Fredagsfavorit: Make Up For Ever TechniColor Palette

30.08.13
Make Up For Ever TechniColor Palette

Make Up For Ever TechniColor Palette

Øjenskygge paletter er super praktiske, når det oven i købet drejer sig om en god blanding af både neutrale farver og nogle med lidt mere knald på, så er jeg ekstra glad. Make Up For Ever har samlet nogle rigtig gode farver i TechniColor Paletten, faktisk så gode at jeg har haft brun øjenskygge på flere gange i løbet af sommeren (ja, det er store sager!).

Make Up For Ever TechniColor Palette swatches

Farverne
En kulsort (04), en kridhvid (00), en solgul (Jaune), en græsgrøn (91), en turkis (72), en lys lilla (116), en mørk brun (17) og en fin champagnefarvet (126), det er de otte farver. Det er en af de mest sære og alligevel fantastiske farvesammensætninger, jeg er stødt på. Som nævnt så fantastisk at selv den brune er blevet brugt. Det sker meget sjældent, at jeg bruger brune farver, men med denne palette, har det næsten ikke været til at komme udenom denne farve. Og det kunne jo være, at jer der elsker de brune farver kunne få mod på at bruge de lidt mere sprælske farver.

Looks
Det er ikke muligheder, du kommer til at mangle med denne palette. Det kan både være stille, klassisk, smokey, farverigt, vildt eller diskret. Det kan både være tone i tone eller fuldt af kontraster, jeg har i hvert haft gang i kreativiteten og legelysten er lige stor, hver eneste gang jeg åbner låget.

Paletten
Alle øjenskygger er fint pigmenterede, og de medfølgende pensler er gode og lette at arbejde med. Den er perfekt til ferien, hvor du skal tage højde for pladsen i makeuptasken. Når makeuppen skal friskes op på byturen eller når du skal fortsætte til selskabelighed efter en lang arbejdsdag.

Paletten koster 325 kroner og kan købes i Sephora i Illum og i Field’s.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Camilla C

Super flotte farver! Men er der ikke andre måder at få fat på denne palette? Nogen af os jyder kommer ikke så ofte til Kbh ):

Helene Randløv

Hej Camilla
Jo da, man kan også købe Make Up For Ever på Fyn… på makeupskolen… vist nok i Odense. Om de sender og om de har de nyeste kollektioner, kan jeg ikke svare på 🙁
Kh. Helene

Anette Kristine Poulsen

Den blomme-lilla er faktisk finere på huden end i paletten, ikke sandt?

Helene Randløv

Hej Anette :-*
Jeg er vildt overrasket over hele paletten. Lilla er jo en af de der farver, som jeg aldrig får nok af… såøøhh jeg synes den er vildt fin, både i paletten og på øjenlåget <3
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *