De bedste og værste solcremer ifølge TÆNK

21.06.11
Matas sollotion
Matas sollotion
Testvinderen

TÆNK har testet solcremer igen, denne gang med faktor 15 og 20, og de har alt det udstyr en Pudderdåse kun kan drømme om. Når vi tester solcremer, gør vi det ved at prøve dem på og ved at læse ingredienslisten, men TÆNK har topmoderne laboratorieudstyr, hvor de kan lave laboratoriemålinger af, præcis hvor godt en solcreme beskytter. Det vil jeg også have…

De måler, hvor effektiv solcremen beskytter mod UVB stråler, hvor effektiv den beskytter mod UVA stråler, og hvor vandfast den er. UVA strålerne måler de ved at smøre den på testpersoner og udsætte dem for lys, UVA beskyttelsen måler de ved in vitro analyser (altså laboratorie undersøgelser, som ikke er på mennesker) og vandfastheden måler de ved igen at smøre den på testpersoner, oversprøjte dem med vand og derefter måle på dem. Alt sammen under yderst kontrollerede forhold. Sådan et laboratorium ønsker jeg mig.

Det eneste, jeg undrer mig over, er de udvalgte solcremer. Det er en noget pudsig samling, hvor nogle af de mest solgte mærker som Vichy, La Roche-Posay osv. slet ikke er med, men ifølge TÆNK handler det om, at det er en vanvittig dyr undersøgelse at lave, og at den derfor bliver lavet i et europæisk samarbejde. Derfor har TÆNK kun begrænset indflydelse på, hvilke mærker der bliver udvalgt, og derfor har de kun selv valgt få af mærkerne såsom Matas og Derma.

Vindere og tabere
Resultaterne er nedslående. 6 ud af 17 solcremer dumper, og kun 3 solcremer kan anbefales. Blandt andet får ACO Moisturizing Sun Lotion fra apoteket en væsentlig lavere UVB faktor end de 15, den lover. Den indeholder reelt kun 11. Juhldahls Sol Lotion fra Matas giver hverken tilstrækkelig UVA eller UVB beskyttelse (jeg sagde det jo!) og dumper også.

Tænk kan derimod anbefale:
Testvinderen Matas Sollotion uden parfume
Den billigste Ombra Suncare Solspray fra Aldi
Derma Sun Sollotion fra supermarkederne

Læs hele testen af faktor 15 og 20 solcremer her på TÆNKs hjemmeside (kræver login)

Vi har i øvrigt slet ikke prøvet nogle af de testede solcremer selv,  selvom vi ikke har bestilt andet end at teste solcremer hele foråret, hvilket bare siger noget om, hvor mange solcremer der er på det danske marked.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
37 kommentarer
Perhaps

Jeg har prøvet Aldis – og bruger aldrig andet. Den er til gengæld billig og gør ikke meget væsen ud af designet!

Pudderdåse Katja

Billig er godt! Og designet er da stinkende lige gyldigt.
Er der parfume i?

Pudderdåse Katja

Jeg svarer på mit eget spørgsmål. Det er der.

Liselotte

Jep, i følge testskemaet er der parfume i den fra Aldi.

Pudderdåse Katja

Tak Liselotte 🙂 Det så jeg også lige. Be’ om en perfumefri version Aldi. Så kommer jeg løbende og køber den!

Liselotte

Og præcis så lang tid tager to individuelle personer at logge ind på Tænks testskema:-)

Pudderdåse Katja

Ha ha ha 😀

Pudderdåse Katja

Min ørechokoladebolle siger, at der også findes en version i ALDI uden parfume.

Kryger

I like

Julie

Føles den fedtet?
Vi bruger matas her hjemme, men den er en anelse klistret. Dog ikke så slem som dermas, der er helt umulig, synes jeg…

Michelle

Ved godt at det er en gammel kommentar, men til andre eventuelle læsere så vil jeg lige kommentere: NEJ, den føles ikke fedtet overhovedet! Valgte netop den her solcreme fordi jeg hader fedtede solcreme, og da vidste jeg slet ikke at den rent faktisk var god :p

Guapizimo

SUPER at i like diskede op med dette indlæg! Jeg rejser til Spanien i morgen og mangler solcreme så jeg vil se om jeg kan nå at få fat på en af testvinderne som i nævner!

Pudderdåse Katja

Guapizimo, jeg vil lige sige, at hvis du skal til Spanien, så vil jeg nok gå højere op i faktor og gå efter deres testvindere af faktor 30-50 (som de lavede sidste år og som også er vores egne favoritter) nemlig La Roche Posay og Vichy. Faktor 15 er ikke nok i Spanien, hvis du spørger mig 🙂

Guapizimo

Taaak for svaret Katja også at du tog dig tid til en mail 🙂
Jeg skal helt sikkert også have mere end én solfaktor med og starter formentlig ud med faktor 50 på nogle områder for jeg har super følsom hud, så jeg vil kigge efter La Roche Posay og Vichy TAK! 🙂

Pudderdåse Katja

Pyha det var godt. Jeg så lige for mig at du smuttede til Spanien med en faktor 15. Av av av! God tur 😀

Rikke

P 20 er altså den bedste og eneste, som holder en hel dag uanset hvor meget man bader og hvor varmt, det er. Dt er altid en sikker vinder her.

Pudderdåse Katja

Hej Rikke. Nu vil jeg ikke ødelægge den gode stemning, men du skal bare være opmærksom på, at den ikke beskytter mod UVA stråler. http://www.pudderdaaserne.dk/2011/04/18/test-af-solcreme-riemanns-p20-solfilter/. Kh. Katja.

Tina T

Aldis solcreme fik også for en del år siden rigtig gode anmeldelser, det eneste jeg savner ved Aldis solcreme (kan godt være de har fået det, nogen der ved om de har det) det er en rigtig høj factor i solcremen for jeg bruger 50 når jeg er syd på og 25-30 her hjemme. Men på mine hænder bruger jeg altid factor 50 for mine hænder afsløre virkelig at jeg ikke har passet godt nok på dem i mine unge dage., ØV hvor er mine hænder bare blevet så frygtlig grimme og det er jeg virkelig ked.

Pudderdåse Katja

Øv det er trist. Er det pigmentpletter eller løs hud? Man kan jo gøre noget ved begge dele omend der skal lidt stærkere midler i brug.

Tina T

Hej Katja
Jeg er fra naturen af meget lys og fregnet. Jeg har ikke som sådan pigmenterpletter men får fregner bare jeg er i solen 5 min og min hud på hænderne er blevet slap og rynket de røber virkelig at jeg er 48 år. Jeg gemmer helst mine hænder når jeg skal fotografes. Ja det også faconen på dem jeg ikke kan li’ men det kan jeg deværre ikke ændre min mand synes jeg er skrupskør HI HI:-) Men tager gerne mod gode råd om pleje af hænderne med kyshånd.

Pudderdåse Katja

Hej Tina
De samme ting som virker i ansigtet, virker også på resten af kroppen, så læs mere her: http://www.pudderdaaserne.dk/2011/06/19/guide-sadan-mindsker-du-rynker-rynkecremer-der-virke/ Men hvis du har decideret løs hud, så vil det selvfølgelig ikke udføre mirakler. Men linjer og rynker kan det gøre noget ved.
Noget andet der derimod virker mod løs hud. Jeg var til et arrangement hos http://www.nage.dk/, hvor jeg så Restylane, som er en filler, blive sprøjtet ind i hænder, der lyder som dine. Resultatet var dramatisk. Det er selvfølgelig en dyrere fornøjelse end cremer, men hold op det virkede. Værd at overveje, hvis det virkelig går dig på.
Kh. Katja

rijaH

Dejligt at min foretrukne er den bedste 😀 Eller en af dem i hvert fald 🙂 Og det er den gule fra matas self 😀 Men jeg er med på det er super ærgeligt de ik har f.eks vichy med. Det er den jeg har været trofast bruger af i nok i hvert fald 6 års tid.

Pudderdåse Katja

Helt enig. Med den havde de så i det mindste med i sidste års test af de høje tal.
Hvordan er konsistensen af Matas’?

rijaH

Jeg synes den er rigtig god, den ka virke lidt klistret lige når man smøre den ud men så er den fin bagefter 😀

Charlotte

Hvad angår solcreme til ansigtet, så bruger jeg altid Cliniques city block med SPF 25 eller 40. Kommer den oven på ansigtscremen, den tørrer hurtigt ind og så synes jeg også at den gør huden lidt mere klar/primet til makeup, så kan bestemt godt anbefale den.

Pudderdåse Katja

Den har jeg hørt meget godt om, men den er udgået i Danmark så man skal udenlands for at købe den 🙁

Christina

Har brugt Vichys Kids serie, vandfast faktor 30-50 i flere år og har været rigtig glad for den. Det er en af de få, der ikke svider i øjnene på junior. Og jeg har efterhånden prøvet en del. Matas er vi også rigtig glade for og jeg er glad for at få bekræftet at den er ok 🙂 Så kan jeg gå ned og købe den med god samvittighed igen iår.
Har også været glad for Lancaster, men jeg ved ikke hvor “god” den er?
På den årlige ferie til Grækenland starter vi dagen med at smøre os fra top til tå i den højeste faktor, ca en halv time inden vi skal afsted. Derefter “fylder” vi på 8-10 gange i løbet af dagen med minimum faktor 15-20 til de voksne og den høje til junior. Og vi er ALDRIG blevet skoldet.
Min søn på 7 år har været med siden han blev født, og han er skarp til det med skyggen. Beordrer selv sin solseng flyttet, hvis solen nærmer sig og han ikke længere har skygge på HELE solsengen ( han fylder jo kun halvdelen ) :-).

Pudderdåse Katja

Ej han er en dreng efter min smag 😀
Jeg har ikke selv prøvet Lancaster, men de er gode nok. De er dog på ingen måde bedre end Vichy så ingen grund til at skifte dem ud.
DEJLIGT at høre om sunde solvaner!
Kh. Katja

Mette Møller

Så tænker jeg lige – er den gule fra Matas på spray ligeså go’? Den er nemlig min foretrukne – uden parfume & dejlig let i konsistensen! Og så gør det jo bare nemmere, at spraye den på, når man er lidt doven i det 😉 Men dækker/fungerer den så knap så godt? Hmm..

Pudderdåse Katja

Jeg har prøvet den, der hedder Matas Solspray. Den er desværre uden de bredspekstrede UVA beskyttende ingredienser, og jeg har derfor frarådet den. Du kan læse forklaringen her: http://www.pudderdaaserne.dk/2010/06/04/solcremer-uden-beskyttelse-en-trussel-mod-din-hud/

Mette Møller

Det er præcis den jeg bruger. Mange tak for rådet – jeg vil i stedet købe deres lotion, når jeg skal på ferie i næste uge!
PS Fantastisk blog! 🙂

Pudderdåse Katja

Mange tak Mette. Og rigtig god tur 🙂

Julie

Ved I om man kan blande en solcreme med almindelig fugtighedscreme?
Bruger Cliniques faktor 30 (til kroppen) i ansigtet og er meget glad for den, men til vinter får jeg helt sikkert brug for noget federe og mere beskyttende! Så tænkte jeg, at jeg måske kunne blande den med A-Derma, min yndlings vintercreme, i forholdet en til en… faktor 15 er jo nok om vinteren, men ved ikke om man overhovedet kan???

Pudderdåse Katja

Det vil jeg ikke anbefale. Brug hellere fugtighedescremen først og solcremen bagefter 🙂

Randi

Dejligt at jeg lige kunne google mig frem til den her debat. Jeg bruger aldis til kroppen og ansigtet, har også tidligere hørt , at den har klaret sig godt i test. den svier bare meget i øjnene, men det er vist noget med det fyfiske filter og ikke parfumen.Eftersom man skal have rigeligt solcreme på for at opnå den faktor, der står på flasken af solcremer synes jeg også prisen er en ret væsntlig faktor.

Pudderdåse Katja

Hej Randi. Det er faktisk typisk de kemiske filtre, der svier i øjnene, men jeg tror langt de fleste solcremer svier i øjnene, og solcremer er under alle omstændigheder ikke noget, man skal have I øjnene. Så det skal du ikke lægge Aldi til last. Og præcis handler det MEGET om at få NOK på. Prisen betyder rigtig meget her, Hvem smører nok på af en solcreme til 4-500 kroner? Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *