Dramatically different moisturizing lotion+ - tiltrængt ansigtsløft til ældre gul dame

Fredagsfavorit: Appeal4 i farven No. 28 Marshmallow Holo- Steffi´s Pick

Appeal4-No.-28.

High Summer kollektionen fra Appeal4 er blot nogle uger gammel og alligevel skal du være hurtig, hvis du skal have fat i den holografiske topcoat No. 28 Marshmallow Holo- Steffi´s Pick. Der gik nemlig kun et par dage, så var hele producentens lager tømt.

Regnbueeffekt
Holografiske lakker har der været mange af de sidste par sæsoner, men en effektlak med holografisk effekt har vi ikke set hos mainstream mærkerne i hvert fald. Fordelen ved Appeal4s variant er, at den netop kan bruges oven på hvilken som helst lak og dermed kan selv yndlingsfarven nu blive pyntet med lidt regnbue effekt.
For at opnå effekten skal du fordele No. 28 Marshmallow Holo- Steffi´s Pick i et meget tyndt lag på neglen. Det troede jeg ville være svært, fordi Appeal4 har den klassiske smalle pensel, men det gik helt problemfrit.

Få endnu mere ud af den sidste smule sommer
Holografiske lakker er helt fantastiske i solskin, så skynd dig at få endnu mere glæde af de sidste solskinstimer, med fin regnbueeffekt på neglene. På billedet har jeg No. 22 Foxglove på lillefingeren, No. 23 Pink Hop på ringfingeren, No. 24 Blue Honesty – Maetchens choice på langfingeren og på pegefingeren er det No. 25 Heavenly Bamboo.

Priser og forhandlere
Alle fem lakker er fra Appeal4s High Summer kollektion. De almindelige neglelakker koster 79 kroner og No. 28 Marshmallow Holo- Steffi´s Pick koster 129 kroner. Lakkerne kan købes i diverse webshops, men du kan også finde dem i mange fysiske butikker efterhånden. På Appeal4s eget site finder du en komplet liste over forhandlerne.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

1 kommentar

  • Den ér vild lækker, men for mig bedst alene. Jeg har prøvet oven på andre, og kan IKKE få det til at fungere. Kommer jeg et tyndt lag på, dækker det ikke over det hele, og lidt mere, så er den bare fuldstændig grå! Men den er flot :) Og man kan liiiige ane den lilla jeg har nedenunder – men det er slet ikke så tydeligt som på dine billeder. ÆV.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dramatically different moisturizing lotion+ - tiltrængt ansigtsløft til ældre gul dame