Hvert år kommer der om sommeren en MAC kollektion med mineralske produkter. Og ikke mindst sidste år var en stor fornøjelse med Semi Precious kollektionen. I år ser det ikke ud til at blive en mindre fornøjelse – i år får vi besøg af Heavenly Creature.
Traditionen tro består kollektionen af Mineralize Skinfinishes, Mineralize Eyeshadows, Mineralize Blushes og læbeprodukter i form af Cremesheen Glasses og læbestifter. I år ligger kollektionen relativt tæt op af sidste år, ser det ud til. Øjenskyggerne er igen i mange farver og i melange blandinger – hvilket sidste år betød et festfyrværkeri af farver. Sidste år fik vi også Melange Blushes, som var den mest fantastiske konsistens blush fra MAC, jeg nogensinde har prøvet. De er stadig en favorit her. De kommer igen i år i fire nye farver.
Heldigvis er Mineralize Skinfinish anderledes i år end sidste år. Sidste år var det en ny slags, som jeg ikke var fan af. I år er det den slags vi kender – og så alligevel ikke. Det er mørke Mineralize Skinfinish – det er ikke highlighter, det er blushes nærmere. Oooh we like!
Og så kommer der en række gamle hudpleje produkter, som gamle MAC fans vil nikke velkommen til. Ikke mindst Volcanic Ash Exfoliator.
MAC Mineralize Skinfinish Star Wonder
Dette er nok den mørkeste Mineralize Skinfinish, jeg nogensinde har set fra MAC. Og det er meget positivt ment. Det tætteste vi kommer på, er legendariske Stereo Rose. Denne er swirls af blommefarvet og pink med guldshimmer imellem. Det giver tilsammen en muted peachy-pink med en meget lækker shimmer, som slet ikke er glitret på den grove måde. Det er en super lækker Mineralize Skinfinish. Det er ikke en highlighter, som de typisk er – den skal bruges som blush.
MAC Mineralize Eyeshadow
Tør – våd
Det er svært at bedømme en hel øjenskyggekollektion ud fra en enkelt, men nøhøøøøj den er pæn! Det er sådan en, man bare sidder og kigger på og kæler lidt med. Behøver ikke bruge den, vel?
Hvis man insisterer på at bruge den, så er denne faktisk rigtig fin i konsistensen – den virker bedre end nogle af dem vi så sidste år. Mere pigmenteret og mindre smuldret. Men det ER en mørk og taknemmelig farve, så det er når vi ser de lyse farver i kollektionen, at sandhedens time kommer. Helene har nærstuderet denne, og selvom det er en øjenskygge, ville hun gerne bruge den som blush også med en forsigtig hånd.
Cremesheen Glass Meteoric
MACs Cremesheen Glass er blandt mine absolutte yndlings lip gloss, og selvom de lidt drukner i resten af kollektionen, så skal man bestemt ikke overse dem. De er også en del af det faste sortiment (disse er bare limited farver) og er super lækre i konsistensen. Bløde som smør og ikke spor klistrede. Meteoric er en klassisk koral og skal nok blive et hit – det er en klædelig og diskret farve.
Se alle promo billederne, priser mm. her
Her kan du købe det
Priserne er de samme som MACs normale priser, og kollektionen kommer i butikkerne og online cirka 8. juli. Du kan som altid købe den i Magasin, Salling i Aalborg, på Magasin.dk og på MACs egen webshop.
Hvad synes I? Er I fristede?
[…] Produktbilder der Kollektion: bei Katja, Crystalis und bei […]