det, man skal bare lede lidt efter det.

Her kan du stadig købe HTH:

Webshops
Ganske få webshops sælger HTH. På shopping4net.dk kan du købe den til 48 kroner og 39 kroner i fragt (gratis fragt over 499 kroner). (affiliate link)

Webapoteket sælger den til 38 kroner og 29 kroners fragt.

Butikker
Apotekerne – enkelte apoteker sælger HTH. Nogen vil måske være villige til at bestille den hjem. Deres grossist har den.

Kvickly – enkelte Kvickly har HTH. Jeg ved at Kvickly i Allerød for eksempel har den.

Lærernes Indkøbscentral LIC forhandler HTH, hvis du har kort dertil.

Har du set HTH andre steder?

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

48 kommentarer

  • Maria

    Jeg bestilte HTH på shopping4net før jul, og trods nogle af de dårlige erfaringer folk havde, tog jeg chancen og blev heldigvis positivt overrasket. Leveringstiden var et par dage længere end typiske danske webshops, men cremerne kom, som de skulle! :)

    Og en lille sød HTH-ting. Cremerne var faktisk til min 87-årige farmor, som jeg gav en håndcreme i julegave i 2012 år fra HTH. Da jeg så snakkede med hende et stykke tid før jul, så ville hun meget gerne have at vide, hvor jeg havde købt den, for det var den bedste creme, hun nogensinde havde brugt! Hun har meget tør hud på hænder og fødder, der gør, at hun har svært ved at bruge hænderne, fordi de gør ondt. Men når hun smurte cremen på, så hjalp det altså! Åh, det var så sødt altså.
    Men måtte jo desværre fortælle hende, at DS ikke sælger den mere, men jeg skulle nok prøve at skaffe den og hun blev yderst glad, da der var masser af creme i julegave – også en A-derma, der måske kan klare lidt mere :)

    Så hermed bekræftet: Problemer med at finde på en julegave til de kvindelige bedsteforældre (og min farmor er typen, der ALDRIG ønsker sig noget og er umulig at købe gave til) – gode cremer – de kan virkelig gøre lykke!

    Jeg stemmer også for HTH tilbage i DS igen! Fik dog heldigvis købt mig et lager på 8 stk på tilbud inden det var slut :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cendie

    Var så usigelig heldig at falde over 400 ml udgaven til den nette sum af 38 svenske kr i Ica Maxi – hinsidans. Det må være et tip til alle i Sverige – sælg HTH i DK ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har set den i Fleggaard blandt alt deres shampoo, makeup osv. Tror ikke den koster mere end 30 kr. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Straa

    Nu har jeg gået med de skide knopper på armene hele mit liv uden at vide der var en løsning?! Lægen kaldte det “sandkasseeksem” og sagde jeg voksede fra det.. Min bare! Tak for informationen kære Pudderdåse! Du har gjort mit liv meget nemmere!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg døjer med knopper på lår og baller og min læge anbefalede det. Men det er jo ikke til at se nogle steder, så nu køber jeg dem hjem fra webapoteket og prøver lykken :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrika

    Vedd et er snyd, men min fætters kone arbejder på fabrikken…;)
    Sidst fik jeg TRE store poser med mig hjem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Snackpeber

    Fedt indlæg!! Men har endnu et spørgsmål.. Er der evt andre cremer som i har prøvet mod de irriterende knopper på armene? Og hvis man er glad for sin bodylotion, nøjes med at bruge denne på sine arme?
    Pft :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg har prøvet mange andre cremer med peeling i, og de virker helt sikkert – men de koster mange gange, hvad HTH koster. Brug den endelig pletvis på fx. armene. Den har nemlig også sine begrænsninger. Cremer med syre i som denne er decideret smertefuldt på nybarberede ben

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Kan man bruge den til andet en knopper på kroppen? Tænker ansigt, hvis det er en kemisk peeling?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeps absolut. Dog kun til tør hud, den vil ingen effekt have på fx. hudorme eller akne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De fleste apoteker er villige til at bestille den hjem, hvis du beder dem. Og så slipper I for fragten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas

    De kan købes direkte hos distributøren: http://www.cederroth-shop.dk/personlig-pleje/kropspleje/hth

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ravn

    Til jer i Aalborg og omegn kan Budolfi apotek bestille den hjem med en dags levering til 39 kr. Den skal dog betales ved bestilling. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Super det var lige det svar jeg var på jagt efter, 1000 tak så slipper jeg for rundtur;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marina

    Hej pudderdåser.
    Først og fremmest tusind tusind tak for ikke mindre end en helt fantastisk blog. Stod forleden og kiggede på min badeværelsehylde, og det er helt vildt så stort et præg jeres blog har haft på den. Herunder især min tørre tørre hud, som til tider kan have en tendens til at skalle såvel sommer som vinter. Havde prøvet (næsten) alt, da I så anbefalede A-derma fedtcremen, og så med Mac moisture infusion serum, så er det en genial kombination, og har fungeret så godt det sidste år
    Nu er min hud så begyndt at drille lidt igen, meget tør, og når min hud bliver tør betyder det at den lukker sig fuldstændig, som om intet trænger ind, og alt bare ligger sig som en hinde, og jeg får også et par små gule bumser på hagen.
    Derfor vil jeg høre om I tror denne peeling måske kunne hjælpe? Og i så fald hvordan bruger jeg den, når det er en lotion og ikke en maske? For jeg tænker ikke at den giver nok fugt/fedt til kun at bruge den til hverdag.

    Det blev pludselig et meget langt indlæg :)

    PS. Tusind for alle de unødvendige køb I meget ofte sparer mig for!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Yay, gratis fragt på shopping4net!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære dåser :)
    Jeg faldt lige over dette indlæg, og hvor er jeg glad for at høre, at der er noget at gøre for at mindske de trælse knopper! I søgen efter at finde produktet faldt jeg over en nyhed fra hth – de har lavet en shower oil:

    http://www.shopping4net.dk/Skoenhed/Til-ham/Kropspleje/Duschgele-saebe/HTH-Shower-Oil-Vitamin-E-Soft-Cotton.htm

    Kender I til den, og kan I evt. anbefale den? Så jeg vil jeg klikke den hjem også.

    God dag og tak for en fantastisk blog. Jeg er netop begyndt at bruge jeres T-zone-peeling, og jeg krydser fingre for resultater om en måneds tid :)

    Mvh. Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maria
      Det er en helt almindelig showergel med olie i. Prøvet den har jeg ikke, men jeg tænker, at den ikke vil skille sig væsentlig ud fra andre af samme type. Til gengæld er jeg vild med “bomuldsduft”, som tit er virkelig lækker og ren, og af den grund, kunne jeg sagtens selv finde på at klikke den hjem :-*
      Den vil nok have minimal effekt på tør hud og den er med sikkerhed lækker at bruge.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Tak for det hurtige svar. Jeg er meget imponeret over jeres responsgrad. Rigtig god dag :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Velbekomme og selv tak :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Hej Dåser :grinning: det er lige gået op for mig, at der er noget der hedder kemisk pejling, men på de fleste står der, at det er til tør hud og det har jeg ikke … Min hud er normal/ kombineret men skal alligevel ha’ masser af fugt (har jeg fået at vide af kosmettolog) Tror I HTH ville være godt for mig at bruge som dag el natcreme? evt med en dagcreme over? Bruger Eucerin fra apoteket og er hetvild med den … Tak for en super blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Sus. Det kan den sagtens være. Det er i hvert fald en billig mulighed og et forsøg værd :) Kh Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære dåser ;)

    Jeg er lidt i tvivl angående hvilken HTH creme jeg skal købe ?

    Jeg har de satans røde knopper og vil gerne have den creme der er bedst til at få dem væk :D virker de ligeså godt eller er creme versionen bedre end deres “tyndere” Body lotion ?

    Tak for jeres kamp mod de røde knopper – havde mistet bet indtil jeg så jeres blog ! :D

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Christina
      Jeg har brugt den, der hedder HTH Lotion Original. Jeg bruger den der er parfumefri, men om der er parfume i eller ej, har ingen betydning i denne sammenhæng:
      http://www.cederroth-shop.dk/hth-bodylotion-original-parfumefri-200-ml/

      Held og lykke med det :)
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Kære Katja

      Mange tak for hurtigt svar :)

      Jeg prøver deres lotion og håber på de røde knopper kan mindskes lidt inden det er tid til ferie :)

      Mange tak – og tak for en skøn blog :)

      knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nuunu

    Den er på tilbud i Netto denne uge ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Hej.jeg ville høre om jeg kan bruge den HTH i ansigtet og så inden bruge den omtalte clinque claifying lotion som rens.blir det for meget

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Vicki
      Clinique Clarifying Lotion er ikke et renseprodukt, bruger du den milde, tror jeg godt, at kombinationen kan gå, men jeg ville ikke selv have lyst til at bruge HTH i ansigtet. Er det til bumser og hudorme du vil bruge den?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er mig, der anbefaler HTH i ansigtet. Det er den aldeles fremragende til, hvis man har fx. keratosis pilaris på kinderne eller meget tør og skællet hud. Start langsomt op som med enhver anden peeling. Så fungerer den helt fint :)

      Bumser og hudorme har den ikke den store effekt på.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine P

    Den kommer i netto til en flad 20’er næste uge! – bare et lille tip. Min netto havde dem allerede på hylderne i dag, så mit lager er fyldt op :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise H

    Min Netto har den til 13kr i øjeblikket

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg kan se at min netto har den i denne uge under spotvarer til en 20’er stykket :) både den blå originale og en i en grøn udgave :)

    Så måske flere steder end bare her i netto, vodskov :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    De har både lotion og creme til 30 kr. i Normal! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Er det her den samme? Altså vil den kunne hjælpe på Keratosis Pilaris? https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/kropspleje/hth-bodylotion-p-217969

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære pudderdåser
    Vil lige starte med at sige tak til den fantastiske blog ☺

    Jeg er klar over at det er et gammel indslag, MEN butikken Normal forhandler HTH også i en parfumefri udgave, fandt jeg ud af sidst (yeaaey!!) Og så var det jeg kom til at tænke på jeres, det her, indslag.
    For at se om den indeholder de samme gode eksfolierne ingredienser, skal jeg så se om der står urea og AHA, eller kan det stå på andre måder?
    😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Mia

      Det gør de nemlig!!!! Jeg har også opdaget det i min <3

      Carbamid hedder UREA og den form for AHA, der er i HTH hedder "lactic acid". Det er creme og lotion, som Normal forhandler – du kan roligt købe dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Some Number

    Fandt den idag 30kr for 400ml i netto idag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Laura
      Sejt, jeg håber, du får glæde af den :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ved I, om den skulle virke mod skæleksem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det tror jeg ikke? Det har jeg aldrig hørt om i hvert fald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for jeres artikel og alle de gode kommentarer på denne creme :) Jeg købte den som bodylotion, da den havde gode anmeldelser til tør hud uden at kende til den kemiske peeling.
    Så den blev smurt på hele kroppen i går aftes, det begyndte at svie lidt og jeg endte med at gå tidligt i seng, da jeg ikke kunne holde ud at have tøj på. Hele natten har jeg haft det varmt og været urolig, så jeg var klar til at kassere lotionen i dag, da den ikke var noget for mig. Nu ved jeg heldigvis hvad der er sket, og hvad jeg fremover kan bruge den til. Den bliver i skabet til de røde knopper og så vil jeg læse om hvilken lotion, som jeg skal købe i stedet for :)
    Om ikke andet så ved jeg at den virker :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Mette
      Det lyder som en meget skidt idé at bruge den creme nogensinde igen! Det lyder som om, du har haft en allergisk reaktion.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har fundet den i Normal! Glæder mig til at prøve den :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anna
      Ja, det er det eneste sted, man kan købe den :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Fjern makeuppen inden du bliver for træt