Fredagsfavorit: En køkkensvamp

Guide til hvid eyeliner

Rose Romance

Rose Romance Foto: MAC

Mange har en hvid eyeliner liggende og næsten lige så mange bruger den aldrig. De fleste køber en hvid eyeliner, fordi de har hørt om tricket med at tage hvid eyeliner på den våde kant ved de nederste vipper. Desværre er det sådan, at ikke alle eyelinere er egnede til den våde kant. Det behøver ikke være eyelinerens skyld, at det ikke fungerer, det kan være at dine øjenomgivelser, som slider det af på grund af tyngde eller form. En ting er sikkert, det er virkelig irriterende og derfor ender den hvide eyeliner bagerst i skuffen eller nederst i makeuppungen.
Heldigvis kan den hvide eyeliner bruges til meget mere end den våde kant.

Skabelon
Hvis du synes det er svært at få den flydende eyeliner ens på begge øjne, kan det være en idé at tegne nogle pejlestreger med den hvide eyeliner. Det er lettere at få den hvide farve af og fejlene fra den sorte bliver minimeret. Husk at viske pejlestregerne ud med en vatpind bagefter, men du skal gøre det forsigtigt, det ville være ærgerligt at viske den flydende eyeliner ud igen.

Øjenkrogen
En lys farve i øjenkrogen åbner øjet og toner øjeblikkeligt et mørkt look ned. Du behøver ikke et avanceret look for at bruge den hvide eyeliner. Den kan bruges alene sammen med din mascara. Du tegner blot i den inderste øjenkrog (eventuelt både foroven og forneden) med blyanten og du syner straks friskere. Husk at tone stregen ud, så du ikke har tydelige hvide streger i øjenkrogen.

Base
Det er ikke alle farver, som gør sig lige godt på huden. Selv den sædvanlige primer må af og til give op. Med en hvid eyeliner i dit makeupkit behøver du aldrig mere bekymre dig om farver, som ikke kan ses. Du kan bruge tricket til alle slags farver, men det er særlig velegnet til pastel og neon farver, som godt kan blive lidt støvede, når de kommer på. Tegn med din blyant der hvor du vil have farven til at være ekstra stærk, glat eventuelt kanterne ud med en pensel og læg derefter den valgte øjenskygge ovenpå. Du kan sagtens anvende blyanten på hele øjenlåget, men der er det ekstra vigtigt at få blendet kanterne ud.  

Amorbuen
Dette er et ganske enkelt trick med meget stor effekt. Tegn med din blyant i læbekanten i buen på overlæben. Det er en perfekt highlighter og får dine læber til at syne større og mere fyldige. Husk igen at den hvide streg skal blendes ud, der må ikke være skarpe kanter eller synlige streger.

Skarpe konturer
Når man vil lave et grafisk look med skarpe linjer, behøver det af og til lidt hjælp for at blive knivskarpt. Selvom det skal være skarpt er man oftest nødt til at blende farverne alligevel og det kan sprede farven forbi den ønskede kant. Her kan den hvide eyeliner igen bruges. Det gøres ved at tegne en streg lige der hvor man ønsker den skarpe kant (hvis der er meget farve forbi denne kant, kan det være nødvendigt at fjerne det først). Derefter blender du stregen væk fra kanten i retning væk fra øjenskyggen for eksempel i yderste øjenkrog og nedad og udad mod kindben og tindning.

Bryn
Den hvide eyeliner egner sig glimrende til highlighter under brynet. Tegn en streg under brynet så tæt på hårene, som du kan komme og blend farven nedad. Dette vil fremhæve øjenbrynets form på en meget diskret måde (stregen skal naturligvis kun være svag/tynd ellers bliver resultatet alt andet end diskret).
Den hvide eyeliner kan også bruges, når du skal plukke dine øjenbryn i facon, her tegner du igen pejlestreger, så du kan se hvordan formen på brynet tager sig ud.

90’er looket
Måske kan du huske looket fra start og midt 90’erne, det var for eksempel et af mine favoritlooks i gymnasiet. Looket er en modereret udgave af det kendte mod look fra 1960’erne. Det går i alt sin enkelthed på at have hvid eyeliner over eller under den sorte eller farvede eyeliner. Ikke ovenpå som i lag men i striber fra vippekanten og op. Det hvide og sorte skaber et enkelt men meget grafisk look, det er ikke helt tosset og jeg tror på at det er på vej tilbage.

Neglene
Hvis du ikke gider bruge den hvide eyeliner til øjnene, kan du i stedet bruge den til at fremhæve det hvide under neglene. Sørg for at rense neglene grundigt først, derefter tegner du på undersiden af det frie stykke negl med den hvide blyant.
Brug ALDRIG samme eyeliner til øjnene, som du har brugt til neglene.

Billedekilde: Karla Sugar

5 kommentarer

  • Hold da op, sikke meget man kan bruge en hvid eyeliner til! Lige præcis det med øjenkrogen bruger jeg faktisk hver dag – dog ikke med en kridhvid, men med en champagnefarvet eyeliner med perlemor fra Make Up For Ever. Det gør virkelig en kæmpe forskel! Til gengæld har jeg lige præcis en kridhvid liggende, som jeg aldrig bruger. Måske jeg skulle kaste mig ud i nogle af de andre tips :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Manja!

      Du kan jo prøve, det kan heldigvis tages af igen hvis det ikke virker :)

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Fantastiske tips! Den hvide jeg (selvfølgelig også) har liggende, er dog så gammel, at jeg tror jeg køber en ny at prøve af med :)
    Amourbue tricket har jeg lært, og er vild med det! Ikke fordi det gør at mine læber syner større, for de er store nok :s Men det fremhæver superfint lige der, hvor det er på den gode måde for mig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Katja!

      Du har helt ret, man skal lige tjekke holdbarheden inden man kaster sig ud i at bruge den omkring øjnene. Den må heller ikke være så udtørret at den ikke kan tones ud.

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina T

    Sjovt fandt lige ud af at jeg rent faktisk havde en hvid eyeliner liggende som jeg aldrig har brugt da jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med den. Men hertil morgen da jeg lagde Make-up ville jeg da lige afprøve den og det blev faktisk et godt resultat. Jeg lagde den i øjenkrogen og på min overlæbe da jeg har en meget flydig underlæbe men knap så flydig overlæbe og det blev faktisk OKAY.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: En køkkensvamp