Sneak peek: MAC Fashion Flower

Billige pensler: Sigma

Sigma pensler

Det er svært at komme udenom Sigma i en serie om billige pensler, selvom de endnu ikke er så kendte herhjemme. Men hvis du ikke kender dem endnu, så er der god grund til at læse med her. For man kan mene meget om Sigmas totale kopiering af MACs pensler, men fakta er, at du her kan få pensler stort set magen til MACs for cirka det halve og billigere endnu, hvis du køber dem i udlandet.

Sigmas pensler er så tæt på ripoff af MAC, som man næsten kan komme det. Deres modeller er en tro kopi af MACs modeller og har typisk samme beskrivelse omend et andet nummer (de havde faktisk endda på et tidspunkt samme nummer som MACs også, men det blev åbenbart for meget). Mit journalist-hjerte, der brænder for copyrights og ophavsrettigheder, har det også til tider svært med det, men det er uden tvivl en god kvalitet pensler.

Jeg har anmeldt fire pensler, som jeg synes er blandt de mest interessante, fordi det er den type pensler, du ikke finder hos andre mærker end netop MAC, Sigma og lignende, og som er blandt mine favoritpensler, som jeg nødig ville undvære i den daglige makeup. Skafterne er generelt lidt længere end MACs.

Sigma Duo Fibre – F50
Det er meget svært at se og mærke den praktiske forskel på Sigma Duo Fibre F50 og MAC 187. Sigmas version af en Duo Fibre pensel er tæt, blød og lækker og virker fremragende til både foundation og alle former for pudrede produkter. Det er en god pensel til at duppe foundation på med – remember – eller lægge et let strøg af foundation. Mit eneste issue med denne pensel er, at den fælder. Den fældede voldsomt første gang, jeg brugte den, men det aftog. Det er som om, det er holdt op igen, men jeg tør ikke garantere, at den er holdt helt op her efter 3. gang, jeg har brugt den. Hvis den rent faktisk er holdt op med at fælde, er det en virkelig god pensel.

Sigma Duo Fibre koster cirka 175 kroner.

Sigma Tapered Blending – E40
Denne pensel er en nærmest tro kopi af MACs 224, og den er en virkelig god blending pensel. Til at blende øjenskygge med, lægge øjenskygge i creasen (hvis du har store øjenlåg, mindre øjne skal have nummeret mindre) eller til flydende concealer er dette en suveræn god pensel.

Sigma Taperede Blending koster cirka 125 kroner.

Sigma Eye Shading – E55
Jeg tror nok, der er en udgået MAC pensel, der minder mere om denne, som jeg ikke har, men denne kan meget det samme som min trofaste MAC 239. Det er en rigtig rigtig god shader pensel. Det vil sige perfekt til at lægge øjenkygge på låget og som highlighter. Tæt pakket og rigtig god kvalitet, hvis du mangler en god øjenskyggepensel, er det her et af de bedste bud.

Sigma Eye Shading koster cirka 99 kroner.

Sigma Pencil – E30
Her er forbilledet tydeligvis MACs 219 pensel, men der kan Sigma slet ikke leve op til sit forbillede. Denne type pensel er perfekt til især smokey eyes og til at smudge kanten under øjet. Men Sigmas er alt for blød til at være velegnet til det. Jeg prøvede at bruge den til smokey eyes, men hårene er for bløde og slet ikke præcise eller tæt pakket nok til at kunne det, den skal kunne. Du er meget bedre tjent med at betale det dobbelte for MACs version eller gå til et helt andet mærke, der er en del andre mærker, der har denne type pensler.

Sigma Pencil koster cirka 99 kroner.

Her kan du købe det
Jeg kender kun til en dansk forhandler af Sigmas pensler, og det er søde Shila, som har netbutikken Makeup-online.dk, som vi kun kan anbefale. Hvis du vil spare yderligere, kan du købe på Love-makeup.co.uk, som jeg ikke kender personligt, men som jeg har hørt anbefalet hos blandt andet Maria.

En gang i mellem oplever man, at en af Sigmas pensler er løse i skaftet. Du skal selvfølgelig have din pensel byttet, hvis du oplever dette.

Har du prøvet Sigmas pensler? Eller har du fået lyst til det?

35 kommentarer

  • Puha Love-makeup.co.uk er en meget farlig side, både med NYX, Sigma, Zpalttes (som er fantastiske!!) og Sam fra Pixiwoo’s pensler.. – Håber på at jeg snart vinder en million :-)

    Forresten hvis i ikke kender Pixiwoo skal i næsten tjekke dem ud. Super dygtige piger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg vil også vinde en million!

      Pixiwoo kender jeg, jeg er stor fan :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Man kan købe Sigmas pensler på deres egen hjemmeside Sigmabeauty.com, hvor alle øjenskyggepensler kun koster omkring 50 kr, og fragt er heller ikke særlig dyr :)
    De vil også gerne sætte prisen på pakken ned, så den ikke ryger i tolden ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak for tippet, jeg vil jo ikke opfordre til at snyde i told, så godt I andre kan tippe om det ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Hvordan gør du det? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Har ikke prøvet sigmas pensler, men generelt gælder det at alle nye pensler skal vaskes inden brug første gang. Har fået at vide det er en slags overskudshår der skal vaskes ud.Derefter skulle penslerne ikke fælde mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja selvfølgelig. Det gør jeg altid, kunne ikke drømme om andet, men det kan ikke siges nok gange :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Alle! — HJÆLP!!!

      Jeg har lidt svært ved at finde ud af, om det anbefales at vaske ens Sigma børster, inden de tages i brug. Er der nogle af jer, der kan hjælpe mig – og hvordan anbefales det i så fald at de vaskes?

      Håber at høre fra jer!

      /Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Julie

      Altid vaske pensler før du tager dem i brug og derefter med jævne mellemrum. Og det er ligegyldigt hvilket mærke det er.

      Vi har en vejledning her: http://www.pudderdaaserne.dk/2010/10/25/vask-dine-pensler-en-vejledning

      Håber det hjalp :-)

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Katja

      Tak for svar og linket til artiklen – kan man godt anvende en Neutral shower gel i stedet for en alm. shampoo? Og hvad er dine erfaringer med renseprodukter til børster fra bl.a. MAC?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det tror jeg umiddelbart sagtens du kan.

      Renseprodukter som dem fra MAC synes jeg ikke egner sig til jævnlig pleje af pensler. De er alkoholbaserede renseprodukter, som har den fordel, at de tørrer med det samme, så du kan bruge din pensel stort set lige bagefter, du har renset den. Meget praktisk i mange situationer. Jeg har selv MACs penselrens og bruger den netop, når jeg hurtigt skal bruge en enkelt pensel, der er snavset, men til den jævnlige pleje og rensning af pensler er det vand og shampoo, der skal til. Det har hårene meget bedre af, det er billigere og det er mere effektivt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg har to Sigma pensler i min samling. Og jeg mener ikke, at de er MAC-kvalitet. Jeg syntes ikke at de er nær så gode at arbejde med og der er et eller andet ved dem, der får øjenskyggerne til at hænge ved børstehårene på en mærkelig måde… Ja ja – jeg vasker mine pensler en gang om ugen og jeg har ikke de samme problem med mine MAC-pensler. Men stadig – jeg bruger dem næsten hver dag – så jeg syntes de er gode, men ikke på MAC niveau. Det skal dog også siges, at jeg ikke har de MAC-pensler der svare til, så jeg kan ikke sige om det bare er fordi selve penslen er anderledes som sådan. Men jeg tvivler. Når det er sagt, så har jeg ikke købt min sidste Sigma pensel :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak for din erfaring Karen. Hvilke to har du? Jeg synes, at der var meget stor forskel. Den flade shader brush var suveræn, hvor pencil brushen var ubrugelig. Det kommer meget an på, hvilken model tror jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen

      Så kunne jeg finde tid til at få svaret – og er hjemme, så jeg rent faktisk kan finde mine pensler frem og få skrevet numrene ned :-) Jeg har Large Fluff – E50 og Short Shader – E20. Og nu når jeg skriver navnene ned – så går det op for mig, at E selvfølgelig står for Eye… Smart Karen. Hurtig er jeg. Men jeg skal helt sikkert til at eksperimentere lidt mere med mine pensler og bruge dem til ting, som de ikke nødvendigvis er lavet til.

      Og lige for at komme med en lille up-date. Jeg fik et råd af jer på et tidspunkt angående mine negle og deres tendens til at flække/spalte. Og tak tak tak – det der negleskjold virker bare! Det har taget lidt tid, men nu er mine negle tilbage til at være fine igen. Mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Dem har jeg ikke prøvet desværre. Og TAK for tilbagemeldingen, hvor er det godt at høre. Dejligt at du har fået pæne negle igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne M.

      Må man spørge, hvad det var for et råd hun fik? Mine negle flækker simpelthen hele tiden i lag, og de er umulige at få lange, pæne og stærke.. Så trist!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det kan du tro. Mavala negleskjold var rådet. Mere var der ikke i det :)

      Vi skal til at teste Nailtiques 2 som skulle være rigtig god til det problem, du beskriver. Men det har vi ikke selv erfaring med endnu :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Genialt Karen! Hvor er det bare godt at høre!

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresa

    Jeg har ikke selv MAC-børster, men jeg købte tidligere på året et travel set fra Sigmas egen hjemmeside og det har nok været et af det bedste beauty-køb nogensinde. De fungerer bare. Og når man så laver den lille finte med tolden og giver den som gave til sin kæreste og sender til hans adresse, så er det pludselig ikke så dyrt!

    Dette travel kit indeholder lige præcis alle de børster I nævner, hvor håndtaget er forkortet, men børstehovedet er stort set samme størrelse som på de almindelige børster: http://www.sigmabeauty.com/product_p/tk001.htm

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Teresa

      Nå, ja, og TiffanyD på Youtube har en rabatkode til Sigmas hjemmeside, hvor man kan spare 10 % hvis man skriver TIFFANY2011. Den varer indtil 30. juni.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Fedt! Tak Teresa. Er du ved at være dukket op af speciale dyndet? (Jeg var der sidste år (8 år forsinket) jeg kender det!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Teresa

      Ja, jeg har afleveret for et par uger siden og skal forsvare her på tirsdag. Jeg er begyndt at blive liiidt nervøs, men det skal nok gå. Så er det sommer, Roskilde, Sicilien og alt det andet dejlige jeg skal! Åh, jeg glæder mig til det er overstået!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Så er det værste overstået :) Held og lykke op tirsdag, det er SÅ fedt, når det er overstået.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Teresa

      Så så man lige mig få 12 i specialet! Woop!! Det havde jeg sgu ikke forestillet mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Wow! Ej hvor vildt. Stort tillykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Teresa – hvad går den lille “finte” ud på, som du nævner, så pakken undgår at komme forbi tolden?

    Jeg har længe kigget på Sigma børster fra Sigmas officielle hjemmeside, og overvejer at købe Professional sættet, men synes det ville være så ærgerligt, at pakken skulle forbi tolden først :(

    Mvh. Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Teresa

      Altså, nu er det jo ikke helt sikkert at den går igennem hver gang, men jeg bestilte i hvert fald mine pensler, og bad dem sende penslerne til en anden adresse, og om ikke at skrive prisen på pakken, da det var en gave. Og så fik min kæreste en flot lille pakke med pensler et par uger efter og jeg blev ikke opkrævet told :) Det handler om at prisen ikke står på pakken, men nogle gange, fx. hvis pakken er stor eller de ved at det firma der har sendt pakken kun har dyrere varer, så åbner de pakken op alligevel. Men det er vist ret sjældent.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Okay, så efter du havde afgivet bestilling, sendte du dem en mail og bad dem om ikke at skrive værdi på pakken, og at den skulle sendes til en anden adresse? Og skal det mon være til en helt anden adresse, end der hvor jeg bor. Hvis jeg sætter min kærestes navn og adresse på (vi bor på samme adresse), kan det jo stadig fremstå som en gave :)

      Jeg vil forsøge at gøre det på en måde så og krydse fingre for, at den slipper uden om tolden. Er så vild efter at købe deres Professionel Brush Set, som jo koster ca. 800 kr., og det ville være så surt at skulle betale told oveni det beløb :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      HVordan gik det med din pakke Julie ? :) Overvejer sejl at købe derfra men ved ik lige helt med om jeg tør :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mary

    Jeg har brugt M.A.C’s pensler og må tilstå at jeg blev virkelig skuffet. Så prøvede jeg sigma og blev utrolig begrejsteret. Så kom Dior’s nye make pensel serie. og kan kun sige IM IN HEAVEN. Det koster godt nok en god jetjærger, men faaantastiske pensler. Og dens hår på penslen er jamen kan kun sige helt fantastisk følelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Dem har jeg desværre ikke prøvet :-(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maira

    hejsa. jeg har lige nogen spørgmål angående ægtheden på sigma pensler. jeg har købt 2 sæt og nogen enkelte pensler fra sigma på nettet, som sagde de er ægte, men hvad skal der stå bag ved og foran på dem,så man ved om de er ægte eller ikke. fordi er lige pludselig kommet mega meget i tvivl og er næsten sikker på de er fake, hvilket er mega ærgeligt, fordi jeg har brugt mange penge på dem :((((

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maira
      Desværre kan jeg ikke hjælpe dig, da jeg aldrig selv har haft en Sigmapensel i hånden. Jeg godkender din kommentar og håber, at der er andre mere kvalificerede, som kan svare på dine spørgsmål.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ved i om man kan købe dem i London? skal nemlig snart derhen og gider ikke at betale fragt;) fin blog du har dig her:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Kirstine
      Nej, det kan jeg desværre ikke svare på, såvidt jeg ved er Sigma kun online, men som sagt er jeg ikke sikker.

      Rigtig god tur til London… Husk at besøge fabelagtige Liberty <3 http://www.liberty.co.uk/

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sneak peek: MAC Fashion Flower